Lange patter, ligeså noss.. og grå hår - dét er, hvad vi får af Agnes for tiden..

I skrivende stund har vi, under skrig og skrål, forsøgt at putte hende i en time nu. En TIME! Og der er intet, der tyder på, at heldet er med os sådan meget snarligt. Hun har det, som hun havde det for et par uger siden (tror jeg - hun kan jo desværre ikke fortælle, hvad der er los..) - da håbede jeg på tænder.. De kom aldrig, Til gengæld begyndte hun at falde nemt i søvn og sove igennem om natten igen relativt hurtigt.

Men nu er den så gal igen. For dælen da! 

Og så fornemmer jeg alligevel, at vi virkelig ikke bør/kan tillade os at brokke os. For, hun er jo SÅ nem ellers (7-9-13 og bank under bord). Og at hun vågnede 3-4 gange i nat og tudede i 5-15 min for så at falde i søvn igen, er vist et drømmescenarie hos nogle småbørnsfamilier. Men altså.. man bli'r jo bare godt vant med tiden;) Derfor bli'r vi nok også desto mere opgivende og frustrerede, når hun som nu går all in på at vække naboerne og trylle faderens svindende hårpragt grå. Så SOV DOG!! - hører man måske mig brokke mig sår'n, når jeg skal sove? Niks du. 

Men nå.. Måske hun har ondt et sted? Og, så er det jo da også synd for hende. Stakkels lille lækre babypus.

Vil næsten ønske, at hun kastede op, eller lagde en ordentlig .. sag... i bleen. Min erfaring siger mig, at der nogle gange simpelthen er noget, der skal ud, før end at baby kan sove (hvem der bare havde det sår'n. Her skal der helst noget ind.. Man sover så godt på kage og et glas rødvin..).

Hey! Det lyder sgu som om.. Yuuup, hun sover! Nå, jamen, så har jeg jo faktisk ikke mere at beklage mig over. Kan I ha' det så dejligt.

PS. Har jeg forresten fortalt, at bettemusen er begyndt at kravle? For det er hun altså. Vildt nok.

"Sig mig, venter du dig en lille en?"...

... "Naaarj, jeg er iiikke graviiid... Jeg er bare tyk! (for sat.. da også!!)"..

Tyk tyk tyk tyk tyk, IKKE gravid. Bare tyk. Nå.

Hvis dette spørgen bliver ved som nu, må jeg fremover forvente i snit hver 4. dag, at blive spurgt, hvorvidt jeg er gravid. Det forestiller jeg mig, at jeg bli'r temmelig træt af i længden. Faktisk er jeg allerede en kende irriteret over det, som det er nu..
Sig mig, er det virkelig noget, der hænder for alle tykke mennesker? Eller er det bare mit abdominal-omfang der er useriøst stort sammenlignet med resten af mit korpus!? (det mener Tante Alice)..

Nå men, hvorom alting er, så tog jeg tyren ved hornene, meldte mig ind i arbejdspladsens træningscenter og gjorde noget ved det igår. Nemlig. Men jeg er fanderme stadig tyk! Suk.. Bli'r nok nødt til at ta' en tur på løbebåndet igen imorgen (og mange mange gange derudover).

.. og, så er det sgu egentlig også strengt, at der er kage- og ferieslik på næsten daglig basis ude på den der arbejdsplads. Altså. Det ER ikke nemt at være en postgravid kvinde på kur.

Noget andet er - jeg tog mig selv i, da det gik op for de(n) spørgende part, at jeg ikke var gravid, at sige noget i stil med "men jeg har en lille en på 7 måneder derhjemme".. Ikke så meget for at undskylde maven egentlig - DE kan jo da være ligeglade, og mig selv narrer jeg altså ikke. Agnes er 7 måneder - mit abdominal omfang kan vist ikke udelukkende klandres hende længere.. Tror måske jeg siger det, så de ikke skal føle sig så skidt tilpas ved at ha' spurgt en IKKE-gravid kvinde, om hun er gravid (don't ever do that!!!).. Og, det er sgu da for dumt. Faktisk bør de mennesker i dén grad svælge i deres dårlige samvittighed istedet.
Næste gang (og sådan en bli'r der desværre nok..), SÅ skuler jeg bare olmt på dem og siger "nej!".

