Sløvsind i sommervarmen

Det går lidt sløjt med det her blog i sommervarmen. Men det' også som om at trangen til at berette om betteskiden generelt er lidt på retur.. Man forstår pludselig bedre, hvorfor ens eget forælder-ophav måske ikke lige fik spækket ens egen "barnets bog" med beretninger fra dagligdagen samt eksakte datoer for "første gang baby spiser skemad"/"første gang baby kravler"/"første gang baby står".
Hvor svært kan det egentlig lige være, har jeg ellers tit tænkt. Ret "svært" sku' det vise sig..

Agnes spiser både skemad, kravler som en pisket og stiller sig op af ALT. Og ingen datoer er nedskrevet. For saten mor!
Nå men.. Selv hvis indlæggene er lidt få, så har jeg da via det her blog fået skrevet væsentlig mere, end jeg nogensinde vil formå at få skriblet ned i den der bog.. af papir.

Meen, hvis jeg nu tænker mig rigtig godt om, kan jeg måske også godt diske op med en lille dato-liste over "Agnes' første" (nogle  mere søgte end andre!):

• 25.06.14: Agnes kravler sine første rigtige "kravleskridt". Dette bliver sågar bevidnet af tante-Alice, der var på besøg pågældende dag...
• 02.07.14: Agnes' far sender et billede til mig med en storsmilende pige, der står op i kravlegården.   IT HAS BEGUN!!
• I tidsrummet 12.-18.07.14 er Agnes på sin først ferie i Harzen..
• I samme tidsrum lægger Agnes sin første lort på gulv (det er hvad der sker, når man går med røven bar)
• 18.07.14: Agnes overlever sin første langtidskø på den tyske motorvej.
• 20.07.14: Agnes er på sin første tur i den lånte speedbåd. Og hun ææælsker det!
• 21.07.14: Agnes er på camping for første gang, da (mor)mor og (mor)far camperer med campingvognen på Camping Absalon i Rødovre. Skønne dage!
• 23.07.14: Agnes er på sin første kanalrundfart (private tour, of course) og første picnic på Trekroner.
• 28.07.14: Agnes spiser hjemmelavet æggesalat for første gang (spæn-den-de!!)
• 29.07.14: Agnes får sin første seriøse(?) skramme..

A'hva' siger du så måske?! Skulderklap til moderen dér!

Noget helt andet er - jeg fik aldrig skrevet en ferieberetning. Så her kommer istedet et resume (det er det HELT korte af slagsen, husker I nok) af hvad jeg kunne ha' skrevet:

Vi var i Harzen. I fint og dejligt sommerhus. Det var hyggeligt, og vi lavede næsten igenting. Dog spiste vi megen chokolade m.m. (Agnes lærte desuden at sætte pris på smagen af skosål #%&/!!). Der var en sauna i haven, den brugte vi efter at ha' dyppet os i det skide kolde vand i haven. Vi drak også øl. Og kørte bobslæde. Og var på et par ture i det Harzen'ske. Og mændene cyklede mouintainbike (HE-LE TI-DEN). Vi så også mange Disney-film. Småpigerne badede i badebassin på terrassen (hvorfor kan man bare aldrig stave til terrasse uden at google det?!) og Agnes legede DJ med det meget lavtplacerede musikanlæg. På vejen hjem til DK sad vi i kø på motorvejen. Det var en dejlig ferie. 

Slut. 

Det fine sommerhus (set fra grusstien, der første op til en lækker, men iskold, badesø.

Den lækre sauna i haven

På den nærliggendde eng mødte vi en fåreflok

På tur i Altenau

Og her er vi lige hjemme hos farmor og farfar, inden vi drog til Harzen.

Og ikke mindst - bettemusen med sin alvorlige "første-skramme" (over venstre øje..)

Stau und stockender verkehr

Noi, hvor har jeg hørt meget gefährservice, mens vi har kørt hjem fra ferie i Harzen idag..

