Jeg undres..

.. undres over, hvordan man kan ha' 39,2 i feber og alligevel være mega glad og smilende og skrigsnakke, som gjaldt det de sidste dråber læskende mælk fra flasken en varm sommerdag...!?

Agnes-musen har nu på tredjedagen haft svingende on/off-feber. Det højeste vi har målt er 39,2, hvilket da er en relativt seriøs feber - hvis det var mig der led af den anyway. Men nu er det altså Agnes, og hun er sgu da ligeglad. Næsten. Hun er lidt klatøjet og hoppetøjet er li'som også gået i uorden. Men det vender nok frygteligt tilbage, så snart feberen forsvinder. Åhh.. Jeg kan ikke lade være med at overveje den der (meget ukorrekte og nærmest forbudte) hoppegynge.. Den ville være the shit herhjemme!

Nå men altså.. Sikke noget med hende Agnes. Hvis ikke det er bedre på mandag, må vi måske liiige se en læge med det pjat. Hun spiser nemlig heller ikke så meget, og kaster også maden op med jævne mellemrum. For herefter at grine og sludre løs - bulimi, hva'!?
Det ku' desuden da være en fin start på farmands barsel, sådan på førstedagen  at ta' til lægen med en syg unge..

Idag har vi trodset feberen (dybest set nemt nok, når Agnes selv minder om en, der ikke rigtigt har opdaget, at hun har den) og brugt dagen på Vesterbro, hvor kusinen holdt festivas i anledning af sin 3-års fødselsdag idag (faktisk er det imorgen.. men det var bedst at fejre det idag, lørdag, mente forældrene, og så var det ligeledes nemmest at bilde den lille dame ind, at fødselsdagen derfor også var idag. Fair nok. Man må gerne være lidt praktisk anlagt som forælder. Og kusinen har med garanti ikke fattet mistanke.
Det var desuden også idag, at Agnes' onkel afslørede for mig, hvad farmand har tænkt sig at gi' mig i fødselsdagsgave om små 14 dage. Tsk tsk tsk. Da kom han ikke i kridthuset! Det var en af de værre onkel Casper - hvorfor jeg heller ikke liige synes, at han sku' slippe for at få det nævnt herinde, således at vi kan huske det til tid og evighed! Især ærgerligt, da det lyder til at være en gevaldig fin gave og farmand uden tvivl gerne vil ha' overrasket mig med den. Øv. Men nå.. Nu kan jeg gå og glæde mig på forskud istedet. Og på forhånd stort tak til Agnes' søde og skønne far!)..

Som den rigtig dårlige blogger jeg er, har jeg hverken billeder af fødselsdagsbarnet, af gaverne, af den lækre brunchanretning eller af kagen. Eller et close-up-pic af fødselsdagspynten for den sags skyld! Der er selvfølgelig et par af mit lækre feberramte afkom.. Selv-føl-ge-lig.

Agnes, i en sjælden sølle stund.
Lidt træt, og lidt feberramt.

Mødregruppe og skoldkoppe-længsel

Idag var det mødregruppedag.. Den sidste af slagsen inden jeg starter barsel på mandag, og Agnes' fader overtager barslen fuldt ud. 

Vi var hjemme hos Hector og hans mor. Der var lige lidt skriven frem og tilbage om, hvorvidt det nu også var fornuftigt, og om hvorvidt Hector overhovedet sku' have lov til at joine de andre unger idag. Hector har nemlig fået skoldkopper. Enden på snakken blev dog, at vi besøgte Hector i hans hjem, hvor vi drak kaffe og spiste kanelsnegle og andet hjemmebag af mågestellet (man er vel Frederiksberg-borger), mens vi nedstirrede hver vores babyalarm i håbet om, at vi således på magisk vis ku' fastholde vores afkom i deres søvn.

Men når så babyalarmen alligevel skrattede og vores babyer stod op, så stod vi ellers også nærmest i kø for at få lov til at kysse og kramme og dele sut med lille Hector og hans skoldkopper. For, desto yngre man er, når man rammes heraf, desto mildere grad sygdom får man.. Som oftest. Ingen regler uden undtagelse, selvfølgelig. Men som vi blev enige om - de skal jo allesammen ha' det før eller siden anyway, så hvorfor ikke nu, hvor vi alligevel barsler og således ikke skal ha' fri fra job pga det?! Jovist, det ville måske være en lidt streng start for fader på barsel her, men altså.. Så er der så meget andet der er nemmere, nu hvor han overtager Agnes i hendes lettere fremskredne alder (7 måneder på søndag!!).

Desuden får han alt det gode sommervejr. 

Så nu må vi se. Det sku' næsten undre, hvis lille Isabell ikke præsterer en skoldkoppe eller to i ugen der kommer.. Der var lidt kyssen i krogene mellem hende og Hector. Agnes derimod sov en dejlig lang lur og havde ikke megen samvær med Hector-drengen. Skoldkopper smitter ved dråber (spyt!) og direkte kontakt med bristede skoldkoppeblærer.. Det sku' nok være den sidste mulighed, der sku' blive vores chance - for der var lidt smæk og lussinger ungerne iblandt. 

Og ellers må vi jo besøge Isabell i nær fremtid;)

En ferieberetning, vol. 3.

og lidt om tandlæger og 9000kr..

