Note til selv...

... hvis du har spist for meget æblekage, Tenned, så top IKKE kvalmen med chips.
Just saying...
(og det gælder sikkert ikke kun for mig - bare lige en service-meddelelse til pøblen også..)

Æblekage og middagslure

Det går rent galt det her.. ikke at ha' mand og baby i nærheden. Her til aften har jeg f.eks. spist gammeldags æblekage til aftensmad (lavede portionsanretninger til to veninder til dessert igår. Havde muligvis misforstået begrebet "portionsanretning" en smule. Eller også ku' de bare ikke lide æblekage, der var i hvert fald langt over halvdelen tilbage. Suk). Jeg synes, det var en fantastisk god ide, da jeg dykkede ned i den lækre skål med æbler og flødeskum. Nu til gengæld.. Not so much. Føler mig lidt klam, men samtidig er jeg stadig sulten, altså, sådan aftensmadssulten - efter noget indeholdende salt (hey.. tror faktisk vi har nogle chips!?).. 

Hm, jeg bli'r nok nødt til at løbe en tur imorgen.

Men hey, jeg har jo også maaaasser af tid. Og det er skønt, men (heldigvis) ikke så skønt, at jeg tænker "Gud, hvor ville jeg gerne leve sådanne her igen". 

Middagslur og æblekage til aftensmad, fuld kontrol over fjernbetjeningen og ingen baby, der hiver en i skørterne.. På papiret lyder det måske som det fedeste (ei okay, det gør det så faktisk ikke overhovedet heller), men i virkeligheden er det meget federe at ha' en baby. Til morgen, til aften, i hverdagen og hele tiden. Også selvom det er hårdt, og hun til tider er en lille irriterende pestilens, for mest af alt er hun the shit. Og sår'n helt vildt lækker og mega nuser. 

Vi har lige skypet, Agnes og jeg. Nåja, mest hendes far og jeg faktisk. Eneste grund til, at jeg gik med til at skype var dog pga Agnes (jeg forstår det ikke - hvem har lyst til at glo på hinanden, mens de snakker i telefon!?). Agnes var dog mest interesseret i at lege med barbiedukker, stjæle kusine Noras legetøj samt undersøge alle kroge af oldes hyggelige hjem. Det knuser en mors hjerte en lille smule. Men ikke desto mindre rart at se, at hun var i rent tøj, uden buler og skrammer og i højt humør. Alt godt i udkantsdanmark!

(også lidt sjovt, da hun lagde en lort i bleen, mens hun sad på nakken af enten onkel Casper eller farmand, da de konkurrerede udi disciplinen 'armbøjninger med baby siddende på ryggen').

"Prinsesse én-strømpe" med friskplukket æble fra haven 

(et af de få, der ikke blev ommøbleret til føromtalte æblekage)

Dagen før, jeg blev forladt, havde vi Agnes med på hendes første tur

på cykel. Det blev til et smut omkring Damhussøen efterfulgt af en tur i Lidl. 

Jeg tror, hun syntes, at det var ski'e skægt, men hun var så dødhamrende træt

(nægtede dog til trods at sove middagslur!), at hendes øjne hang nede omkring 

hendes næsebor. Men, syntes at ane et glimt af morskab i dem :)

Og når man bli'r passet af far, får man lov at køre bil.

Åbenbart...

Nu har jeg været i køkkenet efter chips (shhhh!) og har stukket fødderne i disse lidt særegne pusser/fodposer:

-

... Og om 90 min og 14 dage sku' jeg gerne ha' fødder som en blød babynumse. Spændende.

Go' fredag aften! :)

HOME ALONE..

Så, nu sker der snart noget cra-zyyy...! Jeg skal være selv hjemme (ja, det' så sønderjysk og betyder, at jeg skal være "alene hjemme".. Hvad man da ikke skal forklare, når man flytter til "udlandet"!)..
Selv hjemme!!
Og, ikke bare for en aften, eller sågar et døgn. Næh nej, 5 døgn! Uhhhh.. Det bli'r for vildt!

Agnes smutter nemlig med sin fader til Als imorgen. De skal besøge farmor og farfar og i weekenden skal de til fødselsdag ved Agnes' ene oldemor. Det skal nok bli' en fornøjelse for dem, og faderen, han har vist behov for at komme ud. Det er meget muligt, at overenskomster, ligestilling osv. gør manden i stand til at gå 3 måneder på betalt barsel, men det ændrer altså stadigt ikke ved, at det dybest set nok mest er et job (og ja, det ER sgu tilnærmelsesvis et job -spørg bare faderen!!) for kvinden/moderen. Han klarer det dog rigtig fint, og lillepigen er glad og tilfreds (og får som oftest rent tøj på hver anden dag..) - han har bare lige behov for en lille udflugt; derfor bortfører han altså imorgen mit barn. Jeg er på én gang helt oppe i skyerne over det, men samtidig gruer jeg også allerede for savnet. En lidt ambivalent lykkefølelse.

Og hvad jeg da ikke alt skal foretage mig. Jeg skal HELT sikkert shoppe. Og på loppemarked. Måske på café. Eller ha' nogen over til noget mad.. Læse min bog færdig (nåja, bare små 300 sider), se TV (og JEG bestemmer), lære at hækle (igen), ta' opvasken, male noget.. Og indhente sådan ca. 9 måneders tabt eftermiddagslurs-søvn. Ku' egentlig også være fedt at drikke en øl (eller flere..).

Men skal vi væde med, at intet af det kommer til at ske?! Bortset fra måske det med opvasken. Og nåja, shoppingen - dét sker!.. Istedet ligger jeg sikkert på sofaen og har ondt af mig selv, fordi farmand har bortført min præmiebaby/mit liv til udkantsdanmark.