Så var vi sandelig til højmesse i søndags.
1 time og 20 min i selskab med Vor Herres disciple i Sct. Matthæus Kirken på Vesterbro. Og ja, du læste rigtigt, en time og 20 minutter - til prædiken om kristendommens rugbrød og fodbold VM i Brasilien..
Forvirret? Ja, det var jeg også!
Præludiet (jaja, lidt kirketermer kan man vel!) lød desuden mest af alt som en dødsmarch, og optakten til salmerne som introen til div. gyserfilm. Ja undskyld mig, men så kan jeg i hvert fald også spille orgel!
Nå men, knap halvanden time i kirke med ADHD-babyen er faktisk en kende anstrengende.. Heldigvis havde præsten på forhånd meldt ud at børn og barnlige sjæle (nok mest børn..) var hjerteligt velkomne til at foretage sig andet end bare at sidde på deres dertil indrettede og hviskende beklage sig over hvor keeedeligt det måtte være.. Så at Agnes hygge-skreg og hvinede sig igennem gudstjenesten gjorde heldigvis ikke stort, da en flok af 3-4 årige piger (Agnes' kusiner og grandkusiner) gjorde det samme, alt imens de rendte op og ned af kirkegangen..
Men altså, lille Nora, i yndig lysegul kjole, fik vand på skalpen og lovede at tro på Vor Herre og lade sig opdrage i den kristne tro. Og alt dette helt uden skrig og skrål. Dygtig pige.
Efter kirken, var der brunch og kaffe/kage-bord på Café Sweet Surrender, ligeledes på Vesterbro.
Dagen forløb fint, vejret var dejligt og mad var der i overflod.
# 1 Dåbsbarnet Nora
# 2 Lidt lækkert til kaffen
# 3 Faster Johannas hjemmelavede plakat (her storesøster Filippas)
Vel hjemme fra en hyggelig barnedåb afprøvede Agnes sin nye kravlegård.
Og se hende engang! Kom ikke her og påstå, at det sku' være en skidt ting
at sætte sit barn i bur fra tid til anden;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar