Syg baby..

Åhh suk.
Agnes har kastet op udover mig 4 gange idag. FIRE gange. Og ingen gange på faderen, værd at bemærke. Han må ta' imod imorgen. Eller.. Faktisk håber jeg ret meget på, at det ikke bli'r  aktuelt at ta' imod opkast fra hende imorgen. Hun har spist tæt på ingenting idag. Ville ønske, at hun var en lille fedling, når hun har sådanne dage så. Men nå, lidt mave er der da at tære på. Og fik trods alt proppet en smule flødeskum derned tidligere.

Må se, hvordan det går staklen imorgen. Håber hun får det bedre. Ikke fordi.. Hun kaster op, klynker lidt og render så ud og leger videre. Ikke så meget pjat. Hvis det havde været mig, der kastede op, havde jeg klynket væsentligt mere og lagt mig i fosterstilling på sofaen. Jeg er dårlig til at være syg, rigtig dårlig (det er derfor, jeg er det så sjældent; 7-9-13-bankunderbord!).

Jeg er også rigtig dårlig til opkast. Opkast er sådan seriøst klamt. Snot, bussemænd, urin, fæces, madrester, sågar tandbørstning (ja, jeg har en sær aversion mod tandbørstning) er ting, der i forbindelse med det at være blevet mor er blevet væsentlig mindre klamt. Eller, dvs. - når det kommer fra Agnes altså. Grønne bussemænd fra andre børns næser er stadig ligeså klamme og ækle, som de altid har været. Agnes' derimod, de er kun jævnt ulækre. Hendes opkast derimod. Yaks. Opkast er og bliver bare altid ækelt. Men det er nok desværre hverken første eller sidste gang, at jeg må finde mig i, at skulle tørre opkast op fra gulvet.. Og stolen, Og bordet.. Og af tøj og sko. Og smøre nye madder.. The great joys of motherhood.

Vi har også været i ZOO idag, sammen med kusinerne, uden problemer, og uden opkast. Det var et hit! Og det var ski'e koldt. Godt at flyverdragten ligger klar til brug.

Nu vil jeg tigge mig en slurk af faderens kolde øl og se film, helt uden at falde i søvn.

At blogge eller ikke at blogge..

.. det bli'r til meget lidt herinde. 

Havde overvejet om jeg bare sku' lukke helt ned, nu hvor Agnes fyldte år. Et år med baby-blog - det havde været ok. Men men.. Det er bare så nemt et sted lige at berette lidt om hverdagen samt at smide lidt billeder ind.. Hvis jeg dropper dette helt, så skal jeg jo først for alvor til at fatte pen og papir istedet. Så går det alligevel jævnt hurtigere med mit 8-finger-system. 

Der er sket en smule siden sidst.. Tror jeg vil berette om det i noget listeform, endnu engang..

AGNES HAR..

... holdt sin først fødselsdag, ikke overraskende, d. 1. nov. 

... ca. 9 tænder. 5 forneden og 4 foroven. Cirka.. 

... forfærdeligt store kvaler ved at få børstet selvsamme 9 tænder. Det er en kamp hver aften, når bisserne skal børstes, og aller nemmest går det faktisk, når hun sætter i et ordentligt hyl -  med åben mund, vel at mærke. Det er dog dagens eneste overgreb, og hun præsterer altid kun krokodilletårer, så vi er ikke til at rokke ved - ikke at børste tænder er vist kun at gøre hende en bjørnetjeneste. 

Glæder mig dog til at kunne fortælle hende historien og Karius og Baktus.. Måske det kan få hende på andre tanker. 

... stor glæde i at sige "hi" til Gud og hver mand.

... idag sagt noget, der kunne lyde som "far" (satans!!). I hvert fald siger hun (næsten) konsekvent "ba", når hun bliver bedt om at sige far.

... en forfærdelig hård pande, når hun vælge at uddele "skallere". Hun er muligvis det, man vil kalde for tykpandet. I hvert fald ser det ud til at gøre væsentlig mere ond på mig, end på hende, når hun nikker skaller!

... mega lange ben og lille, slank mave (undskyld, men jeg spørger lige igen - hvis baby er hun egentlig!?), hvilket forårsager, at hun snubler i mange af hendes bukser.

... bl.a. brugt den netop overståede weekend i Hareskoven sammen med kusinerne. Hun gik og gik og gik, sparkede til nedfaldne blade og hilste på hunde. Det var fedt,

... fået sin første større skade.

... oplevet sin første tur i ambulance.

... været på skadestuen for første gang.

... fået sine første to sting. Over næseryggen..

... har generelt lidt for meget fart i benene og lidt for megen lyst til at klatre; kombineret med manglende evner og overblik er det en farlig cocktail.

Agnes og kusine Filippa i en ruin i Hareskoven. 

Svært at gå på ujævnt underlag...

Efterårsstemning i Hareskoven

Agnes og kusine Nora foran vinterens kommende kælkebakke..

Der er desuden lagt billeder op, fra Agnes' fødselsdag, i forrige indlæg.

Go' aften!

AGNES 1 ÅR!

Så for sørensen! Så fyldte Agnes da lige et år. 

Så er hun definitivt ikke længere en baby. Siger nogen. 

Meeen.. Mit mor-hjerte har det bedst med stadigt at betragte hende som en baby. En stor en af slagsen, jovist. Og en gå-baby også, men stadig.. 

Inden jeg fik Agnes, sku' jeg ha' 3 børn. Så fik jeg Agnes og ændrede mening.. til 2..

Men nu er min første baby så allerede teknisk set en såkaldt tumling, der både går, drikker af glas, spiser med ske, siger "HI!", stabler legesager og leger med Duplo. Det er gået alt for hurtigt! Måske man skal ha' 3 alligevel.. Eller 4.. Lige nok til en holdkap. En medley-mix, måske. Mon faderen går med til det?!

Nå men altså, Agnes havde fødselsdag, og det havde hun i lørdags. Vi fik besøg af 2 x bedsteforældre samt kusine Filippa og Nora og deres forældre. De fik aldrig den der flotte, hjemmelavede invitation. De fik en sms.. 

Men der er generelt ikke meget overskudsmor at spotte her. Ingen kreativitet, sølle engagement (bortset fra når det kommer til at nusse om sofaen) og glemsomhed er i højsædet. Derfor måtte de også ta' til takke med figenstænger og mini-flødeboller i Vuggeren idag. Det var, hvad jeg kunne overskue, at ta' med til fejringen af Agnes (men når man ser bort fra eventuelle bebrejdene blikke fra speltmødre m.fl., så vil jeg æde min gamle hat på, at ungerne synes, at livet denne mandag blev en lille smule skønnere, da de fik en flødebolle!..).

Agnes sku' også ha' haft rødt tøj på i vuggeren idag - de holder temauge om farver. Ups. 

Imorgen dog, da er det gult. Og jeg har fundet både gule strømper og gul cardigan frem! Tjek.

Nå men, fødselsdagen gik nu meget godt. Og en overskudsmor havde stukket hovedet lidt frem og sørget for at gøre rent, pynte til fødselsdag samt kreere brunch, hjemmebagte boller og lagkage m.m.

Det blev helt ok, hvis jeg selv skal sige det. Folk hyggede sig vist, og ikke mindst så nød Agnes al opmærksomheden og alle menneskerne omkring sig. Fornemmede man.. 

Hvad angår gaver, så fik hun så mange fine af slagsen, og selvom interessen for at pakke dem op, ku' ligge på et meget lille sted, så er de taget flittigt i brug. Især mobiltelefonerne. Dem lægger hun op under hagen/op til øret, og så siger hun ellers "hej hej hej hej"... Skræmmende! 

