Morsdagskrammere..

... og lidt om bedsteforældre, fødselsdagsfest, babysitting og rødvinstræthed..

Oi, så gik der alligevel også lige en rum dage uden blogopdatering. Jeg har været sååå træt. Søndag var det en kombi af rødvinstræthed samt generel søvnmangel, og efterfølgende har det bare taget lang tid at komme mig ovenpå en nat med kun 4 timers søvn. Og man sku' jo ellers tro, at det der natteroderi med alt for lidt søvn var en vanesag som relativt nybagt mor, men nej.. Jeg har haft en meget god datter lige hvad dét angår. Bevares, jeg får sjældent lov til at sove længere end til kl. 07.00, men.. Det' da også ret ok! 

I den just overståede weekend, har Agnes og jeg nydt (mor)mor og (mor)fars selskab. Agnes' faderlige ophav var jo rejst til Barcelona for at være mand, drikke øller og se Formel 1. 

Imens passede jeg hans (nåja, og min..) datter. Men jeg fik heldigvis hjælp et par af dagene - skønt med bedsteforældre.

For lad os være ærlige.. Barsel er skønt - jeg nyder dét, og jeg nyder hende. Men altså.. Nogle dage er det her barselsliv simpelhen også bare Gudsjammerligt kedeligt! Såsom igår.. Og så stod det gud-hjælpe-mig også ned i lårtykke stråler langt det meste af dagen. Øv. 

Så har det været langt langt bedre idag; idag har vi nemlig været i mødregruppe. Og pt sover Agnes og gi'r mig et lille, midlertidigt, frirum. Så længe det varer (hvilket som regel ikke plejer at være så længe).

Nå men altså, i lørdags blev Agnes for første gang passet af andre end mor og far og bedsteforældre.. Puh! 

Vi skulle til 30 års fødselsdag, jeg og bedsteforældrene, og børn var ikke velkomne. Ergo måtte jeg hyre en babysitter. Og den klarede tante Alice. Med hjælp fra endnu en veninde. 

Jeg var måske lidt sen til at komme ud af døren og afsted, men altså.. Mit lille pus - helt i andres vold! Men nå, det gik vist alt sammen meget godt. Festen var fin, og barnepigerne var ski'e go'e. I hvert fald syner Agnes ikke til at ha' lidt nogen overlast. Og det håber jeg virkelig heller ikke, at barnepigerne har!?

.. Jeg fik løbende status på baby-humør samt billeder tilsendt, mens jeg var til fest. Og det' da for fedt. Hvordan fik man passet børn før smartphonen..? Ja, jeg spørg' bare. 

Jeg modtog bl.a. dette billede, med ordlyden:

"vi har fået lidt mad, alt er godt!"..

Og således rolig gik jeg ombord i mad og rødvin!

Ellers sker her ikke stort. Bedsteforældrene tog hjem igen søndag tidlig eftermiddag, og så måtte Agnes og jeg finde os i hinandens selskab helt indtil mandag kl. 17, hvor faderen kom hjem. Tough!


....












.... Jeg er tom for ord. Der sker for lidt i Agnes' og min tilværelse. Og jeg har simpelthen været for træt til at finde noget at brokke mig over, kommentere på eller finde så morsomt, at jeg har fundet det relevant at dele.. Til gengæld har jeg taget billeder:

Agnes fik forleden dag ris med kylling og grøntsager. 

Likey likey? Nope, not so much! 

Det blev i hvert fald prompte spyttet ud igen. Min umiddelbare tanke,

da jeg åbnede glasset var da også - ahh, dåsekattemad!.. 

Agnes fik lov til at forsøge sig med selv at spise bananmos.. 

Optimistisk? Much!

Samtidig havde jeg gang i husblas og stive æggehvider m.m., hvilket alt sammen var lidt problematisk, da man samtidig også sku' sørge for at Cirkeline med bananmos ikke røg på gulvet, samt at Agnes ikke fik ALT for meget mos i øjnene.. At hun så også er panisk angst for elpiskeren gjorde ikke processen nemmere. Elpisker, sodastreamer og stavblender er direkte angstfremkaldende hos det lille pus (hvad hun endnu ikke har luret er, at den der stavblender som regel altid fører noget lækkert med sig i form af grød og mos. Børn er dumme..). 

Nå men altså, trods besværet fik jeg kreeret en udemærket flødeostekage (første gang nogensinde):

*Mmmhhhh*

Agnes er tilfreds og ganske glad for fars hjemkomst. 

Og at man måtte hjælpe med at pakke ud, gjorde det kun endnu sjovere! 

Faderen havde også, efter udførlig besked fra Agnes(!?) en gave med hjem til moderen - en morsdagsgave. Yay! Det var sødt af Agnes (og faderen..). Jeg havde ellers troet, at jeg skulle "nøjes" med krammere, hvilket Agnes delte ud af i en lind strøm hele søndagen. Det var meget atypisk hende, men super dejligt.