Klokken er 22.08 og Agnes sover, ergo har jeg overtaget bloggen igen og klarer den tredje ferieberetning. 

Efter hjemkomsten fra Kos fredag eftermiddag, satte vi snuden mod Haderslev - hjem til (mor)mor og (mor)far. Her tog vi, sammen med morbror Thomas og hans bonusbørn, til Gram Slot, hvor der var stor havemesse og kanon lækkert vejr. Dejlig dag (hvor største optur dog var diverse pølse- samt chokoladesmagsprøver og ikke rhododendronnbede og blomsteranretninger, hvis man spørger Agnes' far).. 

Gram Slot

De flagede for vores besøg i Gram By.

Søndag formiddag drog vi endnu længere sydpå for at besøge farmor og farfar i Sønderborg.  Det var også ren hygge, og selvom vi så snart Kos-ferien var slut, klippede vores neongrønne all-inclusive armbånd blev det langt fra en kold tyrker vi tog, hvad madservering m.m. angik! 

Mandagen havde vi sat af til at tilbringe i Flensborg, fra 8 morgen til minimum 15.30 eftermiddag, da jeg havde tandlægetid. Men vi blev gladeligt overraskede, da den umiddelbart erfarne tandlæge tog et hurtigt kig indenbords til gebisset og hurtigt konstaterede, at det ville være noget pjat og så ganske overflødigt at proppe en krone på min tand. Nå da!? Javel.. Over-ras-kel-se! 

Hvorfor var hun så SÅ overbevisende, hvad det angik, da jeg var til tandlæge på Frederiksberg forleden..? Fæle pengehungrende tandlæge! Jeg fulgte selvfølgelig lidt op på det og stillede lidt uddybende og oplysende spørgsmål, nu jeg trods alt lå i stolen og var totalt klar til den helt store tandlægetur, men endte med at blive så ganske overbevist om, at manden vidste, hvad han talte om. Og han konkluderede anyway også, at han ikke ville begynde at sætte krone på den tand, om så hans liv afhang af det (ahr, måske ikke just, men.. Røre den med en ildtang ville han i hvert fald ikke). Så jeg var overbevist. Og 3500 kr rigere pludselig. 

9000kr faktisk, hvis man medregner den bideskinne, som jeg også havde fået et (Frederiksbergsk)prisoverslag på, men som denne halvtyske tandlæge også mente var lidt overkill, mine tænders tilstand taget i betragtning. Og jeg som ellers brød mig gevaldig godt om min Frederiksbergske tandlæge. Men ahr hva', den opfattelse bør jeg måske revurdere lidt..!? 

Nå, og hvor er Agnes så lige i alt det her? Hun sidder såmænd og ta'r en dejlig lur i sin nye klapvogn i solen på tandlægeklinikkens tagterasse sammen med sin fader (han virkede et kort øjeblik ærgerlig over kun at få lov til at sidde og slappe af med en BoBedre, et iForm-blad og en sovende datter i 5 minutter..!).

Så. således 9000 kr rigere drog vi istedet til Förder-Park og shoppede dejlige og ikke mindst billige tyskervarer i dets skønne supermarked kaldet Real (ohh, how do you not love Tyskland?!). 

Og før klokken var slagen 12 havde vi atter vendt snuden hjemad mod det sønderjyske.

Tirsdag eftermiddag genså vi atter vores skønne Frederiksberg lejlighed, og grundet det faktum, at farmor og farfar allerede idag igen har søgt vores selskab og er kommet til storbyen, er al synlig bevis på ferien slettet fra trægulvets overflade - skønt! Ellers er tendensen desværre, at sådanne ferietasker sagtens kan ligge uudpakkede hen og rode så gevaldigt i evigheder inden der bli'r taget hånd om dem.

Nu vil jeg gå ombord i tyskerchokoladen (og endnu engang udsætte præ-graviditetskroppens kommen).

Go' aften!

Der slappes af i farmor og farfars have, mens Agnes sover..

Agnes syntes også gevaldigt godt om ikke at spendere heeeele dagen i Flensborg.. 

Vi fodrer Tysker-fugl..

Agnes venter på færgen - Fynshav-Bøjden..

.. og Agnes' første tur ombord på selvsamme færge..

En ferieberetning, vol. 2

Mor har sagt, at jeg slet slet ikke vil komme til at ku' huske denne ferie, når jeg bli'r ældre. Faktisk påstår hun, at jeg slet ikke er bevidst om, at jeg rent faktisk ER på ferie (og alligevel går hun og kalder mig sin lille mensapige og hende og far bli'r altid enige om, at jeg er fremmelig og sej).. Nå men altså, pga min dårlige hukommelse, har hun bedt mig om at lave endnu en ferieberetning - mens jeg stadig kan huske det. 

Så altså.. Vi var ude at køre i den der bil jo. Og det var okay. Så så vi nogle bjerge, lidt ruiner, nogle geder, en strand, et supermarked (hvor jeg slog en mega stor latter op, da en pige væltede i den indkøbskurv, som hendes mor trillede hende rundt i. Skadefro, yyyup!), og vi kørte på en hel masse snoede veje.

Så var der onsdag, og da var jeg pylret. Men altså, mor og far må også bare forstå at det er trælst at være snottet. Og selv om det er rigtig dejligt og sjovt at de begge hele tiden er omkring mig, så bli'r de altså kedelige i længden. Så hellere socialisere med andre mennesker tak. 