Vi forlod sommerhuset dernede i ret god tid, således at vi havde til til at "feriere" på den tyske betonmotorvej. "Der er nemlig altid kø på den tyske motorvej", påstod Agnes' faderlige ophav. Jeg til gengæld forsøgte mig med lidt optimisme og påtalte alle de gange, hvor jeg trods alt også havde oplevet det modsatte.. 

Men altså, ikk', optimisme my ass! Så hellere bare brokke sig og være pessimistisk (og realistisk) fra start (hvilket egentlig også ligger meget mere til min natur!), for, selvfølgelig endte vi i kø.

4 km på 5 kvarter i en steghed bil (nope, ingen klimaanlæg eller aircondition, kun vinduer af den slags, der kan rulles op og ned). Dét er sgu anstrengende. Især med et lille svedende pus i autostolen ved siden af. Nårh.. Men hun klarede det heldigvis SÅ fint - det meste af tiden. For sjovt syntes hun forståeligt nok ikke, at det var. Og det syntes moderen her altså heller ikke. 

Skær mine tykke fingre af og kald mig Laila, hvis ikke du tror på mig, men der var faktisk flere gange undervejs i den tyske motorvejsstau, at jeg havde været villig til at lægge mig op på fødebriksen én gang til, bare så jeg ku' slippe for at sidde i kø i den varme bil. 

På fødebriksen får man i det mindste lattergas. Og en baby.

Og for at det ikke skal være løgn løb Agnes' sommervidunder tilmed tør for batteri. Den lille batteridrevne proppel ala Mummie (købt i Tiger til den nette sum af en flad 20'er) har ellers været os en ven i nøden i vores skoldhede Peugeot denne sommer.. Og så svigtede han os, lige da vi havde allermest brug for ham. SÅ skuffende..

Den døde luftgiver..

Da vi stoppede ved en rasteplads for at få os en omgang vammel fastfood til aftenessen, måtte jeg virkelig også anstrenge mig for at opretholde bare lidt af min værdighed ved at forsøge at ligne en, der IKKE havde tisset i bukserne. Det er svært faktisk, når ens shorts er fuldstændig gennemblødte på røven af bare sved og det mest af alt bare ligner at.. Ja, at man har tisset i buksen. Øv.

Nå men altså, al kø har en ende, som man siger, og pt er vi endelig hjemme i DK i vores dejlige lejlighed. 

Vi nåede færgen nemlig. Tilmed en time før vores planlagte reservation. Skønt! Bare lidt træls, at en dejlig ferie, skal sluttes af med en så træls køretur.. Men nå, så var det jo heldigvis heller ikke værre. Vi gør det gerne igen trods alt - ferien var nemlig skøn. Den må jeg berette om senere..

God nat og god weekend ønskes I af Agnes :)

Baby-blær

Ihh, kender I det med at ta' et billede af Jeres afkom, og tænke "Gud, hun er da det kæreste nogensinde"!? 

Det tænker jeg om hende her:

Og jeg har sår'n lyst til at sende billedet til samtlige venner og bekendte i min telefonbog (herunder også lægen, fødegangen og min arbejdsplads m.fl.), lægge det ud på Facebook og Instagram osv. 

Men, jeg gør det ikke. Det har jeg svoret. Og jeg holder ved mit sværgeri. (det er jo nemlig ikke sikkert - omend det lyder usandsynligt! -, at alle mine bekendte er interesseret i at blive babyspamet). 

Her på bloggen dog, er det jo heldigvis helt legitimt. 

Hun er the shit. Og hvis hun så tilmed kan bruge det der garn til noget fornuftigt, så ville det jo være helt optimalt. Hvor gammel skal man mon være, før man kan lære at hækle sit eget legetøj?

Nå, men, bortset fra at vise, hvor lækker-lækker bettemusen er, så har jeg ikke meget andet på hjerte. Det er jo stadigt faderen, der passer hende i de fleste af hendes vågne timer.. 

