Jeg undres..

.. undres over, hvordan man kan ha' 39,2 i feber og alligevel være mega glad og smilende og skrigsnakke, som gjaldt det de sidste dråber læskende mælk fra flasken en varm sommerdag...!?

Agnes-musen har nu på tredjedagen haft svingende on/off-feber. Det højeste vi har målt er 39,2, hvilket da er en relativt seriøs feber - hvis det var mig der led af den anyway. Men nu er det altså Agnes, og hun er sgu da ligeglad. Næsten. Hun er lidt klatøjet og hoppetøjet er li'som også gået i uorden. Men det vender nok frygteligt tilbage, så snart feberen forsvinder. Åhh.. Jeg kan ikke lade være med at overveje den der (meget ukorrekte og nærmest forbudte) hoppegynge.. Den ville være the shit herhjemme!

Nå men altså.. Sikke noget med hende Agnes. Hvis ikke det er bedre på mandag, må vi måske liiige se en læge med det pjat. Hun spiser nemlig heller ikke så meget, og kaster også maden op med jævne mellemrum. For herefter at grine og sludre løs - bulimi, hva'!?
Det ku' desuden da være en fin start på farmands barsel, sådan på førstedagen  at ta' til lægen med en syg unge..

Idag har vi trodset feberen (dybest set nemt nok, når Agnes selv minder om en, der ikke rigtigt har opdaget, at hun har den) og brugt dagen på Vesterbro, hvor kusinen holdt festivas i anledning af sin 3-års fødselsdag idag (faktisk er det imorgen.. men det var bedst at fejre det idag, lørdag, mente forældrene, og så var det ligeledes nemmest at bilde den lille dame ind, at fødselsdagen derfor også var idag. Fair nok. Man må gerne være lidt praktisk anlagt som forælder. Og kusinen har med garanti ikke fattet mistanke.
Det var desuden også idag, at Agnes' onkel afslørede for mig, hvad farmand har tænkt sig at gi' mig i fødselsdagsgave om små 14 dage. Tsk tsk tsk. Da kom han ikke i kridthuset! Det var en af de værre onkel Casper - hvorfor jeg heller ikke liige synes, at han sku' slippe for at få det nævnt herinde, således at vi kan huske det til tid og evighed! Især ærgerligt, da det lyder til at være en gevaldig fin gave og farmand uden tvivl gerne vil ha' overrasket mig med den. Øv. Men nå.. Nu kan jeg gå og glæde mig på forskud istedet. Og på forhånd stort tak til Agnes' søde og skønne far!)..

Som den rigtig dårlige blogger jeg er, har jeg hverken billeder af fødselsdagsbarnet, af gaverne, af den lækre brunchanretning eller af kagen. Eller et close-up-pic af fødselsdagspynten for den sags skyld! Der er selvfølgelig et par af mit lækre feberramte afkom.. Selv-føl-ge-lig.

Agnes, i en sjælden sølle stund.
Lidt træt, og lidt feberramt.