Ellers er der ikke så meget at fortælle. For faktisk lavede vi ikke så meget. Nogle gange var jeg sød og sov lure på de helt rigtige tidspunkter og længe nok til at mor og far ku' nå at ligge i solen og i poolen. Så var de glade. Ellers spiste de næsten bare hele tiden. Så mor er blevet endnu tykkere, og far har smidt bæltet. Det har han ikke brug for længere, siger han. Det må ha' været en god ferie. 

Min mor havde ikke nok mælk i sine bryster til at stille min sult, da jeg var en rigtig baby, derfor blev jeg et såkaldt "flaskebarn". Det har dog aldrig rigtig generet hverken mig eller mor (bortset fra at det koster kalorier at amme, og mor siger, at det med flasken er en af grundene til, at hun stadig er tyk (dét, og for meget (chokolade)kage).. 

Nå men altså, hun har valgt at se det positive i situationen og ovenstående billede er en af disse situationer.. Tænk at smide et mælkefyldt babs helt derned i vognen til mig?! Eller stå med mig i armene blandt kæmpetissemyrer og græshopper i stegene sol.. Næh du, flaske!! 

Endnu engang får mor og far noget lækkert, og jeg får bare mælk.

    Ahr men.. Jeg vil da også hellere ha' haft frisklavet citronlemonade... 

                             Lækkermåååås!

                    Thumbs up for det her ferie!

En ferieberetning..

Jeg er på ferie. 

Min første udenlandsferie, siger min mor og far.. Jeg ved ikke helt, hvad det lige betyder, men der er i hvert fald varmt, her hvor vi er. Det hedder Kos. 

Vi bor i et fint værelse med smuk udsigt og med en terrasse, der går  lige direkte ud i poolen. Det er rigtig smart, for så ka' mor og far bade og sole sig, når jeg sover lur. HVIS jeg sover lur!

Jeg har lånt en blå seng hernede. Den er god. Desværre er jeg blevet snottet. Sår'n or'nlig snottet. Så jeg sover lidt uroligt og smører snot udover hele lagnet (og i mor og fars tøj), det er de lidt trætte af. Men far siger, at det er mor, der har smittet mig (det betyder, at det er hende, der har gjort det ved mig), og det ku' hun da bare ha' ladet være med så.. 

De er også trætte af, at jeg bøvler rundt hele tiden. Jeg vender mig nemlig hele tiden fra mave til ryg og tilbage igen. HELE tiden. Også når jeg skal ha' bukser på, eller får skiftet lorteble. Så kalder mor mig en umuligus og siger, at jeg er træls. Ærlig talt - det' li'som virkelig heller ikke nemt altså. For et par måneder siden vendte de mig hele tiden rundt og heppede på mig, men når jeg gør det nu, så er jeg bare træls. 

De snakker også om, at det ku' ha' været skønt at snorkle i det lækre blå hav, eller gå en tur på noget bjerg. Men det kan de åbenbart ikke fordi jeg er med. Så kigger de på mig og siger, at de elsker mig, men at det nu ku' ha' været fedt, hvis de liiige havde kunnet...

Hm. Ja, de er lidt dumme faktisk. Især når de tørrer min næse også. Dét er bare rigtig meget trælst! Men mor siger, at jeg ikke er køn med snot og bussemænd i hovedet. Alle grækerne (og også mange af turisterne) synes ellers at jeg er DØDlækker! Men jeg smiler og hopper også hele tiden. Her er også andre babyer, de er lidt sjove.. Og jeg griner til dem (af dem), fordi jeg ved, at jeg er lækrest.. Og mormor sagde ellers, at man nok sku' ha' lyst og krøllet fint hår før  man rigtig fik opmærksomhed. Sikke noget pjat. Man skal bare være en blåøjet baby med hang til smil.  Som mig.

Så købte mor og far også nogle billeder, der blev taget af os. De følte sig meget som rigtige turister, sagde de..?! Mor valgte billedet, men hun er ikke rigtig tilfreds alligevel. Det er åbenbart min skyld, at hun ikke længere har hverken kindben eller markeret kæbeparti.. Jeg får altså virkelig skyld for meget. Som om jeg da så ikke til gengæld  har givet hende både runde kinder og tilsvarende mave måske?! Nå. 

Man skal virkelig finde sig i meget som lille baby. 

Men mor og far synes vist også, at jeg er dejlig. De kysser mig i hvert fald hele tiden og griner og synger med mig. 

De synes også, at det er dejligt at være på ferie, selvom jeg er med.. Maden er god, og der er rigtig meget forskelligt. Jeg ved nu ikke helt.. Synes bare jeg får ret meget banan og frygtmos hele tiden. 

Mor og far siger at vandet i poolen er koldt - godt jeg har mit helt eget bassin så. Det er mega sejt, og man kan selv bestemme hvor varmt vandet skal være. Det er fedt at ligge og plaske rundt i det.

Imorgen skal vi ud og køre bil på Kos. Mor og far har lejet én nemlig. Og de lejede et babysæde også, så jeg kan komme med. Det var da pænt af dem, hva'? 

Idag er det lidt overskyet, og det er vi trætte af, så er det nemlig for koldt til at bade på terrassen, især når man er snottet. Og fjernsynet har kun mænd der snakker mærkeligt sprog og viser nyhederne. Øv.