Og så er der simpelthen sket det, at vi til fødselsdagen for en gangs skyld havde fundet det store, fine Canon-kamera frem, og derfor tog dagens billeder med dette fremfor med mobilen. Ergo smider man ikke bare liiige helt ligeså nemt en masse billeder op på det her blog. Men de kommer. Some other day.

Nu har klokken imidlertid rundet de 22.00 (åhh gru, sikke sent!?), så jeg vil finde min seng, og så må der komme billeder af fødselaren senere. 

Gå-babyen (sådan én er sgu svær at fange på film!) med sine gaver

Fødselsdagsgæsterne..

Dagen derpå - hun ligner en, der godt ku' ha' lidt ondt i håret..!

Agnes med sine to ny legetøjstelefoner. Hun ved da udemærket hvordan sådan nogle fungerer.
Skræmmende...

Agnes besigtiger lagkagen og hapser blåbær!

Det blev ikke til egen kage - dertil er moderen for doven, nærrig og madglad (ja, det er sgu spild!)
 - men sit helt eget stykke fik hun selvfølgelig. Mums.

 Aftensmaden. Faderen håber, at pulled pork burger en dag må blive Agnes' livret..

Billederne ligger desværre ikke lige i kronologisk rækkerfølge. Det skyldes ikke, at jeg er helt rundt på sinkadusen, men derimod, at dette blogsted er lige til at lukke op og ski.. i. Godt, at jeg har et så tålmodigt gemyt, ellers var PC'en røget en tur i gulvet forlængst!..

Whatever happened to handshakes..?

.. eller bare krammere forbeholdt forældrene, i det mindste?! 

Agnes har, nærmest siden sin allerførste dag i vuggestuen, fået ros for at uddele verdens allerbedste krammere. Med masser af skrigende unger, uopdragne knægte og spandevis af lortebleer, virker det som om, at pædagogerne sætter pris på en krammer fra Agnes. 'Cause who wouldn't? 

Og selvom jeg egentlig er lidt modstander af al det der "nymoderne" krammeri til højre og til venstre, og helst bare ser det gode gamle håndtryk tilbage i sociale sammenhæng, så er jeg glad og taknemmelig for, at Agnes er så glad for pædagogerne, at hun gladeligt tildeler dem krammere.

Nu, til gengæld, tror jeg nærmere, at hun bare er hoppet med på bølgen af krammeglade danskere. 

I hvert fald havde stuens nye drengs mor fået sådan helt uhørt mange krammere af Agnes idag. Her snakker vi altså om en fuldstændig fremmed kvinde, der tilfældigvis opholder sig i vuggestuen, fordi hun er ved at indkøre sit barn. 

Hm. Og jeg som ellers føler mig så priviligeret og elsket, når hun krammer the shit ud af mig. Men.. Mon ikke jeg kan satse på, at Kristians mor i det mindste ikke fik masser af åbenmundsmøssere? Det håber jeg. De skal være tilegnet mig. Og kun mig. Og faderen også, måske. 

(der er sandsynligvis heller ikke specielt mange fremmede, der vil bryde sig lige så meget om Agnes' åbenmundsmøssere som jeg gør..!)

Lige nu ligger hun og sover med en børnepanodil i nummeren..  39,5 i feber og kogende. Stakkel. 

Håber den hjælper, så feberen falder og hun (nåja, og vi andre.. men, det skænker jeg jo ellers (næsten) slet slet ikke en tanke..) kan få en god nats søvn.  Noget tyder på det - har ikke løbet i pendulfart frem og tilbage mellem sofa og børneværelse i et kvarter nu i hvert fald. 

Go' fredag aften!

Dagen, hvor Agnes lærte at gå

Vupti! Så så man lige baby gå fra 4 til 2 ben på nul-komma-to.

Nå ja, bevarres, det er vist egentlig ved at være 14 dage or so, siden jeg første gang pralede med, at Agnes ku' gå.. Men altså, så gik det li'som i stå igen. Faktisk så meget, at jeg nåede at grue for, at jeg alligevel ikke sku' blive sådan en mor, der kunne prale med at min baby var totalt fremmelig og gik før hun blev år. But no worries - det kan jeg snildt prale med nu! ;)

Lørdag (Agnes' terminsdato by the way. Not that it matters - hun var jo ingenlunde enig heri..) var vi et smut på Fyn til Agnes' grandkusine Ellens barnedåb. Det var ganske hyggeligt, og Agnes nød dagen, tror jeg. I hvert fald nød hun det stensikkert sidst på eftermiddagen, da selskabet blev tyndet ud, og hun således ku' tilrage sig det mere opmærksomhed fra div. familiemedlemmer. Fedest var det, når hun ku' lokke selvsamme folk med ud at gå.. Faktisk tror jeg, at det var al den gåen rundt, der resulterede i at hun dagen efter, igår søndag, gav los og gav gi'slip og bare gik.

Min lille megaseje gå-baby. 

Men nå, der var dybest set heller ikke så forfærdeligt meget andet at gi' sig til igår, for det stod jo, endnu engang, bare ned i lårtykke stråler den ganske dag. Forfærdeligt irriterende, altså. Godt, at vi fik besøg af kusinerne Filippa og Nora og deres forældre til underholdning. 

Vi var desuden også lige et smut forbi grandkusine Ellen og hendes families nye hus i lørdags. 

Sådan ca. 230m2 hus (slot) med have og carport og æbletræ til den nette sum af det samme som vores 92m2 4. sals andelslejlighed uden have, carport eller æbletræ. 

Gud, hvor bli'r vi dog big time taget ved næsen. 

Men jeg er ikke misundelig, slet slet ikke. 

Fødselsdagsfejring eller ikke fødselsdagsfejring?

"Tsk. Det er da ret overflødigt sår'n at holde fødselsdag for en 1-årig. Hun vil jo ikke kunne huske det alligevel".. 

Noget i den stil, fik en kollega fyret af idag, da jeg ude på arbejdet snakkede noget om at holde en bette fødselsdagsfest for Agnes. Tydeligvis en kvinde UDEN børn.

Jeg kan sgi da itte bar' la' være med at holde fødselsdag for yndlingsbarnet, bare fordi hun ikke vil ku' huske det senere i livet. 

Skal man så også droppe 2- og 3-år fødselsdagsfejringen?! Ahr, hva'!?

Så sidder min store teenagepige der i år 2030ish (what!? f.u.c.k), kigger i sin barnets bog/på "Agnes'univers" og undrer sig over, hvor alle billederne og beretningerne fra hendes tidlige fødselsdage er henne.. Ej, det dur bare ikke. Mon ikke også at nogen vil melde mig til Børns Vilkår eller lign. i så fald?!

Nå men, vi kommer altså helt sikkert til at holde fødselsdag for bettemusen - hun har tilmed fødselsdag en lørdag. Optimalt! Og nu sidder jeg så her og overvejer, om jeg bør være krea/overskudsmor og kreere nogle fine hjemmelavede invitationer i noget pap-værk/lave noget på en PC (but I do not have the skills), eller om jeg bare skal sende folk en sms med tid og sted..? 

Suk. First world war problems...

Til gengæld har jeg det en kende sjovere med at kreere en ønskeseddel til Agnes. That I can do. Og lige her fra sofaen sågar. Det' sjovt.

Tænk, hvad lavede man før internettet? Så man så KUN fjernsyn? Eller talte man med sin partner/familie? Uhh, gru. 

Nå men, ellers har jeg ikke så meget at berette.. Eller jow, det sku' da lige være, at stakkels Agnes-pigen slet ikke har været udenfor og lege i vuggestuen idag (okay, ikke verdens fedeste news, men altså.. Det ER jo trods alt Agnes' blog..). Næh, Goth-Amanda mente nemlig, at det var for koldt til bare bukser og regnbukser. Der skulle som minimum termobukser til idag. Og de ligger og lå altså herhjemme. 