Øl, lasagne og en tur i ZOO..

Så gik weekenden. Og som altid aaalt for hurtigt!

Fredag gik med at lave ingenting og alt (dvs. vaske op, rydde op, gøre rent, vaske tøj.. Ke-de-ligt).

Så var hjemmet til gengæld pænt (sådan noget synes jeg egentligt at folk burde være bedre til at kommentere på. Ku' ha' være rart at ha' fået en "næh, hvor er her dog pænt og ryddeligt"-kommentar med på vejen, men.. Det sker bare aldrig), da vi lørdag fik besøg af (mor)mor og (mor)far og morbror Mads. 

De kom til lidt forsinket fødselsdagshygge, og det var skæppeskønt! 

De var her kun den ene dag, men sålænge de ka' overskue at køre den lange vej frem og tilbage på én dag, så skal de da også ha' lov til det. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke - gad vide, om de også ville havde gjort det, dengang der ingen Agnes var?! Ja, jeg spørg' bare. Nå men, det er jo da også ligemeget... 

.. Denne havde Agnes meget sigende fået af mormor
umiddelbart inden øldrikkeriet..

Agnes går hårdt til den..

"Gi' mig øl, gi' mig øl!"..

Vi nød lidt mad, en gåtur downtown KBH samt en øl på Nyhavn. Ja, AGNES nød sågar en øl på Nyhavn. Takket være (mor)mor.. Lidt Leffe og en Tuborg Classic.. Og hun var pjattet med det! Vi ku' snildt ha' hældt hende en lille brandert på. Mors pige! 

Men.. Man er vel voksen og (relativt) ansvarlig, så vi nøjedes med 3 små slurke. Fik jeg nævnt, at det var (mor)moren, der startede..?!

Idag var vi så i ZOO sammen med faster, onkel og kusine Filippa.. For Agnes' vedkommende var det dog mest interessant at kigge efter andre børn, frem for at glo på dyr. Det regnede også en go' del af tiden, og vi sku' se langt efter isbjørnene.. Skuffende. Men med et årskort i pungen og udsigt til zoo-tårnet  fra stuevinduet betyder det dog ikke så meget om denne ene zoo-tur var lidt små-fesen - vi kommer da bare snarligt igen!

Til aftensmad fik vi fodret Agnes af med en god klassiker - mos af kartofler og gulerødder. Vi var dog idag så storsindede, at vi ofrede lidt af vores egen lasagne.. Dét ku' hun godt lide. Selvfølgelig. (men altså, alle kan jo da også lide min hjemmelavede lasagne!)..

Nu er klokken 21.30 og min sengetid er faktisk allerede overskredet med en halv times tid. Trist, men sandt. (ikke at jeg går i seng dog - SÅ trist er jeg ikke. Jeg sover i sofaen jo.. og går i seng når jeg vågner engang ved midnatstid. Det fungerer!). 

zzzzZZzzZzzZzz Sov godt derude ZZZzzzzzzzZ

(indlægget her er faktisk skrevet igår.. Men jeg sov åbenbart, før jeg fik trykket på "udgiv"-knappen!)

Til højmesse med ADHD-babyen

Så var vi sandelig til højmesse i søndags.

1 time og 20 min i selskab med Vor Herres disciple i Sct. Matthæus Kirken på Vesterbro. Og ja, du læste rigtigt, en time og 20 minutter - til prædiken om kristendommens rugbrød og fodbold VM i Brasilien.. 

Forvirret? Ja, det var jeg også!

Præludiet (jaja, lidt kirketermer kan man vel!) lød desuden mest af alt som en dødsmarch, og optakten til salmerne som introen til div. gyserfilm. Ja undskyld mig, men så kan jeg i hvert fald også spille orgel! 

Nå men, knap halvanden time i kirke med ADHD-babyen er faktisk en kende anstrengende.. Heldigvis havde præsten på forhånd meldt ud at børn og barnlige sjæle (nok mest børn..) var hjerteligt velkomne til at foretage sig andet end bare at sidde på deres dertil indrettede og hviskende beklage sig over hvor keeedeligt det måtte være.. Så at Agnes hygge-skreg og hvinede sig igennem gudstjenesten gjorde heldigvis ikke stort, da en flok af 3-4 årige piger (Agnes' kusiner og grandkusiner) gjorde det samme, alt imens de rendte op og ned af kirkegangen..