Lige nu sover far.. Han havde mig i nat, da jeg bøvlede lidt. Så han er træt. Man sku' egentlig tro, at jeg var træt også, men det er jeg bare ikkeeee! 

Kan I ha' det rigtig dejligt derhjemme. 

Jeg håber ikke, at I er snottede også. 

Hoppehilsner fra baby-Agnes

                                  Her er jeg i mit helt eget badebassin

    Her går far og jeg foran vores lejlighedskompleks..

     Og en af dem her er vores lejlighed..

      Vi var inde i en lille by, og jeg lavede lort i min ble.
          Så blev jeg skiftet på den her bænk i skyggen.

                                           Der er meget vand hernede. Og også bjerge..

                   Selvom jeg er snottet, er jeg glad!! 

En af de der dage..

... hvor man bare må fejre at bettemusen sover/overleve aftenen med en øl! Ahhh..

En rigtig sønderjyde har vel altid lige sådan
en af slagsen på køl..  

(Mor)mor siger, at jeg skal være glad for, at Agnes sover til kl.7 om morgenen (nåja.. idag var det så 06.15) - hun ku' jo være typen, der altid stod op kl. 05.00, og så vil man da hellere ha' sin nattesøvn og at ungen så måske ikke sover helt så meget i løbet af dagen, ikk'..?! Johhh.. Men ku' man ikke ha' begge dele, måske? Det er der altså nogle af dem fra mødregruppen, der har. Nå.

Min samvittighed byder mig, at jeg ikke bør sige dette, men.. Nu gør jeg det altså:

- Agnes, du er min øjesten, min elskede møgunge, mit vidunderbarn, min yndlingsbaby (nåja, hun skal sandelig ikke være i tvivl!), men, jeg glæder mig til, at jeg skal starte på arbejde igen. Bum. Så er det sagt.

Og jeg fortryder sikkert med det samme, når første vækkeur ringer mandag morgen (altså, ikke NU på mandag. Ikke helt endnu) og tvinger mig på arbejde efter 10 måneder som sofavarmer og babysitter.

Heldigvis er det faderen, der overtager barslen - og ikke en institution, endnu -, og det er rart.. Så bli'r det spændende, om faderen også finder det rart, når det snart bare er ham og betteskiden :)

Om ikke at kløjs i det..

Her til aften fik Agnes brødhapsere med leverpostej for første gang. Og det var et hit!

Jeg havde ikke lige mere kartoffel-gulerodsmos klar i køleskabet, og jeg gad ærlig talt ikke at lave noget, så vi tog den nemme udvej idag. Bortset fra, at det slet ikke var så nemt. Jeg havde nemlig en puls på mindst 180 under hele Agnes' aftensmadsmåltid, da jeg er hundeangst for, at hun skal kløjs i maden. Den er jo ikke blændet! Jeg er nok cirka lige så angst for at gi' mit barn leverpostejsmadder, som mit barn er angst for stavblenderen. Og det siger ikke så lidt! (jeg skreg dog ikke..).

Jeg er ellers overhovedet ikke en pylremor, men lige på dét punkt, da er jeg sgu. Tænk hvis jeg kvalte mit barn i leverpostej! Eller.. noget andet. I mødregruppen tuder de andre mig ørene fulde af, at babyer har udvidet opkastsrefleks. Noget med at det "center" sidder længere fremme end hos os voksne (hey! Da kaldte jeg lige mig selv voksen. Bare sår'n, og helt naturligt!). Og altså.. Hvis jeg tænker lidt rationelt, så ved jeg jo godt, at man nærmest aldrig hører om børn, der bli'r kvalt, men.. Måske er det også bare fordi hende Falck-damen ringede til mig, da jeg lå som en højgravid hvalros på sofaen, og gav mig en lang svada om, at jeg som snarlig mor burde lære baby-førstehjælp. Og det har de da et kursus om hos Falck, selvfølgelig (hvad hun glemte at fortælle var, at det koster 500kr!).

Nå men altså, denne dame talte virkeligt sin sag, og gav mig enormt dårlig samvittighed (lidt ligesom den kække Amnesty-fyr man møder i gågaden - "det er jo bare en 50'er. Det svarer til en enkelt øl en fredag aften i byen".. Ahr men altså, snak dog lige om dårlig samvittighed.. - for, jeg vil jo gerne ha' den øl. Lige netop dén øl faktisk!), og spurtge mig bl.a., hvad jeg rent fysisk ville gøre, hvis min kommende baby fik noget galt i halsen. Og så lå jeg ellers der, stor og tyk, og måtte sige.. "tjah.. vende det på hovedet? Banke det på ryggen!?".. What do I know!?

Nå men, enden på det blev, at jeg ikke lige ku' overskue situationen og sagde til damen, at jeg ikke ku' være med til at booke tid til kursus på stående fod (liggende korpus?!) - desuden var min "partner" ikke hjemme heller - men jeg ville bestemt gå ind på deres hjemmeside og undersøge det nærmere...

Det fik jeg aldrig gjort. Og jeg fik aldrig taget baby-førstehjælpskursus. Og jeg tror ærlig talt, at det er det, der gør mig så presset nu mht baby og kvælningsfarer. Forbandende Falck-dame.