Ahr men, hun må da ha' spist søm (sikkert ikke engang utænkeligt!), den pædagog. Der har jo for saten været 15 grader varmt derude idag. Hvad i alverden skal vi så iklæde Agnes, den dag det er frostgrader og snevejr, hvis ikke alm. tøj, regnbukser, cardigan og termojakke samt halsedisse, hue og handsker sku' være varmt nok, en dag, hvor efterårsvejret viste sig fra sin helt rigtige og skønne side!? 

Ja, jeg spørg' bare. Folk er sgu fjollede.. Og kuld'skær', åbenbart. 

Jeg har forresten lige læst lidt med på en rigtig dårlig "Mor-blog" (min blogkarma-intuition fortæller mig, at jeg ikke her bør lægge et link her). Hun har 200 følgere. Jeg har ikke én. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal vælge at tolke det.. Tror jeg er endt ud i noget med, at (mor)mor nok ikke ved, at det er sådan noget man gør - følger nogen altså, på de her sociale medier/internet. 

Nu vil jeg imidlertid søge videre efter endnu flere fine fødselsdagsønsker til Agnes. Jeg er sikker på, at hun selv har overvejet samtlige af mine forslag(!?!)

Go' aften/weekend! 

"Folk er fjollede.." - Ja, jeg si'r det bar'.

I øvrigt...

Jeg havde tænkt mig, at lave et hurtigt lille blogindlæg her til aften. Evt. i listeform, og så kalde det "iøvrigt".. Så slog det mig dog imidlertid, at det da vist egentlig slet ikke rigtig var min idé. Iøvrigt. Men en anden bloggers.. Hm.

Så det lader jeg selvfølgelig være med (ikke fordi, who would ever notice?! Men, stadig.. dårlig "blogkarma", eller noget i den stil). 

Så, lad os kalde det en"by the way"-liste istedet..

By the way #1

• .. så har jeg ikke skrevet på bloggen her i ca. 14 dage. Bad blogger.
• .. så har vi lige været på weekendtur med hele (mor)mors side af familien. Det var smadder-hyggeligt. Med svømmepøl, boblebad, billardbord og masser af mad og kage. Jeg var så optaget af at hygge, at det lykkedes mig kun at få taget ét billede på hele turen. Bad blogger, bad bad blogger.
• .. Så kan Agnes nu gå. "Hvor længe har Agnes kunnet gå?!", blev farmand spurgt om, ved afhentningen af Agnes i vuggestuen idag.. - Gå?, hun kan sgu da ikke gå. Men det kan hun. Lidt altså. Hun er for sej. 11 måneder og 6 dage. 
• .. så fylder hun meget snart år. Som i at hun så er et HELT år gammel!
• .. så har jeg lige fået byttet min aftenvagt d. 1. november, således at jeg kan være hjemme på Agnes' fødselsdag. Yay. Det er nu engang federe, ikke at sku' smutte just som gæsterne skal spise fødselsdagslagkage. Som man, i øvrigt, selv har lavet.
• .. så skal jeg ha' lavet en ønskeseddel til hende. 
• .. så funderer jeg over, om det er ok, ikke at give sin lille pode fødselsdagsgave? Altså, hun ved jo ligesom alligevel ikke, at hun har fødselsdag, og at der således hører gaver til. Måske hun bli'r mindst lige så glad for bare at få en mælkesnitte? (5 styks, 7 kroner i SuperBest idag! - jeg siger det bare..)
• .. Så har hun nu 7 tænder. Måske 8.. It's hard to tell.. Hun er ikke sådan voldsomt pjattet med at flashe tænder for mor her.
• .I øvrigt har vi lige haft besøg af et vennepar her til aften. Agnes opførte sig eksemplarisk og lagde sig til ro for natten efter ca. 5 min, hvorefter de voksne fik kaffe og mælkesnitter..
• .. så er jeg begyndt at læse med på www.miriamsblok.dk - den er sgu ret så sjov...
• .. så er jeg også begyndt på 3. sæson af Homeland, efter at jeg via en anden blog læste mig frem til, at den nu var tilgængelig på NetFlix. Fedt. 
• .. så trænger jeg virkelig til at få vasket hår. 
• .. så ved jeg ikke, om det er accepteret, sådan i vuggestue/forældre-kredse, at aflevere sit barn klokken 7 om morgenen med en lort i bleen? Altså, en lort, der selvsagt blev lagt på vejen hen til vuggestuen jo. Imorges vurderede jeg, at jeg nok burde fjerne den. Men.. Det var sgu ingen tak eller noget fra pædagogen.. til gengæld kom jeg 5 min for sent på arbejde. 
• .. så er Agnes totalt nede med at ha' cykelhjelm på. Tænk engang..
• .. så lyder det altså også ret meget som om, at hun siger "hej hej"..
• .. så vil jeg langt hellere ha' at hun sagde "moar". Eller mojn, i det mindste. 
• .. så er der forældremøde i vuggestuen imorgen. Det var der sgu da ingen, der havde fortalt os. Før idag, altså..
• .. så har de åbenbart sådan et forældreintranet oppe i den der vuggestue, hvor man skal finde ud af sådan noget med forældremøder og lign. Det var der sgu da heller ingen, der havde fortalt os.
• .. så er der faktisk ingen, der har fortalt os noget som helst. Og alligevel så ser pædagogen ud som om, at vi bare er en flok (nåja, en flok på to..) lade idioter, der lige burde komme ind i kampen!
• .. så ville jeg helt sikkert kunne tæve hende, hvis det rent faktisk kom til en kamp..
• .. så er Agnes heldigvis glad for at gå i den der meget lidt informative vuggestue alligevel. Dejligt.
• .. så er hun også bare helt vildt dejlig.
• .. så er der kun ca. 6 timer til mit vækkeur ringer. Satens. 

Dermed... Godnat!

Weekend uden far

Så blev det mandag aften, og weekenden er vel overstået. 

Og overstået er netop, hvad den er, og det er faktisk tilnærmelsesvis ret rart. For hun trækker fanderme tænder ud. Ja, det beklagede jeg mig vist egentlig også over lørdag aften.. Men altså, søndag var også bare lidt streng, ikk'!?

Faderen var på arbejde fra kl. 09.00-17.00 (yup, heeele dagen), så Agnes og jeg nød hinandens selskab. Lige indtil det var tid til middagslur i hvert fald. Da nød jeg ikke længere hendes selskab med samme entusiasme. Tværtimod. 

Jeg havde planlagt det så godt. Hun faldt i søvn i barnevognen kl.12.15, så skulle hun gerne sove i et par timer, mens jeg tog en slapper og en bid brød. Klokken 13.30 ville jeg dog gribe babykaretten og vende den med Domus Vista, hvor vi skulle til åbenthus-arrangement på et fint lille rækkehus. 

Agnes valgte dog en lidt anden tilgang til min ellers fremragende plan. Efter ca. 40 min og på sekundet, hvor jeg skulle nyde første mundfuld af min rugbrødsmad, satte hun i skrig.. 

For helv..%/"(#!!

Ned fra skide 4. sal for at vugge barnevogn, og skule ondt ondt ondt til Valdemar (who ever that is..), der bare ikke kunne gå forbi den røde motorcykel uden liiiige at trille den en larmende tur forbi min halvt-sovende bebs. Åhh, lykken ved et gårdmiljø i byen. Nå men, Agnes faldt i søvn, og jeg fandt igen vej til de tyndere luftlag og mine rugbrødsmadder.. Én bid, nåede jeg, én bid. Og så skreg den lille djævel igen. Forbandet. 

Så planen om stilfærdig hygge i eget selskab blev droppet, og vi satte kurs mod åbenhus en anelse før tid.. 

Well.. Rækkehus på 123m2 med lille bitte have for den nette sum af 3.250.000 kr. 