Men altså, lille Nora, i yndig lysegul kjole, fik vand på skalpen og lovede at tro på Vor Herre og lade sig opdrage i den kristne tro. Og alt dette helt uden skrig og skrål. Dygtig pige.

Efter kirken, var der brunch og kaffe/kage-bord på Café Sweet Surrender, ligeledes på Vesterbro. 

        

Dagen forløb fint, vejret var dejligt og mad var der i overflod.

# 1 Dåbsbarnet Nora

# 2 Lidt lækkert til kaffen

# 3 Faster Johannas hjemmelavede plakat (her storesøster Filippas)

Vel hjemme fra en hyggelig barnedåb afprøvede Agnes sin nye kravlegård. 

Og se hende engang! Kom ikke her og påstå, at det sku' være en skidt ting 

at sætte sit barn i bur fra tid til anden;)

fødselsdagsfestivas og natteskrigeri

Yup, det ER et Star Wars-kort. Don't ask me why! Men i det mindste VAR der et kort:)

Så for søren, så havde Prinsgemalen rigtignok 80 års fødselsdag igår, og busserne i København og på Frederiksberg flagede det bedste de havde lært for ham. Nah, think again! Det var sgu da for MIG!! JEG havde fødselsdag også. Vejret til gengæld, det skyldtes nok prinsgemalen. Tusinde tak for regn, Henri! 

Nå men altså, trods regnvejr og en overskyet himmel igår, så havde jeg en så ganske udemærket fødselsdag.

Agnes havde valgt, at hun ville fejret mig tidligt med masser af klynk og skrig, hvorfor hun stod op allerede en gang omkring 01.00 for først at falde til ro igen kl. 02.30. SÅ irriterende!!!

Så regner man en smule på det, og tænker, at bettemusen har mistet halvanden times søvn, oftest står hun op omkring kl. 7.00.. - ergo må hun da ku' sove til 8.30 denne morgen. Som minimum kl.8.00 bare. Nope, hun ødelagde ligningen fuldstændig og kvitterede med at stå op kl. 05.50. 

Tusinde tak for 3½ times søvn, Agnes, det var pænt af dig. 

Heldigvis stod faderen op med trunten og ind kom de og vækkede mig en time senere (så fik jeg trods alt hele 4½ time på søvnkontoen!) med flag og fødselsdagssang. Og morgenbordet var dækket med blomster (yay!), flag og nybagte boller (manden havde lavet hjemmebagte, koldthævede boller med kardemomme. Halløj). SÅ fint.

Og fødselsdagsgaven var en telefon.. Men det vidste jeg jo godt. Tak onkel Casper. 

Vi er nu begge ikke længere iPhone- mennesker, men det nye vidunder er bestemt rigtig fint, og den lettere dyre gave begrundede farmand med, at jeg burde ha' mulighed for at ta' nogle bedre billeder af vores skrigende vidunder. Og han har da så fuldstændig ret! ;)

Nu har jeg desuden både hentet apps som SnapChat og Instagram (har I andre også hørt om det!?). Jeg er så hip and happening nu. Skal bare liiiige finde ud af hvordan det virker. 

Nå men, egentlig havde jeg igår både haft planer om brunch og frokost downtown KBH i det gode sommervejr, det sku' blive, men.. Bettemusen faldt i søvn i sin seng kl.9.00 og sov 3½ time (det manglede da virkelig også bare!), farmand tog til allergilægen til sit vanlige stik, og alene var jeg. Uden mulighed for at slæbe familien til brunch. Til gengæld med god mulighed for at indhente tabt søvn på sofaen! Og det gode sommervejr valgte jo desuden at holde fridag. 