Nå men altså.. Mon ikke det kan googles?! Det prøver jeg sgu lige. Det nytter jo ikke noget - Agnes kan ikke blive ved med kun at få blendet babymad og MINImale brødhapsere.

Aha! Se nu her:

 - RED DIT BARN, volume 1:

http://www.falck.dk/privat/foerstehjaelp/se-film/noget-galt-i-halsen-boern/

RED DIT BARN, volume 2:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-27900315:s%C3%A5dan-g%C3%B8r-du-n%C3%A5r-dit-barn-f%C3%A5r-maden-galt-i-halsen.html

Jaja.. Man skal sandelig ikke kimse af brødhapsere i den gale hals!

Go' aften derude, og kløjs nu ikke i det...

Morsdagskrammere..

... og lidt om bedsteforældre, fødselsdagsfest, babysitting og rødvinstræthed..

Oi, så gik der alligevel også lige en rum dage uden blogopdatering. Jeg har været sååå træt. Søndag var det en kombi af rødvinstræthed samt generel søvnmangel, og efterfølgende har det bare taget lang tid at komme mig ovenpå en nat med kun 4 timers søvn. Og man sku' jo ellers tro, at det der natteroderi med alt for lidt søvn var en vanesag som relativt nybagt mor, men nej.. Jeg har haft en meget god datter lige hvad dét angår. Bevares, jeg får sjældent lov til at sove længere end til kl. 07.00, men.. Det' da også ret ok! 

I den just overståede weekend, har Agnes og jeg nydt (mor)mor og (mor)fars selskab. Agnes' faderlige ophav var jo rejst til Barcelona for at være mand, drikke øller og se Formel 1. 

Imens passede jeg hans (nåja, og min..) datter. Men jeg fik heldigvis hjælp et par af dagene - skønt med bedsteforældre.

For lad os være ærlige.. Barsel er skønt - jeg nyder dét, og jeg nyder hende. Men altså.. Nogle dage er det her barselsliv simpelhen også bare Gudsjammerligt kedeligt! Såsom igår.. Og så stod det gud-hjælpe-mig også ned i lårtykke stråler langt det meste af dagen. Øv. 

Så har det været langt langt bedre idag; idag har vi nemlig været i mødregruppe. Og pt sover Agnes og gi'r mig et lille, midlertidigt, frirum. Så længe det varer (hvilket som regel ikke plejer at være så længe).

Nå men altså, i lørdags blev Agnes for første gang passet af andre end mor og far og bedsteforældre.. Puh! 

Vi skulle til 30 års fødselsdag, jeg og bedsteforældrene, og børn var ikke velkomne. Ergo måtte jeg hyre en babysitter. Og den klarede tante Alice. Med hjælp fra endnu en veninde. 

Jeg var måske lidt sen til at komme ud af døren og afsted, men altså.. Mit lille pus - helt i andres vold! Men nå, det gik vist alt sammen meget godt. Festen var fin, og barnepigerne var ski'e go'e. I hvert fald syner Agnes ikke til at ha' lidt nogen overlast. Og det håber jeg virkelig heller ikke, at barnepigerne har!?

.. Jeg fik løbende status på baby-humør samt billeder tilsendt, mens jeg var til fest. Og det' da for fedt. Hvordan fik man passet børn før smartphonen..? Ja, jeg spørg' bare. 

Jeg modtog bl.a. dette billede, med ordlyden:

"vi har fået lidt mad, alt er godt!"..

Og således rolig gik jeg ombord i mad og rødvin!

Ellers sker her ikke stort. Bedsteforældrene tog hjem igen søndag tidlig eftermiddag, og så måtte Agnes og jeg finde os i hinandens selskab helt indtil mandag kl. 17, hvor faderen kom hjem. Tough!


....












.... Jeg er tom for ord. Der sker for lidt i Agnes' og min tilværelse. Og jeg har simpelthen været for træt til at finde noget at brokke mig over, kommentere på eller finde så morsomt, at jeg har fundet det relevant at dele.. Til gengæld har jeg taget billeder:

Agnes fik forleden dag ris med kylling og grøntsager. 

Likey likey? Nope, not so much! 

Det blev i hvert fald prompte spyttet ud igen. Min umiddelbare tanke,

da jeg åbnede glasset var da også - ahh, dåsekattemad!.. 

Agnes fik lov til at forsøge sig med selv at spise bananmos.. 

Optimistisk? Much!

Samtidig havde jeg gang i husblas og stive æggehvider m.m., hvilket alt sammen var lidt problematisk, da man samtidig også sku' sørge for at Cirkeline med bananmos ikke røg på gulvet, samt at Agnes ikke fik ALT for meget mos i øjnene.. At hun så også er panisk angst for elpiskeren gjorde ikke processen nemmere. Elpisker, sodastreamer og stavblender er direkte angstfremkaldende hos det lille pus (hvad hun endnu ikke har luret er, at den der stavblender som regel altid fører noget lækkert med sig i form af grød og mos. Børn er dumme..). 

Nå men altså, trods besværet fik jeg kreeret en udemærket flødeostekage (første gang nogensinde):

*Mmmhhhh*

Agnes er tilfreds og ganske glad for fars hjemkomst. 

Og at man måtte hjælpe med at pakke ud, gjorde det kun endnu sjovere! 