Hvad kan jeg sige..? Andet end - jeg vil forfærdeligt gerne ned fra 4. sal!!

Men hey altså, 3.2 mio for et rækkehus på Frederiksberg - det er ikke hver dag, at man ser det, og der var skisme også mange folk med på en lurer. 

Hverken jeg eller Agnes var dog overbeviste, og vi travede hjem igen. Uden nyt rækkehus på hånden. 

Jeg ku' til gengæld ikke helt lige lade være med at lure på, hvad man mon kan få af huse til omkring 3.000.000kr i min hjemby Haderslev. 

Et lille udpluk:

For 2.995.000:

• En "gennemrenoveret og præsentabel herskabsvilla fra 1895" på 337m2.. http://www.boliga.dk/bolig/990965 
• En "oase i den gamle bydel tæt ved Haderslev Lystbådehavn" på 180m2.. http://www.boliga.dk/bolig/990965 

Eller..

• Hus på 128m2 med "stor lukket have på 1975 kvm - direkte adgang til Haderslev Dam og med egen badebro"... http://www.boliga.dk/bolig/98567777                                               

Fanderme en skam den slags huse ikke fåes til den slags penge på Frederiksberg. Øv.

Vi har dog en lille have. trods alt, og det nød Agnes igår..

Vuggestuen, din bitch!

Altså. Jeg vidste det jo godt. 

At hun ville blive snottet og småsyg og sår'n, af det der vuggestue-start. Men come on - efter  2 dage allerede!? Torsdag morgen vågner jeg (og betteskiden) op til grøn slimet snot (uhh, et skældsord. Yaks) fra hendes ellers søde, brede næse. 

Det var lige tidligt nok, hva'? Det ku' da godt lige ha' ventet en lille uge bare.. Suk.

Og når man så kommer og henter i vuggestuen, så står det kun endnu værre til.. - så er snotten smurt ud i tynde lag all over face. Så ser man sig lige nødsaget til at svinge en våd klud over ansigtet på en lille pige, der i forvejen har mega beskidt tøj på. I vuggestuen spiser børnene nemlig mere eller mindre selv. En evne Agnes ingenlunde besidder. 

Og jeg vil jo ikke være hende, hvis datter BÅDE har snot i hele sit ellers bedårende ansigt samt beskidt kluns på. Li'som. 

Noget andet er selvfølgelig også, at det med garanti er mega trælst for hende. Det lille pus.. Hun tumler rundt med åben mund for at trække vejret og ser ganske ubegavet ud derved. 

Idag havde hun også feber. 

Agnes og jeg tog metroen til Kongens Nytorv (før hun var feberramt altså..) for at mødes med tante Alice. Vi skulle bl.a. ned i Nespresso-shoppen og tanke op på kaffe. Det lykkedes. Vi fik os også en Illum-bolle og en lemon-shake på den utroligt larmende Joe&theJuice i Magasin. Det lykkedes også altsammen i nogenlunde stil. Men.. Helt godt ved den var hun nu ikke, og hun fik kun ½ times lur. Så vi tog S-toget hjem igen. Til en S-togs-station, hvor elevatoren selvfølgelig var i stykker (der findes ingen Gud!!).. Hjemme igen nægter hun at sove, drikke mælk (SÅ er den gal), samt lytte til sin mor, der fortæller hende, at hun skal sove (uopdragne unge!).. 

Men nå.. Hun var nogenlunde undskyldt med 39,2 i feber. Efter en times tid med skrig og skrål valgte farmand og jeg den lette udvej og stak hende en stikpille. Og.. vupti! Et styks glad pigebarn! 

Sådanne piller burde man seriøst lave til voksne også. 

Sådan et kombineret lykkepille/morfin/ecstasy-præparat... Uden recept, tak.

Jeg ku' ha' brugt det her til aften, da det glade pigebarn pludselig ikke længere var så glad, men derimod var to timer om at overgive sig til søvnen. 

Jeg er så ENORMT taknemmelig for, at Agnes ikke var et kolikbarn. Jeg havde sgu ristet mig selv i scanneren så. For hold nu op, hvor er det anstrengende, og hold nu op, hvor er vi bare godt vant med et, som hovedregel, nemt barn herhjemme.. 7-9-13-bank-under-bord.. (måske findes der en Gud alligevel!?).

Nu sover hun, på maven, midt på vores seng. Og når hendes far kommer hjem fra sin fisketur, så er det så meget hans tjans, at få hende flyttet over i hendes egen seng. Og at tage de eventuelle konsekvenser deraf. Ja, det manglede da bare, når man sådan er ude for at fange fisk, når betteskiden ikke vil sove! (jaja, han havde spurgt pænt, og vidste selvfølgelig ikke, at hun ville blive så træls. Men alligevel!)..

Nu vil jeg smide mig på langs, og håbe, at hun sover længe og godt. Nat nat derude.

En bette knude i maven...

Så for søren, så er Agnes i vuggestue. Og jeg sidder mutters alene hjemme i sofaen med en lille knude i maven. Har just prøvet af opløse den med en gang varm kakao.. Det hjalp lidt.

Vi startede som sagt i vuggestue i tirsdags - da var vi der i ca. 2 timer. Det samme igår, bortset fra, at jeg da forlod hende derovre for første gang.

Og altså, jeg ynder jo egentlig at betragte mig selv som lidt af en ravnemor. På den gode måde altså. Som sådan en, der ikke pylrer alt for meget om hende, som godt kan håndterer at være uden min baby i et par dage (som faktisk syntes, at det var lidt fedt endda!), og som lærer mit barn at sige "pyt med det", osv.

Og så fik jeg sgu alligevel lidt ondt i hjertet, da jeg sku' gå fra hende i vuggestuen igår.. Også selvom jeg vidste, at det bare var for en times tid.. Pædagogen foreslog ½ time - jeg forslog som minimum én. Ungen ville jo knapt nok nå at opdage det, hvis jeg bare smuttede for ½ time. Og jeg ville knapt kunne nå en kaffe heller. Det kunne jeg med en time på hånden dog. Sad i solen på en bænk i nærheden af vuggestuen med en dejlig dobbelt latté og oplevede, hvordan koffeinen hjalp med at hele mit hjerte igen..

Nu idag til gengæld blev jeg ret hurtigt sat på gaden af Inger - ja, det er pædagogen -, og så skal Agnes ellers prøve at sove der idag. Det gav endda lige liiidt mere ondt i maven! Men, det skal nok gå. Tænker at det også mest er fordi, jeg bare sidder og lurepasser hjemme i sofaen. Kunne jo snildt ha' hygget med min baby idag.. Når jeg i næste uge til gengæld skal på arbejde, så er der jo ikke anden mulighed end vuggestuen..

Hun er startet hos "Guldklumperne". Meget passende, synes jeg.

Pædagogen hedder Inger - hun har arbejdet i vuggestuen ca. 20 år, har et barnebarn, der også hedder Agnes, og så spiller hun guitar (så lyder de der børnesange bare lige lidt bedre!)

Der er også en pædagogmedhjælper, hun hedder Amanda. Hun er sådan lidt flippet, på goth-måden. Sort hår med lidt undercut samt blå/grønne spidser. Og de der store huller i ørene. Men ("men".. var det lidt fordømmende at skrive "men" der mon?!?) hun virker rigtig fin!

Har desuden hørt dem begge sige 'pyt' indtil flere gange, og det kan jeg lide! De trøster selvfølgelig, når behovet er der. Håber jeg..

Der er selvfølgelig også allerede blevet kommenteret på Agnes' størrelse.. "Næh, er hun kun 10 måneder!?".. Hvorfor er hun så stor!? Ja, jeg undres! Og faderen på 1,78m er altså go' nok, det ER hans afkom. De er også imponerede over den fart hun skyder, når der kravles. Igen, hvor har hun det fra?! Det bli'r skidt den dag, hun lærer at løbe. Måske jeg kommer i form igen!

