fredag den 24. oktober 2014

Whatever happened to handshakes..?

.. eller bare krammere forbeholdt forældrene, i det mindste?! 

Agnes har, nærmest siden sin allerførste dag i vuggestuen, fået ros for at uddele verdens allerbedste krammere. Med masser af skrigende unger, uopdragne knægte og spandevis af lortebleer, virker det som om, at pædagogerne sætter pris på en krammer fra Agnes. 'Cause who wouldn't? 

Og selvom jeg egentlig er lidt modstander af al det der "nymoderne" krammeri til højre og til venstre, og helst bare ser det gode gamle håndtryk tilbage i sociale sammenhæng, så er jeg glad og taknemmelig for, at Agnes er så glad for pædagogerne, at hun gladeligt tildeler dem krammere.
Nu, til gengæld, tror jeg nærmere, at hun bare er hoppet med på bølgen af krammeglade danskere. 
I hvert fald havde stuens nye drengs mor fået sådan helt uhørt mange krammere af Agnes idag. Her snakker vi altså om en fuldstændig fremmed kvinde, der tilfældigvis opholder sig i vuggestuen, fordi hun er ved at indkøre sit barn. 
Hm. Og jeg som ellers føler mig så priviligeret og elsket, når hun krammer the shit ud af mig. Men.. Mon ikke jeg kan satse på, at Kristians mor i det mindste ikke fik masser af åbenmundsmøssere? Det håber jeg. De skal være tilegnet mig. Og kun mig. Og faderen også, måske. 
(der er sandsynligvis heller ikke specielt mange fremmede, der vil bryde sig lige så meget om Agnes' åbenmundsmøssere som jeg gør..!)

Lige nu ligger hun og sover med en børnepanodil i nummeren..  39,5 i feber og kogende. Stakkel. 
Håber den hjælper, så feberen falder og hun (nåja, og vi andre.. men, det skænker jeg jo ellers (næsten) slet slet ikke en tanke..) kan få en god nats søvn.  Noget tyder på det - har ikke løbet i pendulfart frem og tilbage mellem sofa og børneværelse i et kvarter nu i hvert fald. 

Go' fredag aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar