Dagen, hvor Agnes lærte at gå

Vupti! Så så man lige baby gå fra 4 til 2 ben på nul-komma-to.

Nå ja, bevarres, det er vist egentlig ved at være 14 dage or so, siden jeg første gang pralede med, at Agnes ku' gå.. Men altså, så gik det li'som i stå igen. Faktisk så meget, at jeg nåede at grue for, at jeg alligevel ikke sku' blive sådan en mor, der kunne prale med at min baby var totalt fremmelig og gik før hun blev år. But no worries - det kan jeg snildt prale med nu! ;)

Lørdag (Agnes' terminsdato by the way. Not that it matters - hun var jo ingenlunde enig heri..) var vi et smut på Fyn til Agnes' grandkusine Ellens barnedåb. Det var ganske hyggeligt, og Agnes nød dagen, tror jeg. I hvert fald nød hun det stensikkert sidst på eftermiddagen, da selskabet blev tyndet ud, og hun således ku' tilrage sig det mere opmærksomhed fra div. familiemedlemmer. Fedest var det, når hun ku' lokke selvsamme folk med ud at gå.. Faktisk tror jeg, at det var al den gåen rundt, der resulterede i at hun dagen efter, igår søndag, gav los og gav gi'slip og bare gik.

Min lille megaseje gå-baby. 

Men nå, der var dybest set heller ikke så forfærdeligt meget andet at gi' sig til igår, for det stod jo, endnu engang, bare ned i lårtykke stråler den ganske dag. Forfærdeligt irriterende, altså. Godt, at vi fik besøg af kusinerne Filippa og Nora og deres forældre til underholdning. 

Vi var desuden også lige et smut forbi grandkusine Ellen og hendes families nye hus i lørdags. 

Sådan ca. 230m2 hus (slot) med have og carport og æbletræ til den nette sum af det samme som vores 92m2 4. sals andelslejlighed uden have, carport eller æbletræ. 

Gud, hvor bli'r vi dog big time taget ved næsen. 

Men jeg er ikke misundelig, slet slet ikke.