Faderen havde også, efter udførlig besked fra Agnes(!?) en gave med hjem til moderen - en morsdagsgave. Yay! Det var sødt af Agnes (og faderen..). Jeg havde ellers troet, at jeg skulle "nøjes" med krammere, hvilket Agnes delte ud af i en lind strøm hele søndagen. Det var meget atypisk hende, men super dejligt.

Voksen-hood..

I disse dage går jeg og kommer til den erkendelse, at jeg vist efterhånden er det man vil kalde "en voksen".. Bevares, jeg er da også 27 år (snart 28, suk), så det er vel som sådan også på sin plads, at rende rundt og være voksen. Det gør mig som sådan heller ikke noget.. Men, så bare alligevel, ikk'!?

Sådan rent biologisk er man i princippet vel voksen, når man er kønsmoden.

Dvs. da jeg var 11.. Think not.

Juridisk voksen er man, når man er fyldt 18, og derfor pr. definition kan/bør være(!?) uafhængig og ansvarlig. Think heller not.

På det mere sociale og humane plan kan jeg dog vist ikke komme udenom at kalde mig voksen...

Herunder får I derfor min "JEG- ER-HELT-SIKKERT-VOKSEN-TOP-10"..

1. Jeg er nogens mor. MOR! (jo jo, det ku' jeg jo så - i princippet! - være blevet som 11-årig. Men det blev jeg ikke. Og, det ER da voksent, at være nogens mor. Så siger man ting som - "fordi mor siger det. Mor er voksen. Man skal lytte til de voksne, de voksne bestemmer nemlig". Ja, det siger vi så ikke endnu. Faktisk er det også mest som om, at det er Agnes der bestemmer mest herhjemme for tiden..)
2. Jeg har et (voksen)job, tjener mine egne penge og bor sammen med min kæreste i vores fællesindkøbte andelslejlighed.. (enough said)
3. Jeg har et vitrineskab fyld med porcelæn, og jeg påtænker at påbegynde at samle nyt service fra Royal Copenhagen (det' bare så dyyyyrt!)
4. Min sofa har rødvinspletter frem for skjolder af spildt Mokaï og slavevodka, samt pletter af gylp og ikke bræk..
5. Jeg har idag smidt alle mine gamle g-strengs-trusser ud. ALLE. (og jeg prøvede ikke engang lige et par på, for at se, om jeg stadig ku' passe dem, for.. Let's face it - de ER jo ikke behagelige!)
6. Jeg har også smidt alle BH'er størrelse C-skål og derunder i en pose og op på loftet (og nej, jeg har ikke været ved kirurg og fået ny barm. Jeg er bare blevet mor - og dét er som sagt ret voksent. Øv.)
7. Jeg føler ikke, at jeg laver stort andet end at vaske op, passe bebs, vaske og ordne tøj, rydde op, handle, lave mad, passe bebs, gøre rent, passe bebs.. (Vokseeeent)
8. Jeg står altid tidligt op. 
9. Jeg har ikke været fuld i virkelig længe.. Og da jeg så endelig var det sidst, var det kun i øl. (jeg blandede ikke og blev kun "fornuftsfuld")
10. På mit køleskab hænger der bryllupsinvitationer, takkekort og indbydelse til 3-års fødselsdag.. 

Noget i banken..

... og det er (desværre) ikke penge.

Men det er næsten lige så godt. Det er nemlig tid. MIG-tid.

Agnes' far har været på 10-dages ferie til Svalbard (af alle steder), og denne weekend er han på forlænget weekend i Barcelona. Nåja, og så er der jo alle de dage, hvor han liiige har brugt 2-3-4 alenetimer på.. whatever. Træning f.eks.
Ergo, når farmand går på barsel, går mor i banken og inkasserer MIG-tid! Uh, jeg glæder mig allerede
(og Agnes - det har selvfølgelig absolut slet slet intet at gøre med, at vi ikke ønsker dit selskab, men nogle gange ønsker man sig bare sit eget selskab. Og kun det. Nåja, og måske nogle veninders..).

Bli'r spændende at se, hvad min mor-samvittighed kan byde mig. Næppe 10 dage til Svalbard. Men to dage til Odense kan også gøre det. Eller 3 dage til London.. (kommer nok næppe til at ske). Eller 5 timers fredagscafé med arbejdet. Mmmmhh..

Agnes, et vidunderbarn..

.. med undtagelse af, når hun:

• .. skriger som en stukken gris i svømmehalen (eller whereever i virkeligheden).

• .. taber sin sut på gåturen rundt i Søndermarken, og mor og far må vende klapvogn og os selv og lunte tilbage af samme vej, hvor vi kom fra (heldigvis for at finde sut kun få 100 m derfra).

• .. 1-1½ time FØR hun vågner for natten lader sin krop flyve flitsbue rundt i sengen samt øver rygcrawlben til whatever drømme hun nu har. Mor VÅGNER! Suk.

• .. har fyldt bleen BIG time, og mor bare tror, hun skal skifte en tisble. Brun alarm-panik! (der er væsentlig forskel på, hvordan man lemper de to slags bleer af sådanne babynumser.. Hvor forsvandt de ildelugtende modermælkserstatningslorte hen?!)

• .. KUN gider lege med iPhone, fjernbetjening eller PC, og bli'r sur, når hun ikke må.