Jeg har som forvirret førstegangsforælder-med-første-barn-i-vuggestue selvfølgelig også allerede klokket lidt i det. Lidt.

• Første dag glemte vi hendes fine, nye hue derovre (den fandt jeg tilfældigvis i glemmekurven dagen efter)
• Anden dag ankom vi klokken 09.05, selvom vi dagen før netop havde fået instrukser på IKKE at komme mellem kl. 09.00-09.30. Undskyld. Men altså, hun kvitterede bare lige med en lort 2 sek. før vi var på vej ud af døren, og så var det desuden ikke lige helt så nemt med den der første tur i cykelstolen, som jeg havde troet. Sku' liiige gennemskue det.
• Igår, da jeg forlod vuggestuen fik de desuden mit nummer, så de ku' ringe efter mig. Det havde de gjort 2 gange uden, at jeg opdagede det. Ups. Men, jeg var på vej tilbage.. :)
• Jeg havde også efterladt en plasticpose med hendes regntøj i hendes "skab".. Den visse kvælningsdød for småkravl, Tenna. Den havde Inger lige lagt lidt af vejen.. Ups.

Nå, nu tror jeg hellere, at jeg må foretage mig lidt praktisk og udnytte, at jeg ingen baby har hængende om benene.. 

Agnes i sin cykelstol, hjemme efter 2. dag i vuggestuen (og ikke helt i humør til at få taget billeder!)..

Farvel til stenalderhulen..

Så! Så skete det. Dagen, hvor vi igen fik bredbånd og tv-pakke. Nu har vi virkelig også levet i en stenalderhule længe nok! Grammofonen har stået for musikken, og gammeldags (nåja, relativt gammeldags) antenne, trukket fra tv og parkeret i vinduet, har bidraget med DR-kanaler.. 

Så nu kan der blogges lidt igen... Har flere gange tænkt på, at "aha! Dét kan jeg da lige skrive om på bloggen".. Men no can do med no internet. Og nu er det meste af det i mellemtiden blevet sådan lidt halvgamle og ligegyldige baby-nyheder.

Vi har været i Legoland siden sidst; sammen med Agnes' faster og onkel, farmor og farfar og 4 grandkusiner/fætre med deres forældre. Det var sjov. 

Agnes' far og jeg kiggede på hinanden og konkluderede, at  - puhh.. nu var vi også en af de der 'børnefamilier', der ta'r deres afkom med i Legoland.. Voksent! Bortset fra, at lige lidt tid endnu er det trods alt nok stadig mest Agnes, der er med os i Legoland, og ikke omvendt.

Desuden er Agnes' far startet på arbejde. Slut på dén barsel! Han havde tidligere udtalt, at han ikke helt ku' forstå, hvad jeg møffede over, da jeg synes det var lidt trist, at min barsel var slut, når nu jeg glædede mig sår'n til at starte arbejde. Meen.. Så indrømmede han faktisk, at han syntes, det var en kende mærkeligt og lidt trist måske. Den tanke holdt nok ca. 2 timer indtil han igen sad på kontoret og havde en babyfri-fest blandt jævnaldrende kollegaer med fuldt udviklede sprogfærdigheder og evnen til selv at gå og tørre røv. Selvom han er helt pjattet med bettemusen, er han vist jævnt tilfreds med at barslen er overstået.

Jeg derimod har taget ferie. Ja for, Agnes er jo ikke startet vuggestue endnu. Og mon ikke børneforsorgen (og underboen - ja, hun er sgu lidt snerpet!) ville kigge forbi, hvis vi lod Agnes alene, mens vi begge drog afsted på arbejde. 

Imorgen dog. Imorgen sker det - da starter bettemusen i vuggestue. Og vi glæææææder os BIG time! 

Nogle gange møffer hun rundt herhjemme. Hun får mad, søvn og en tør røv, og alligevel er hun mega møfferen. Tror hun keder sig, faktisk.. For straks vi ta'r ned i Lindevangsparken og leger, gynger og spiser sand sammen med de andre børn, så har hun er fest og er den gladeste og dejligste baby. 

Så, vuggestue here we come!  

Agnes leger på legepladsen i Lindevangsparken..

Hun er SÅ meget min datter. 

Jeg var i køkkenet et øjeblik og *haps!*, så var hun igang med chokoladekiksene. 

Agnes i dagpleje

Vi (nåja, Agnes that is) starter først i vuggestue d.16. september, men vi har tyvstartet lidt og været i dagpleje hos mormor hjemme i Sdr. Jylland.

I den kommende weekend skal vi til  familiedag-halløj med farmands familie, og inden dette crasher vi lige lidt hos mormor og morfar. Der er nemlig så pokkers langt til Jylland for en lille, kort weekend, så det gælder om at forlænge dem mest muligt.

Og det er fedt.

 

Agnes lever det fede babyliv blandt alle mormors legesager, de andre unger og ikke mindst - i haven.

 

En lille forældrefejl indfandt sig dog i og med at vi var kommet afsted uden regntøj (det bli'r godt vejr, sagde faderen. Og han havde ret!).. Men ikke desto mindre ligger duggen tungt på græsset til langt op af formiddagen.. Hun havde heller ingen sko, den bette tøs, kun lyserøde pusser. 

Tydeligvis en rigtig lille Frederiksbergborger med sin daglige gang på 4. sal.

Vi lånte lidt "tilovers-tøj" af dagplejebørnene og mormor slæbte afsted med Agnes og insisterede på en tidlig fødselsdagsgave i form af et par reele sko (baby-ECCO til den nette sum af 550kr. Uhh! Men mormor gav, og de er sååå fine!).. Og så var Agnes ellers klar til at gi' den gas udendørs.

I've got my new shoes on...

Dagen, hvor Agnes gled i sit eget tis...

Hold nu op, hvor er det længe siden, at jeg har skrevet noget herinde.

Men det er altså også bare fordi, jeg er så forbandet træt altid, når vi når til aften. Der er såmænd ellers nok at berette om. Ikke sådan vilde og exciting news, men bare sådanne mor/baby/familie-beretninger fra agurkertid.. 

Tror jeg forsøger mig med lidt (lang) punktfortælling..

* Jeg var jo selv hjemme i 5 dage forleden. Og jeg nåede faktisk en del på min to-do-liste. Jeg fik sågar malet mit vitrineskab! Nu står det og pynter så nydeligt under et lag grundmaling. For nåede jo ikke at blive færdig, før der var baby i hytten igen. Men, some day..

* Den rare mand i Flügger-butikken, hvor jeg købte maling til føromtalte skab, har forhåbentlig lært aldrig mere at lykønske en kvinde med hendes graviditet, medmindre at han er 110% sikker i sin sag. I hvert fald blev jeg lidt stram i betrækket, da han sagde - "nåh.. Og du skal så snart nedkomme?!".
Nedkomme!?! Ja, det sku' da så kun være med en ordentlig verbal skideballe! Suk.
Jeg fik desuden 15% rabat på mit køb.

* Efter Agnes' og faderens hjemkomst fra det mørke Jylland blev jeg mødt af store smil og grin fra baby-4-tand. Dejligt!
Dog måtte faderen skuffe mig, da han sagde noget i stil med: "jeg beklager skat, men jeg tror faktisk ikke, at hun har savnet dig". Hmpfr!
Men altså.. Selvfølgelig har hun det, lidt. Hun er bare enormt omstillingsparat, nem og medgørlig. Det skar lidt i mit hjerte, men det er jo også bare mega fedt, at hun kan passes ude uden problemer.

* Sidste fredag, d. 22.08, rykkede vi Agnes' seng ind på hendes eget værelse, og der sov hun trygt og godt fra kl.20.15-07.00 den første nat.. Sejt nok.