Imorgen skal vi dog mødes med de andre mødre og deres bebser i mødregruppen, inden jeg skal i aftenvagt. Det bli'r skønt! Og når så klokken runder 23 imorgen aften, så har jeg halvanden uges ferie, der skal tilbringes i familiens/Agnes' selskab. Hephey! 

Over and out. 

Siden sidst..

og lidt om en ikke eksisterende brand

Vi har været på Vestkysten. Til "moster Else"s 60 års fødselsdag. Her boede vi i et stort sommerhus og var ekstraordinært familiære i en hel weekend. Men det var en fornøjelse, og jeg tror egentlig også, at Agnes nød al opmærksomheden. Eneste minus var dog det evigt tilsandede gulv, der ikke lod Agnes kravle rundt, som hun ellers lyster så gladeligt. Til gengæld arvede hun en hoppegynge af grandfætter Oliver - og dén er skisme skæg! Se bare her: 

Ellers er der ikke sket stort meget. 

Nårh jo, den postgravide (mig) har fået flere uforskammetheder smidt i nakken. Senest denne: "sig mig, hvornår afleverer du den badebold tilbage til børnene!?". FOR HELV... DA!! 

Lad dog en tyk kvinde være tyk i fred. Altså. 

Og så blev vi ellers vækket af en yderst insisterende og i den grad provokerende brandalarm i nat. Gud, hvor kan sådan en da larme! Faderen fløj op af sengen som en anden ninja, og flåede brandalarmen ned fra loftet inden jeg så meget som havde fået slået dynen til side. Og ærlig talt ikk' - jeg tror, han, ligesom jeg selv, allerførst tænkte i retning af: "åhhh nej! Bare nu ikke Agnes vågner!".. Først herefter spekulerede jeg i, hvorfor mon brandalarmen bippede derudaf, og tog - mest for syns skyld - en runde i lejligheden og snuste lidt:  Ja, jeg overvejede sågar at åbne døren og stikke hovedet ud på gangen. Men altså.. I didn't, for, der var jo ingen brand i farvandet, vel..

Til gengæld lå jeg efterfølgende og spekulerede i, hvad jeg ville slæbe med mig ud af lejligheden i fald der rent faktisk en dag sku' opstå en ægte brand.. Min første tanke var selvfølgelig Agnes. Men.. Så blev jeg alligevel et øjeblik i tvivl.. Jeg ku' jo også ta' mobilen først. Den ligger lige under hovedpuden nemlig, så det vil jo være nærliggende. Alternativt skal jeg vende tilbage til sengen med Agnes i armene, og det ku' jo vise sig at være tidsspilde (okay, et andet alternativ igen ku' selvfølgelig være et skide på mobiltelefonen in case of fire...). Men altså, - Agnes, min mobil, min pung/taske, Agnes' pusletaske samt hendes dyne.. Gerne min pc også. Men, den kan undværes.. Hvad ikke kan undværes er dog min morgenkåbe - den bør jeg virkelig ta' med mig. Ellers risikerer jeg at stå på gaden i sådan helt uforskammet lidt tøj. Og dét går ikke... 

Hmm.. Burde man ikke næsten lave sådan en nødtaske - 'in case of emergency'..? Lidt ligesom vi i sin tid havde en fødselstaske til hospitalet stående parat. Eller, måske ikke. Jeg vil nok egentlig ha' svært ved at undværre Agnes, PC, mobil m.m til en forpakket emergency-taske.

Jeg vælger også at tro, at alt andet end Agnes (og morgenkåben (og farmand, I guess..)) vil være mig ligegyldigt, hvis brand engang virkelig sku' opstå.. Trods alt. 

Nu vil jeg imidlertid gå i seng for natten. Så håber jeg, at det ikke er i nat, at det brænder på - for vores brandalarm ligger uden batteri på sofabordet og ikke megen nytte til.. 

Nat nat!