• .. brækker sig som en fuld teenager til et halbal. Således at mor må skifte tøj helt ind til trusserne, samt skifte sengetøj og gå i bad (altså, som i et EKSTRA bad. Et bad udover de to jeg i forvejen ta'r hver uge. Groft.)

• .. svinger sine arme i et af sine ADHD-anfald under grødspisningen og ramme skeen på dens vej til munden.. = grød all over.

• .. nikker mors næse en skalle (så hun får tårer i øjnene), når vi ellers lige ligger og hygge-synger-snakker-kysser-nusser..

• .. generelt bare ikke er en baby, der evner at ligge stille og hygge-synge-snakke-kysse-nusse med mor (ADHD, I tell you!), øv.

Og det var bare den seneste uge..
Men udover det, er hun det mest vidunderlige vidunderbarn.

En morgenmadssituation..

Det dage som idag, at jeg "kommer i tanken om", at jeg har en baby. Og at jeg desuden bor på 4. sal (og at babys klapvogn står i kælderen, ergo bli'r det en slags 5. sal.)..
Dage som idag, hvor vi ikke har noget morgenmad. Suk. Eller, faktisk har vi både müsli og havregryn, men vi har ingen mælk.. Eller yoghurt. Eller brød. Og normalt ville jeg så bare lige ha' lavet en afstikker til nærliggende Netto og handlet (normalt ville jeg ha' været på arbejde, men.. lad nu det ligge). Men pludselig er en afstikker til Netto ikke bare lige en lille afstikker. Næh, det er en slags udflugt. Og en småbesværlig en af slagsen.

Nå, men altså.. Man kan vel altid finde ét eller andet. Jeg fandt to pitabrød - de fungerede fint med ost og marmelade i. Og kaffe kræver jo heldigvis ikke andet end vand fra hanen (og kaffepulver). Så trods seriøs morgenmadskrise, tror jeg, jeg overlever. På et hængende hår.

For, morgenmad ER jo dagens vigtigste måltid, ikk'!?
(Agnes fik desuden den sidste halve banan og resten af risgrøden.. Hun var heldig. Idag.)

Agnes blev en smule ked, da det gik for langsomt med grøden. 

Hun havde/har dog endnu ikke tankevirksomhed nok til at ta' poseclipsen (dagens hit-legetøj) ud af munden, således at moderen måske ku' ha' fremskyndet processen.. 

Den fødte fly-svømmer

Efter at Agnes nu gennem længere tid har måtte stille sig tilfreds med at tørsvømme flyben på sofaen/legetæppet/skødet af mor/puslepuden/whereever, fik hun idag endelig lov til at komme en tur i vand  igen og praktisere sin kunnen dér.

For første gang tog mødregruppen nemlig på tur (stemmer dog for nybagte boller med smør og spandevis af kaffe til næste tirsdag igen!), og turen gik til Frederiksberg Svømmehal med 5 små vandglade poder. 

I dagens anledning følte Agnes for some reason sig fristet til at vise de andre mødregruppe-medlemmer, at hun rent faktisk besidder et ordentligt organsystem inkluderende ganske fornuftige lunger.. Lunger, der kan skrige! Ca. 10 min før badning (der var brun alarm) og 5 min efter badning satte hun sirenen til, og gjorde mor her lettere forlegen og en kende febrilsk.. "min unge græder da ikke!?". 

Og sandelig ser man, at det pludselig er én selv, alle de andre mødre står og skæver til, og man ved bare, at de tænker, "pyh, godt det ikke er MIN unge". For det tænker jeg selv.. når andres unger skriger altså. Dét, og så som regel også: "så hold dog mund!".. Men idag var det altså min unge.. Stakkels unge. 

Jeg var derfor også lettere nervøs for, hvordan hun ville være i poolen (det koster jo satme 62 kr pr. gang, så ikke om hun ville få lov at slippe!). Men altså.. Hun er jo en fisk i vandet. Straks blev hun glad, og noi, hvor hun kan plaske. Og svømme fly (næsten). Eneste ulempe var dog, at vi ikke rigtig ku' socialisere med de andre 7 babyer i poolen, da Agnes simpelthen var for vild. 

Sej baby. Jeg kan slet ikke vente til, at jeg skal sende hende afsted til ordentlig svømning, og pace hende gennem div. hold, indtil hun havner på 1. holdet og gør alle de andre babyer til skamme. Eller.. De andre unge må det jo så blive til den tid. Hm.. Måske kan jeg faktisk godt vente lidt alligevel. 

Efter en gang øllebrød med bananmos rullede bettemusen øjnene en enkelt gang rundt i hovedet og gik så kold i barnevognen i netop så lang tid, at jeg kunne nå en kop kaffe og en sandwich på café. Tak Agnes. 

Skøn og trættende dag. Og som den overordentligt dårlige "blogger" jeg er, har jeg ingen billeder af event'en.

God tirsdag aften..

(Og til de veninder, der i aften skal se Justin T. i Parken.. - Jeg er IKKE misundelig. 

Næh, for jeg har da bare kaffe, ulæste blogindlæg, en bebs, der sover, og sofaen helt for mig selv. Ha.

Hvad mere ku' man ønske sig måske?! ... Udover at se Justin i Parken altså...)

Barsel = ventetid

Der er ventetid, og så er der forgæves ventetid...