Det eneste aktive vi foretog os uden for lejligheden blev en gåtur i regnen. Jeg fik lokket farmand med til Valby til et kig-ind i Mødrehjælpen. Der var lukket.. For sat.. altså! Nå men, så fortsatte vi gåturen gennem Søndermarken og kirkegården og havde en dejlig gåtur. Farmanden fik desuden halvt arrangeret at familien (hans) burde få sig et familiegravsted (engang ud i fjern fremtid, selvfølgelig) samt et våbenskjold. Snak da lige om fornem Frederiksbergborger der! Lidt grotesk tanke også, synes jeg.. Jeg fik allernådigst lov til at må benytte mig af stedet (engang i fjeeeern fjern fremtid!), men først efter en prøveperiode på 20-30 år (jeg er jo IKKE gift ind i denne familie, ej heller har jeg planer om at ta' familienavnet, hvis et giftermål alligevel engang skulle bli' en realitet). Nå men.. Fin tur.

Hjemme igen stod den på kartoffelmos til Agnes og pizzaer fra Pronto's til farmand og jeg. Overdådigt fødselsdagsmåltid, I tell you. Med cola og køkkenrulle og alt muligt! Ja, kom ikke her Henri - stik dén måske. Dig og dine franske kokke..

Nåh men, skøn dag såmænd.. Som selvføøøølgelig sluttede af med at Agnes vågnede kl.23 og opdagede, at hun næsten var gået glip af al festivasen.Så hun stak i et hyl og holdt det kørende ca. 2 timer. 

Tak, igen, Agnes. 

Og tilbage står farmand og jeg helt paffe og forstår ikke, hvad det er, der stikker vores Frk. Evigglad.

Er det en prut på tværs? Skal hun kaste op? Er det et eller andet tigersprings-halløj? Er det tænder? 

Jeg håber på tænder... Og krydser fingre for, at de i så fald gror djævelsk hurtigt! 

Idag har vi købt gave til kusine Nora, som vi skal til barnedåb ved på søndag. Været ude forbi mit job og vise bettemusen frem og hente en gratis kravlegård/babybur samt haft besøg af søde venner til pulled pork burger og is (som faderen åbenbart havde onduleret 1/3 af allerede..?! Han har det hårdt på barsel tilsyneladende!).. 

Posten kom forbi og havde en pakke med. Men der var ikke engang
en fødselsdagsgave, men derimod en gratis pakke fået igennem bloggen
'barewunderbar'.
Jeg sku' bare skrive min adresse engang, og det gjorde jeg så.
Og hey, hvem kan måske ikke altid bruge et par multivitamin!?

Vi pakkede Agnes under regnslag og stod i lå under træerne i Søndermarken.

Den overdådige fødselsdagsmiddag.
Smagte skønt skønt skønt.

Dagens billede..

Herunder ses et par af de "dagens billede"(r), jeg har fået tilsendt i løbet af ugen, mens jeg har været på job..

Agnes' første tur i ZOO. 

Uden mor. Mega strengt.

Det er hårdt at trækkes med far på barsel, så Agnes' faldt i søvn kl.19.15 (win!)

 liggende i fars skød sammen med yndlingslegetøjet. 

Vi kunne både skifte ble (det var sågar brun alarm), tøj og stikke en sutteflaske

i munden på bettemusen uden at hun sår'n riiigtig vågnede.

SÅ er man altså træt!

Dagens pianist. 

Hun er mega god.

Pt er Agnes og jeg alene hjemme, da farmand er taget ud et smut med båden. Egentlig sku' Agnes ha' været med og ha' afprøvet sin nye redningsvest, men hun gik i seng med 40+ i feber igår, så for god ordens skyld undlader vi at smide hende en tur på vandet i dag - selvom hun ellers har det ganske fortrinligt igen. 

Så nu er det bare hende og mig igen, barselsflashback!! Bortset fra, at jeg klokken 15 endnu engang er nødsaget til at befinde mig på arbejdet.. 

Og hey, idag har hun "kravlet" (nåja, hevet sig frem i den ene arm..) - og det fremad! Mega sej baby! Egentlig gjorde hun det vist allerede igår, men da var jeg jo på job... 

Nu tror jeg, at vi vil ud og vandre en tur i det skønne pinsevejr. 

Happy happy 2. pinsedag! 

Afsavn..

... men ikke så meget, at det ikke er skøøønt at være tilbage på arbejde (og jeg kan stadig finde ud af det! Til dels..)

Ahh, jeg kommer ud. Jeg foretager mig noget praktisk. Jeg anvender mit fag og min viden. Og ikke mindst: jeg snakker med andre voksne mennesker. Og det er fedt!

