Selskabsunge..

Jeg har en selskabsunge. Big time!

Agnes og jeg havde to veninder/tanter på på besøg idag, og ikke et øjeblik foretog Agnes sig andet end at smile/grine/hoppe/pludre og charme. Det lykkedes at få hende til at ta' en enkelt lur, men kun på ½ time, og kun fordi hun blev trillet en tur i barnevognen.
'Og mælk?! Næ-hæ! Dét er der bare overhovedet ikke tid til - heller ikke selvom det er 5 timer siden, jeg sidst har spist'.. Til gengæld, så snart tøserne var ude af døren, så skal jeg love for, at man ku' spise, og så ku' man da faktisk også godt lige slutte måltidet af med en lille lur. Ahh...
Men nå, det skal man vist som mor ikke beklage sig over. Det er jo da bare mega lækkert med en glad bebs, der gerne vil i hænderne på andre, og selvom det kan være lidt belastende, at hun er 100% på i 3 timer i træk, så er det jo også skønt. HUN er skøn..

Se bare her:

"jeg er efterhånden ret træt, 

men det hindrer mig da ingenlunde i lige at stikke i et blændende smil!"..

Igår var vi desuden også sammen med et par veninder. Vi gik en tur i Frederiksberg Have, vi kiggede på hunde, og min ene veninde spørger om ikke også, vi skal ha' os en hund.. Ahr, svarer jeg, det er vist rigeligt at ha' baby. Desuden bor vi på 4. sal, og må desuden ikke ha' dyr. Hvortil min veninde svarer (nej, hun har (endnu?!) ikke selv børn), sådan ret seriøst:
-"det er egentlig løjerligt, at man gerne må ha' børn, når man ikke må ha' hund."! 
Ha. Åhh ja.. Det kan jo sidestilles! Eller ahr..
Umiddelbart mente hun, at de da larmer nogenlunde lige meget, og hvad angår slidtage på lejlighed, så var det da nok også noget af det samme. Meen, Agnes skal nu alligevel anlægge sig et RET kraftigt tandsæt, hvis hun skal ku' ødelægge vores dørkarme bare tilnærmelsesvis i samme grad som det er sket hos (mor)mor og (mor)far pga Samba-hunden!
Det var bare så sjovt sagt, altså! :)