Syg baby..

Åhh suk.
Agnes har kastet op udover mig 4 gange idag. FIRE gange. Og ingen gange på faderen, værd at bemærke. Han må ta' imod imorgen. Eller.. Faktisk håber jeg ret meget på, at det ikke bli'r  aktuelt at ta' imod opkast fra hende imorgen. Hun har spist tæt på ingenting idag. Ville ønske, at hun var en lille fedling, når hun har sådanne dage så. Men nå, lidt mave er der da at tære på. Og fik trods alt proppet en smule flødeskum derned tidligere.

Må se, hvordan det går staklen imorgen. Håber hun får det bedre. Ikke fordi.. Hun kaster op, klynker lidt og render så ud og leger videre. Ikke så meget pjat. Hvis det havde været mig, der kastede op, havde jeg klynket væsentligt mere og lagt mig i fosterstilling på sofaen. Jeg er dårlig til at være syg, rigtig dårlig (det er derfor, jeg er det så sjældent; 7-9-13-bankunderbord!).

Jeg er også rigtig dårlig til opkast. Opkast er sådan seriøst klamt. Snot, bussemænd, urin, fæces, madrester, sågar tandbørstning (ja, jeg har en sær aversion mod tandbørstning) er ting, der i forbindelse med det at være blevet mor er blevet væsentlig mindre klamt. Eller, dvs. - når det kommer fra Agnes altså. Grønne bussemænd fra andre børns næser er stadig ligeså klamme og ækle, som de altid har været. Agnes' derimod, de er kun jævnt ulækre. Hendes opkast derimod. Yaks. Opkast er og bliver bare altid ækelt. Men det er nok desværre hverken første eller sidste gang, at jeg må finde mig i, at skulle tørre opkast op fra gulvet.. Og stolen, Og bordet.. Og af tøj og sko. Og smøre nye madder.. The great joys of motherhood.

Vi har også været i ZOO idag, sammen med kusinerne, uden problemer, og uden opkast. Det var et hit! Og det var ski'e koldt. Godt at flyverdragten ligger klar til brug.

Nu vil jeg tigge mig en slurk af faderens kolde øl og se film, helt uden at falde i søvn.