Om morgenen, til gengæld, da er det knapt så fedt. Ikke fordi vækkeuret ringer kl. 06.00, for jeg er såmænd og desværre vant til at stå tidligt op, men fordi det lige netop om morgenen er liiidt trælst. Det er ikke rigtig sjovt at kramme farvel og efterlade hende hos faderen "kun". Selvom han er god, ja sikkert (næsten) lige så god som mig, så kan jeg ikke lade være med at føle, at jeg svigter hende en lille smule, når jeg ta'r mine ting og går.
Men nå, nu er det søndag, jeg har været på arbejde 6 dage i træk (only 3 to go, og så har jeg 5 fridage! hvilke kommer til at inkludere både fødselsdag (MIN) og barnedåb. Dejligt.) og bettemusen både ligner sig selv og opfører sig som sig selv. Og faktisk ærgrer jeg mig pt mest af alt bare over, at jeg ikke rigtig har noget på ham faderen ang. det her barsels noget. Absolut ingen gode historier at fortælle om "mand på barsel", når jeg skal mødes med mødregruppen på tirsdag. Det er jo direkte kedeligt!

Faktisk har de både været i ZOO (Agnes' første tur. Og så uden mig!!), sammen med faster og de to kusiner, ude at fodre ænder i Frederiksberg Have, en tur med S-toget, og i fredags havde han arrangeret grill hos noget familie i Rødovre. Og hver dag har jeg modtaget "dagens billede" af vidunderet. OG han har stået for aftensmaden de fleste af dagene..
Så jeg kan vel knapt nok tillade mig at klage (satens).

En klage lige pt er dog, at han stadig ligger i sengen og snuer, selvom det er/var hans morgen - min nat, HANS morgen! Strengt strengt strengt. Så så man bare lige farmand blive liggende i sengen, urokkelig som en klippe, på trods af både spark og slag til ryg, og sludren og skrigen en masse fra hans yngel. Men nå, så vil jeg da glæde mig ekstra meget til den kommende nat, hvor han både får natten OG morgenen. Åbenbart. Og når nu jeg skriver "får natten", så mener jeg selvfølgelig "får æren af Agnes for natten".. Ha.

Om Agnes' færden kan jeg nu af gode grunde ikke berette så meget..
Dog er hun blevet mega god til at baglænskravle. Hun ligger på maven, ser alle de spændende legesager, der ligger foran hende, bliver glad og ivrig, spjætter med arme og ben, og bakker baglæns. Væk fra legetøjet. Det er bare for dumt.
Satser på, at hun snarligt når til samme konklusion og får lært sig selv at kravle FREMad.. Man kan se, at det er SÅ tæt på. Tænk engang, en baby der kan kravle! Hvad bli'r det næste ikke?! En baby der kan gå måske? (probably..)

Farvel barselshjerne, go'dag tankevirksomhed (I hope!)..

Shiiiiiiiiiiiiiiiiiiit!! Om 9 ½ time skal jeg møde på arbejde. For første gang i 10 måneder.. Det kommer jo aldrig til at gå godt.

Altså.. Hvad angår pasningen af Agnes og sår'n er jeg helt rolig og cool, eftersom det bare er at overgive hende til hendes far (er selvfølgelig en kende nervøs for, at faderen overtager førstepladsen som yndlingsforælder! Det skal jeg da ikke være sen til at indrømme. Om jeg har førstepladsen nu, ved jeg såmænd ikke engang.. Meen, det vælger jeg at tro! ;) )
Er bare glad for, at jeg ikke både skal starte arbejde OG opstarte vuggestue med Agnes samtidig.

Næh.. Er egentlig mest angst og nervøs for det der arbejde. Arbejde!!
Jeg har jo for sat.. ikke brugt min hjerne til noget fornuftigt og tilnærmelsesvis udfordrende i månedsvis. Og eneste forpligtelser og forventninger har været til Agnes og mig selv. Gad vide om jeg overhovedet kan finde min arbejdsnøgle? Huske en eneste af mine koder? Huske mine kollegaers navne? Passe min uniform (sandsynligvis ikke!) Huske hvor kaffen står!?!
Og hvad er det nu egentligt lige, at jeg foretager mig på det der arbejde..?! F.u.c.k.

9 timer og 25 minutter..

Bør vel også gå i seng snart.