* Onsdag til torsdag i denne uge havde Agnes' far forladt os til fordel for at sejle speedbåden tilbage til Hørup Havn. Han var afsted sammen med Onkel Casper og Rune, og de havde vist en fin tur. Herhjemme kæmpede vi bravt mod kedsomheden imens.
Åhh, kom midt-september, du søde vuggestuetid.. Hun er SÅ klar! Forhåbentlig..

* I dag var vi på ærinde-gåtur rundt omkring på Frederiksberg. Det blev bl.a. til et smut på loppemarked, i TDC-butik (we have no tv and no internet. Say whaaat?!? .. det har vi dog snart igen!) og så vi var halvt om halvt med til Agnes' (og min!) første gay-parade (Copenhagen Pride), da vi blev fanget i 'optøjerne' dér, midt på Frederiksberg.

* Det var også i dag, at Agnes gled i sit eget tis og knaldede øjenbrynet ned i sofabordet.
Nogle gange er vi lidt glemsomme, kald os bare forældre-novicer, og så glemmer vi at skifte Agnes' ble (her snakker vi selvfølgelig ikke ved 'brun alarm').. Ligesom idag. Da jeg endelig huskede det var den stor og tung og øgede vel ca. 1/4 til den stakkels piges samlede kropsvægt! Derfor syntes jeg også lige, at hun sku' ha' lov at gå lidt med numsen bar. Det varede ca. 1/2 min, og så havde hun ellers både tisset en ordentlig tår på stuegulvet samt gledet i det til tonerne af Billy Joel (hun er en danse-mus!).
Do not dance, where you pee.

"Av mit øjenbryn"..

"Men fuck nu det, når jeg er så mega tjekket med solbriller!

(mega pinligt at fortælle, at jeg li'som gled i mit eget tis jo...)"

(Indlægget er skrevet lørdag d.30.08.14, men først udgivet nu grundet manglende internet-forbindelse...)

Note til selv...

... hvis du har spist for meget æblekage, Tenned, så top IKKE kvalmen med chips.
Just saying...
(og det gælder sikkert ikke kun for mig - bare lige en service-meddelelse til pøblen også..)

Æblekage og middagslure

Det går rent galt det her.. ikke at ha' mand og baby i nærheden. Her til aften har jeg f.eks. spist gammeldags æblekage til aftensmad (lavede portionsanretninger til to veninder til dessert igår. Havde muligvis misforstået begrebet "portionsanretning" en smule. Eller også ku' de bare ikke lide æblekage, der var i hvert fald langt over halvdelen tilbage. Suk). Jeg synes, det var en fantastisk god ide, da jeg dykkede ned i den lækre skål med æbler og flødeskum. Nu til gengæld.. Not so much. Føler mig lidt klam, men samtidig er jeg stadig sulten, altså, sådan aftensmadssulten - efter noget indeholdende salt (hey.. tror faktisk vi har nogle chips!?).. 

Hm, jeg bli'r nok nødt til at løbe en tur imorgen.

Men hey, jeg har jo også maaaasser af tid. Og det er skønt, men (heldigvis) ikke så skønt, at jeg tænker "Gud, hvor ville jeg gerne leve sådanne her igen". 

Middagslur og æblekage til aftensmad, fuld kontrol over fjernbetjeningen og ingen baby, der hiver en i skørterne.. På papiret lyder det måske som det fedeste (ei okay, det gør det så faktisk ikke overhovedet heller), men i virkeligheden er det meget federe at ha' en baby. Til morgen, til aften, i hverdagen og hele tiden. Også selvom det er hårdt, og hun til tider er en lille irriterende pestilens, for mest af alt er hun the shit. Og sår'n helt vildt lækker og mega nuser. 

Vi har lige skypet, Agnes og jeg. Nåja, mest hendes far og jeg faktisk. Eneste grund til, at jeg gik med til at skype var dog pga Agnes (jeg forstår det ikke - hvem har lyst til at glo på hinanden, mens de snakker i telefon!?). Agnes var dog mest interesseret i at lege med barbiedukker, stjæle kusine Noras legetøj samt undersøge alle kroge af oldes hyggelige hjem. Det knuser en mors hjerte en lille smule. Men ikke desto mindre rart at se, at hun var i rent tøj, uden buler og skrammer og i højt humør. Alt godt i udkantsdanmark!

(også lidt sjovt, da hun lagde en lort i bleen, mens hun sad på nakken af enten onkel Casper eller farmand, da de konkurrerede udi disciplinen 'armbøjninger med baby siddende på ryggen').

"Prinsesse én-strømpe" med friskplukket æble fra haven 

(et af de få, der ikke blev ommøbleret til føromtalte æblekage)

Dagen før, jeg blev forladt, havde vi Agnes med på hendes første tur

på cykel. Det blev til et smut omkring Damhussøen efterfulgt af en tur i Lidl. 

Jeg tror, hun syntes, at det var ski'e skægt, men hun var så dødhamrende træt

(nægtede dog til trods at sove middagslur!), at hendes øjne hang nede omkring 

hendes næsebor. Men, syntes at ane et glimt af morskab i dem :)

Og når man bli'r passet af far, får man lov at køre bil.

Åbenbart...

Nu har jeg været i køkkenet efter chips (shhhh!) og har stukket fødderne i disse lidt særegne pusser/fodposer:

-

... Og om 90 min og 14 dage sku' jeg gerne ha' fødder som en blød babynumse. Spændende.

Go' fredag aften! :)

HOME ALONE..

Så, nu sker der snart noget cra-zyyy...! Jeg skal være selv hjemme (ja, det' så sønderjysk og betyder, at jeg skal være "alene hjemme".. Hvad man da ikke skal forklare, når man flytter til "udlandet"!)..
Selv hjemme!!
Og, ikke bare for en aften, eller sågar et døgn. Næh nej, 5 døgn! Uhhhh.. Det bli'r for vildt!

Agnes smutter nemlig med sin fader til Als imorgen. De skal besøge farmor og farfar og i weekenden skal de til fødselsdag ved Agnes' ene oldemor. Det skal nok bli' en fornøjelse for dem, og faderen, han har vist behov for at komme ud. Det er meget muligt, at overenskomster, ligestilling osv. gør manden i stand til at gå 3 måneder på betalt barsel, men det ændrer altså stadigt ikke ved, at det dybest set nok mest er et job (og ja, det ER sgu tilnærmelsesvis et job -spørg bare faderen!!) for kvinden/moderen. Han klarer det dog rigtig fint, og lillepigen er glad og tilfreds (og får som oftest rent tøj på hver anden dag..) - han har bare lige behov for en lille udflugt; derfor bortfører han altså imorgen mit barn. Jeg er på én gang helt oppe i skyerne over det, men samtidig gruer jeg også allerede for savnet. En lidt ambivalent lykkefølelse.

Og hvad jeg da ikke alt skal foretage mig. Jeg skal HELT sikkert shoppe. Og på loppemarked. Måske på café. Eller ha' nogen over til noget mad.. Læse min bog færdig (nåja, bare små 300 sider), se TV (og JEG bestemmer), lære at hækle (igen), ta' opvasken, male noget.. Og indhente sådan ca. 9 måneders tabt eftermiddagslurs-søvn. Ku' egentlig også være fedt at drikke en øl (eller flere..).

Men skal vi væde med, at intet af det kommer til at ske?! Bortset fra måske det med opvasken. Og nåja, shoppingen - dét sker!.. Istedet ligger jeg sikkert på sofaen og har ondt af mig selv, fordi farmand har bortført min præmiebaby/mit liv til udkantsdanmark.

