torsdag den 18. september 2014

En bette knude i maven...

Så for søren, så er Agnes i vuggestue. Og jeg sidder mutters alene hjemme i sofaen med en lille knude i maven. Har just prøvet af opløse den med en gang varm kakao.. Det hjalp lidt.

Vi startede som sagt i vuggestue i tirsdags - da var vi der i ca. 2 timer. Det samme igår, bortset fra, at jeg da forlod hende derovre for første gang.
Og altså, jeg ynder jo egentlig at betragte mig selv som lidt af en ravnemor. På den gode måde altså. Som sådan en, der ikke pylrer alt for meget om hende, som godt kan håndterer at være uden min baby i et par dage (som faktisk syntes, at det var lidt fedt endda!), og som lærer mit barn at sige "pyt med det", osv.
Og så fik jeg sgu alligevel lidt ondt i hjertet, da jeg sku' gå fra hende i vuggestuen igår.. Også selvom jeg vidste, at det bare var for en times tid.. Pædagogen foreslog ½ time - jeg forslog som minimum én. Ungen ville jo knapt nok nå at opdage det, hvis jeg bare smuttede for ½ time. Og jeg ville knapt kunne nå en kaffe heller. Det kunne jeg med en time på hånden dog. Sad i solen på en bænk i nærheden af vuggestuen med en dejlig dobbelt latté og oplevede, hvordan koffeinen hjalp med at hele mit hjerte igen..
Nu idag til gengæld blev jeg ret hurtigt sat på gaden af Inger - ja, det er pædagogen -, og så skal Agnes ellers prøve at sove der idag. Det gav endda lige liiidt mere ondt i maven! Men, det skal nok gå. Tænker at det også mest er fordi, jeg bare sidder og lurepasser hjemme i sofaen. Kunne jo snildt ha' hygget med min baby idag.. Når jeg i næste uge til gengæld skal på arbejde, så er der jo ikke anden mulighed end vuggestuen..

Hun er startet hos "Guldklumperne". Meget passende, synes jeg.

Pædagogen hedder Inger - hun har arbejdet i vuggestuen ca. 20 år, har et barnebarn, der også hedder Agnes, og så spiller hun guitar (så lyder de der børnesange bare lige lidt bedre!)

Der er også en pædagogmedhjælper, hun hedder Amanda. Hun er sådan lidt flippet, på goth-måden. Sort hår med lidt undercut samt blå/grønne spidser. Og de der store huller i ørene. Men ("men".. var det lidt fordømmende at skrive "men" der mon?!?) hun virker rigtig fin!

Har desuden hørt dem begge sige 'pyt' indtil flere gange, og det kan jeg lide! De trøster selvfølgelig, når behovet er der. Håber jeg..

Der er selvfølgelig også allerede blevet kommenteret på Agnes' størrelse.. "Næh, er hun kun 10 måneder!?".. Hvorfor er hun så stor!? Ja, jeg undres! Og faderen på 1,78m er altså go' nok, det ER hans afkom. De er også imponerede over den fart hun skyder, når der kravles. Igen, hvor har hun det fra?! Det bli'r skidt den dag, hun lærer at løbe. Måske jeg kommer i form igen!

Jeg har som forvirret førstegangsforælder-med-første-barn-i-vuggestue selvfølgelig også allerede klokket lidt i det. Lidt.


  • Første dag glemte vi hendes fine, nye hue derovre (den fandt jeg tilfældigvis i glemmekurven dagen efter)
  • Anden dag ankom vi klokken 09.05, selvom vi dagen før netop havde fået instrukser på IKKE at komme mellem kl. 09.00-09.30. Undskyld. Men altså, hun kvitterede bare lige med en lort 2 sek. før vi var på vej ud af døren, og så var det desuden ikke lige helt så nemt med den der første tur i cykelstolen, som jeg havde troet. Sku' liiige gennemskue det.
  • Igår, da jeg forlod vuggestuen fik de desuden mit nummer, så de ku' ringe efter mig. Det havde de gjort 2 gange uden, at jeg opdagede det. Ups. Men, jeg var på vej tilbage.. :)
  • Jeg havde også efterladt en plasticpose med hendes regntøj i hendes "skab".. Den visse kvælningsdød for småkravl, Tenna. Den havde Inger lige lagt lidt af vejen.. Ups.
Nå, nu tror jeg hellere, at jeg må foretage mig lidt praktisk og udnytte, at jeg ingen baby har hængende om benene.. 

Agnes i sin cykelstol, hjemme efter 2. dag i vuggestuen (og ikke helt i humør til at få taget billeder!)..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar