Til 6-dagesløb med kælen løbebaby..

Idag er det Agnes' 15 måneders fødselsdag, og dagen fejrede vi i Ballerup Super Arena til 6-dagsløbet.

Jeg havde aldrig set 6-dagesløb før. Og det har jeg stadig ikke.

Sår'n er det at ha' fået yngel, I guess..
Jeg mindes stadig dengang, da det endnu kun var kusine Filippa, der eksisterede i denne verden (af børn i den nære omgangskreds, that is) og Agnes blot var en fremtidsillusion - det var så skønt så skønt at se Filippas forældre bøvle rundt med hende, alt imens man selv bare kunne slå skankerne op og drikke sin øl i ro og fred! Eller.. egentlig synes jeg jo som sådan ikke, at det var skønt at se dem knokle (skadesfro er man jo trods alt ikke), det var mere det, at JEG/vi ikke skulle røre en finger. Ahh.. Fordums tider.

Men fedt var det nu alligevel, til cykelløb (ja, det er jo det det er; 6-dagesløbet. SÅ meget fik jeg dog med). Agnes' onkel havde skaffet os nogle fornemme VIP-pladser i midten af al det der cykleri. Lilla(!) løber, hvide duge, gratis mad og alt det drikke, vi ku' tænke os.
Til sådanne arrangementer er der følgeligt en ufattelig støj, hvilket medførte, at bettelorten kun fik en middagslur på ca. 45 min. Sammenlignet med de 3-4 timer hun plejer at ta' i vuggestuen, var det li'som liiige en kende lidt. Og hun var også en smule uregerlig. Skøn, sød og smilende, bevares, men lidt uregerlig altså.
Pigen har absolut ingen frygt i livet - ingen frygt for at støde på onde mennesker i mylderet af fremmede, eller for at blive væk fra sin far og mor. Igen, bevares, hvordan sku' hun dog egentlig også kunne vide, at sådanne ting kan ske, og hvor frygteligt, det ville være, hvis de gjorde?! For, det sker jo aldrig i og med, at vi render hende i hælene som en anden hyrdehund.
Hun løber, hvor det passer hende, spænder lidt ben for folk, der kommer for tæt på, eller bare på anden vis står i vejen for hendes færd. Hun sætter sig på hug, lægger hovedet på skrå og siger "hej" til jævnaldrene og andet småfolk. Og hun er bestemt ikke for fin til at give et par fremmede ben - være sig både mænd og kvinder - en ordentlig krammer. Det er så enormt kært og medfører også bare en masse smil på vejen.. Og lidt suk og en jævnt høj puls fra undertegnede.

Nå men, hvorom alting er, så var det en fornøjelig dag, og hvad der bare øgede til fornøjelsen var, at hun sov sødt i sin seng kl. 19,15 her til aften.
Og med al den tid på hånden blev det lige til lidt skriveri herinde. På den ellers døde blog..
Nu vil jeg takke af for i aften og gå i køkkenet med resterne af de chokoladeovertræks-knapper, jeg den sidste time har guffet i mig. Med velbehag vil jeg ønske, jeg kunne sige. Men for at være ærlig, så smager sådanne chokoladeknapper sgu'itte så ski'e godt. Kalorierne derimod, de er nok desværre det samme, om chokoladen er god eller ej. Der er ingen retfærdighed til altså.