Sløvsind i sommervarmen

Det går lidt sløjt med det her blog i sommervarmen. Men det' også som om at trangen til at berette om betteskiden generelt er lidt på retur.. Man forstår pludselig bedre, hvorfor ens eget forælder-ophav måske ikke lige fik spækket ens egen "barnets bog" med beretninger fra dagligdagen samt eksakte datoer for "første gang baby spiser skemad"/"første gang baby kravler"/"første gang baby står".
Hvor svært kan det egentlig lige være, har jeg ellers tit tænkt. Ret "svært" sku' det vise sig..

Agnes spiser både skemad, kravler som en pisket og stiller sig op af ALT. Og ingen datoer er nedskrevet. For saten mor!
Nå men.. Selv hvis indlæggene er lidt få, så har jeg da via det her blog fået skrevet væsentlig mere, end jeg nogensinde vil formå at få skriblet ned i den der bog.. af papir.

Meen, hvis jeg nu tænker mig rigtig godt om, kan jeg måske også godt diske op med en lille dato-liste over "Agnes' første" (nogle  mere søgte end andre!):

• 25.06.14: Agnes kravler sine første rigtige "kravleskridt". Dette bliver sågar bevidnet af tante-Alice, der var på besøg pågældende dag...
• 02.07.14: Agnes' far sender et billede til mig med en storsmilende pige, der står op i kravlegården.   IT HAS BEGUN!!
• I tidsrummet 12.-18.07.14 er Agnes på sin først ferie i Harzen..
• I samme tidsrum lægger Agnes sin første lort på gulv (det er hvad der sker, når man går med røven bar)
• 18.07.14: Agnes overlever sin første langtidskø på den tyske motorvej.
• 20.07.14: Agnes er på sin første tur i den lånte speedbåd. Og hun ææælsker det!
• 21.07.14: Agnes er på camping for første gang, da (mor)mor og (mor)far camperer med campingvognen på Camping Absalon i Rødovre. Skønne dage!
• 23.07.14: Agnes er på sin første kanalrundfart (private tour, of course) og første picnic på Trekroner.
• 28.07.14: Agnes spiser hjemmelavet æggesalat for første gang (spæn-den-de!!)
• 29.07.14: Agnes får sin første seriøse(?) skramme..

A'hva' siger du så måske?! Skulderklap til moderen dér!

Noget helt andet er - jeg fik aldrig skrevet en ferieberetning. Så her kommer istedet et resume (det er det HELT korte af slagsen, husker I nok) af hvad jeg kunne ha' skrevet:

Vi var i Harzen. I fint og dejligt sommerhus. Det var hyggeligt, og vi lavede næsten igenting. Dog spiste vi megen chokolade m.m. (Agnes lærte desuden at sætte pris på smagen af skosål #%&/!!). Der var en sauna i haven, den brugte vi efter at ha' dyppet os i det skide kolde vand i haven. Vi drak også øl. Og kørte bobslæde. Og var på et par ture i det Harzen'ske. Og mændene cyklede mouintainbike (HE-LE TI-DEN). Vi så også mange Disney-film. Småpigerne badede i badebassin på terrassen (hvorfor kan man bare aldrig stave til terrasse uden at google det?!) og Agnes legede DJ med det meget lavtplacerede musikanlæg. På vejen hjem til DK sad vi i kø på motorvejen. Det var en dejlig ferie. 

Slut. 

Det fine sommerhus (set fra grusstien, der første op til en lækker, men iskold, badesø.

Den lækre sauna i haven

På den nærliggendde eng mødte vi en fåreflok

På tur i Altenau

Og her er vi lige hjemme hos farmor og farfar, inden vi drog til Harzen.

Og ikke mindst - bettemusen med sin alvorlige "første-skramme" (over venstre øje..)

Stau und stockender verkehr

Noi, hvor har jeg hørt meget gefährservice, mens vi har kørt hjem fra ferie i Harzen idag..

Vi forlod sommerhuset dernede i ret god tid, således at vi havde til til at "feriere" på den tyske betonmotorvej. "Der er nemlig altid kø på den tyske motorvej", påstod Agnes' faderlige ophav. Jeg til gengæld forsøgte mig med lidt optimisme og påtalte alle de gange, hvor jeg trods alt også havde oplevet det modsatte.. 

Men altså, ikk', optimisme my ass! Så hellere bare brokke sig og være pessimistisk (og realistisk) fra start (hvilket egentlig også ligger meget mere til min natur!), for, selvfølgelig endte vi i kø.

4 km på 5 kvarter i en steghed bil (nope, ingen klimaanlæg eller aircondition, kun vinduer af den slags, der kan rulles op og ned). Dét er sgu anstrengende. Især med et lille svedende pus i autostolen ved siden af. Nårh.. Men hun klarede det heldigvis SÅ fint - det meste af tiden. For sjovt syntes hun forståeligt nok ikke, at det var. Og det syntes moderen her altså heller ikke. 

Skær mine tykke fingre af og kald mig Laila, hvis ikke du tror på mig, men der var faktisk flere gange undervejs i den tyske motorvejsstau, at jeg havde været villig til at lægge mig op på fødebriksen én gang til, bare så jeg ku' slippe for at sidde i kø i den varme bil. 

På fødebriksen får man i det mindste lattergas. Og en baby.

Og for at det ikke skal være løgn løb Agnes' sommervidunder tilmed tør for batteri. Den lille batteridrevne proppel ala Mummie (købt i Tiger til den nette sum af en flad 20'er) har ellers været os en ven i nøden i vores skoldhede Peugeot denne sommer.. Og så svigtede han os, lige da vi havde allermest brug for ham. SÅ skuffende..

Den døde luftgiver..

Da vi stoppede ved en rasteplads for at få os en omgang vammel fastfood til aftenessen, måtte jeg virkelig også anstrenge mig for at opretholde bare lidt af min værdighed ved at forsøge at ligne en, der IKKE havde tisset i bukserne. Det er svært faktisk, når ens shorts er fuldstændig gennemblødte på røven af bare sved og det mest af alt bare ligner at.. Ja, at man har tisset i buksen. Øv.

Nå men altså, al kø har en ende, som man siger, og pt er vi endelig hjemme i DK i vores dejlige lejlighed. 

Vi nåede færgen nemlig. Tilmed en time før vores planlagte reservation. Skønt! Bare lidt træls, at en dejlig ferie, skal sluttes af med en så træls køretur.. Men nå, så var det jo heldigvis heller ikke værre. Vi gør det gerne igen trods alt - ferien var nemlig skøn. Den må jeg berette om senere..

God nat og god weekend ønskes I af Agnes :)

Baby-blær

Ihh, kender I det med at ta' et billede af Jeres afkom, og tænke "Gud, hun er da det kæreste nogensinde"!? 

Det tænker jeg om hende her:

Og jeg har sår'n lyst til at sende billedet til samtlige venner og bekendte i min telefonbog (herunder også lægen, fødegangen og min arbejdsplads m.fl.), lægge det ud på Facebook og Instagram osv. 

Men, jeg gør det ikke. Det har jeg svoret. Og jeg holder ved mit sværgeri. (det er jo nemlig ikke sikkert - omend det lyder usandsynligt! -, at alle mine bekendte er interesseret i at blive babyspamet). 

Her på bloggen dog, er det jo heldigvis helt legitimt. 

Hun er the shit. Og hvis hun så tilmed kan bruge det der garn til noget fornuftigt, så ville det jo være helt optimalt. Hvor gammel skal man mon være, før man kan lære at hækle sit eget legetøj?

Nå, men, bortset fra at vise, hvor lækker-lækker bettemusen er, så har jeg ikke meget andet på hjerte. Det er jo stadigt faderen, der passer hende i de fleste af hendes vågne timer.. 

Imorgen skal vi dog mødes med de andre mødre og deres bebser i mødregruppen, inden jeg skal i aftenvagt. Det bli'r skønt! Og når så klokken runder 23 imorgen aften, så har jeg halvanden uges ferie, der skal tilbringes i familiens/Agnes' selskab. Hephey! 