Her til aften oplevede jeg en del forgæves ventetid. Jeg sad nemlig og ventede på søndagsfilmen på TV2. Og jeg er relativt tålmodig i min venten egentlig, for det er først her kl. 22, at jeg erfarer, at jeg af en eller anden grund bliver snydt for søndagsfilmen idag. Og hey, ku' det mon være fordi, det er mandag?! Go'daw man!

Bortset fra den forgæves ventetid, har jeg på det seneste tænkt på, at dette barsleri generelt inkluderer utrolig meget ventetid.

Om morgenen venter jeg på at bettemusen skal sove formiddagslur, når så formiddagsluren er ovre venter jeg på, at vi skal ud og lave noget blandt andre mennesker (og hvis vi ikke skal det, så venter jeg på, at vi skal!), om eftermiddagen venter jeg på, at Agnes skal sove eftermiddagslur, og herefter venter jeg så på, at far kommer hjem fra job og sidenhen venter jeg på, at lillepigen skal ha' sin nattesøvn. 

Og herefter venter jeg så forgæves på film...

Og medmindre det er tirsdag, og jeg er i mødregruppe, så venter jeg også på, at det igen skal blive tirsdag, så vi skal i mødregruppe.

Jeg venter også på, at det bli'r weekend, for så kommer (mor)mor og (mor)far. Og når de så tager hjem igen engang på søndag, så kan jeg ellers afvente farmands hjemkomst fra Barcelona engang mandag aften.. 

Det er egentlig dumt; al den venten. Hvorfor vente? Hvorfor ikke bare være, leve i nuet og hygge? Istedet for at vente..?! 

Jeg har dog til gengæld lige fået et opkald om ikke at vente oppe - farmand får overarbejde. Ja, så vil jeg da i hvert fald ikke vente på dét!

Noget, der dog er dejligt at gå og vente på er ferie. Og dét skal vi snart. Jeg venter i længsel...

"Hva' venter DU på?!"

Weekenden i billeder

Når mor barsler, og far arbejder weekend, er det der med ugedagene næsten fuldstændig umuligt at hitte rede i. Dog fandt jeg alligevel ud af, at det igår var lørdag, hvorfor det så idag må være søndag.. Aha.

Og lørdag på Frederiksberg er lig med loppemarked på Rådhuspladsen. Denne lørdag sammen med tante Alice, og grosses barnevogn. Not an easy job sådan at loppemarkedsshoppe med los gigantos barnevogn på slæb (læg endelig mærke til mit fine, internationale sprogbrug).. Det blev til en enkelt brugt bog til Agnes. Endnu en. Hun har efterhånden en temmelig velassorteret bogreol. Dén skal hun nok bli' glad for om nogle år..

Idag søndag, har vi igen sendt ham faderen afsted på arbejde. I 12 lange timer. Egentlig burde man ha' lidt ondt af manden, eftersom han skal arbejde 12 timer på sådan en dejlig søndag, men det har dog ikke rigtig ramt mig. Agnes og jeg ærgrer os dog over, at han skal arbejde, men mestendels bare fordi han jo således ikke kan være hjemme hos os. Egoistisk? Thihvertifald!

Klar til loppemarked!

Og snevejr? Not so much.

Når far er ude, hygger og danser mor og datter..

Så blev man voksen: 

baby, og blomster i vase fra Royal Copenhagen..

"Jeg har faktisk fuldstændig tjek på, hvordan sådan en flaske her bruges!"

Agnes får klaverundervisning. So much fun!

En lækkermus, just vågnet op fra en bette lur..

Agnes fyldte (½) år!!

Tænk engang... ½ år. Crazy!

Noget vi blev tudet ørene fulde af i Agnes' første leveuger var kommentarer som "tiden går så stærkt", "de vokser så hurtigt" og "sørg nu for at nyde det!" osv osv.. Jow-jo sinne-gas, hun ER jo altså kun 14 dage gammel. Slap nu helt af.

Men jeg skal da ellers lige love for, at det er rigtigt! Ja, tiden er jo som sådan overhovedet ikke gået hurtigere end vanligt.. Men det føles altså sår'n (også selvom nogle dage bare har føltes ueeeendeligt lange og kedelige!).. Nå, men hvorom alting er - det er simpelthen lykkedes Agnes' far og jeg at holde liv i hende i nu ½ år. Det er sgu da meget godt gået. Ja, for det er jo ikke bare med røven i vandskorpen og på et hængende hår og sår'n, at hun har overlevet.. - vi har faktisk gjort et ret godt job. Hun fik top-karakter hos doktoren, og hun er en virkelig glad, aktiv og lækker lille tøs. Klap på skulderen til mor her! Nåja, og til faderen..

Agnes ½ år, 1. maj 2014:

(og billederne er for én gangs skyld faktisk taget på selve dagen)..

Agnes og jeg fejrede hendes ½-års-fødselsdag på en café i Valby sammen med et par af mine arbejdskollegaer. Agnes charmede dem alle ved at være i særdeles godt hoppe-humør. Hun kan være nok så træt og irritabel, men kan vende på en tallerken, hvis bare hun får lov til at stå på skødet (af hvem som helst!) og hoppe. (ak, hvem der bare ku' overvinde træthed med at hoppe. Så ville jeg 100% ha' smidt de overflødige graviditetskilo - for jeg er jævnt træt meget af tiden!).