Over and out. 

Siden sidst..

og lidt om en ikke eksisterende brand

Vi har været på Vestkysten. Til "moster Else"s 60 års fødselsdag. Her boede vi i et stort sommerhus og var ekstraordinært familiære i en hel weekend. Men det var en fornøjelse, og jeg tror egentlig også, at Agnes nød al opmærksomheden. Eneste minus var dog det evigt tilsandede gulv, der ikke lod Agnes kravle rundt, som hun ellers lyster så gladeligt. Til gengæld arvede hun en hoppegynge af grandfætter Oliver - og dén er skisme skæg! Se bare her: 

Ellers er der ikke sket stort meget. 

Nårh jo, den postgravide (mig) har fået flere uforskammetheder smidt i nakken. Senest denne: "sig mig, hvornår afleverer du den badebold tilbage til børnene!?". FOR HELV... DA!! 

Lad dog en tyk kvinde være tyk i fred. Altså. 

Og så blev vi ellers vækket af en yderst insisterende og i den grad provokerende brandalarm i nat. Gud, hvor kan sådan en da larme! Faderen fløj op af sengen som en anden ninja, og flåede brandalarmen ned fra loftet inden jeg så meget som havde fået slået dynen til side. Og ærlig talt ikk' - jeg tror, han, ligesom jeg selv, allerførst tænkte i retning af: "åhhh nej! Bare nu ikke Agnes vågner!".. Først herefter spekulerede jeg i, hvorfor mon brandalarmen bippede derudaf, og tog - mest for syns skyld - en runde i lejligheden og snuste lidt:  Ja, jeg overvejede sågar at åbne døren og stikke hovedet ud på gangen. Men altså.. I didn't, for, der var jo ingen brand i farvandet, vel..

Til gengæld lå jeg efterfølgende og spekulerede i, hvad jeg ville slæbe med mig ud af lejligheden i fald der rent faktisk en dag sku' opstå en ægte brand.. Min første tanke var selvfølgelig Agnes. Men.. Så blev jeg alligevel et øjeblik i tvivl.. Jeg ku' jo også ta' mobilen først. Den ligger lige under hovedpuden nemlig, så det vil jo være nærliggende. Alternativt skal jeg vende tilbage til sengen med Agnes i armene, og det ku' jo vise sig at være tidsspilde (okay, et andet alternativ igen ku' selvfølgelig være et skide på mobiltelefonen in case of fire...). Men altså, - Agnes, min mobil, min pung/taske, Agnes' pusletaske samt hendes dyne.. Gerne min pc også. Men, den kan undværes.. Hvad ikke kan undværes er dog min morgenkåbe - den bør jeg virkelig ta' med mig. Ellers risikerer jeg at stå på gaden i sådan helt uforskammet lidt tøj. Og dét går ikke... 

Hmm.. Burde man ikke næsten lave sådan en nødtaske - 'in case of emergency'..? Lidt ligesom vi i sin tid havde en fødselstaske til hospitalet stående parat. Eller, måske ikke. Jeg vil nok egentlig ha' svært ved at undværre Agnes, PC, mobil m.m til en forpakket emergency-taske.

Jeg vælger også at tro, at alt andet end Agnes (og morgenkåben (og farmand, I guess..)) vil være mig ligegyldigt, hvis brand engang virkelig sku' opstå.. Trods alt. 

Nu vil jeg imidlertid gå i seng for natten. Så håber jeg, at det ikke er i nat, at det brænder på - for vores brandalarm ligger uden batteri på sofabordet og ikke megen nytte til.. 

Nat nat! 

Lange patter, ligeså noss.. og grå hår - dét er, hvad vi får af Agnes for tiden..

I skrivende stund har vi, under skrig og skrål, forsøgt at putte hende i en time nu. En TIME! Og der er intet, der tyder på, at heldet er med os sådan meget snarligt. Hun har det, som hun havde det for et par uger siden (tror jeg - hun kan jo desværre ikke fortælle, hvad der er los..) - da håbede jeg på tænder.. De kom aldrig, Til gengæld begyndte hun at falde nemt i søvn og sove igennem om natten igen relativt hurtigt.

Men nu er den så gal igen. For dælen da! 

Og så fornemmer jeg alligevel, at vi virkelig ikke bør/kan tillade os at brokke os. For, hun er jo SÅ nem ellers (7-9-13 og bank under bord). Og at hun vågnede 3-4 gange i nat og tudede i 5-15 min for så at falde i søvn igen, er vist et drømmescenarie hos nogle småbørnsfamilier. Men altså.. man bli'r jo bare godt vant med tiden;) Derfor bli'r vi nok også desto mere opgivende og frustrerede, når hun som nu går all in på at vække naboerne og trylle faderens svindende hårpragt grå. Så SOV DOG!! - hører man måske mig brokke mig sår'n, når jeg skal sove? Niks du. 

Men nå.. Måske hun har ondt et sted? Og, så er det jo da også synd for hende. Stakkels lille lækre babypus.

Vil næsten ønske, at hun kastede op, eller lagde en ordentlig .. sag... i bleen. Min erfaring siger mig, at der nogle gange simpelthen er noget, der skal ud, før end at baby kan sove (hvem der bare havde det sår'n. Her skal der helst noget ind.. Man sover så godt på kage og et glas rødvin..).

Hey! Det lyder sgu som om.. Yuuup, hun sover! Nå, jamen, så har jeg jo faktisk ikke mere at beklage mig over. Kan I ha' det så dejligt.

PS. Har jeg forresten fortalt, at bettemusen er begyndt at kravle? For det er hun altså. Vildt nok.

"Sig mig, venter du dig en lille en?"...

... "Naaarj, jeg er iiikke graviiid... Jeg er bare tyk! (for sat.. da også!!)"..

Tyk tyk tyk tyk tyk, IKKE gravid. Bare tyk. Nå.

Hvis dette spørgen bliver ved som nu, må jeg fremover forvente i snit hver 4. dag, at blive spurgt, hvorvidt jeg er gravid. Det forestiller jeg mig, at jeg bli'r temmelig træt af i længden. Faktisk er jeg allerede en kende irriteret over det, som det er nu..
Sig mig, er det virkelig noget, der hænder for alle tykke mennesker? Eller er det bare mit abdominal-omfang der er useriøst stort sammenlignet med resten af mit korpus!? (det mener Tante Alice)..

Nå men, hvorom alting er, så tog jeg tyren ved hornene, meldte mig ind i arbejdspladsens træningscenter og gjorde noget ved det igår. Nemlig. Men jeg er fanderme stadig tyk! Suk.. Bli'r nok nødt til at ta' en tur på løbebåndet igen imorgen (og mange mange gange derudover).

.. og, så er det sgu egentlig også strengt, at der er kage- og ferieslik på næsten daglig basis ude på den der arbejdsplads. Altså. Det ER ikke nemt at være en postgravid kvinde på kur.

Noget andet er - jeg tog mig selv i, da det gik op for de(n) spørgende part, at jeg ikke var gravid, at sige noget i stil med "men jeg har en lille en på 7 måneder derhjemme".. Ikke så meget for at undskylde maven egentlig - DE kan jo da være ligeglade, og mig selv narrer jeg altså ikke. Agnes er 7 måneder - mit abdominal omfang kan vist ikke udelukkende klandres hende længere.. Tror måske jeg siger det, så de ikke skal føle sig så skidt tilpas ved at ha' spurgt en IKKE-gravid kvinde, om hun er gravid (don't ever do that!!!).. Og, det er sgu da for dumt. Faktisk bør de mennesker i dén grad svælge i deres dårlige samvittighed istedet.
Næste gang (og sådan en bli'r der desværre nok..), SÅ skuler jeg bare olmt på dem og siger "nej!".