tirsdag den 29. april 2014

Mødregruppe og tandlægebesøg..

Agnes og jeg havde et par skøøøønne timer i mødregruppen idag. Snakken gik som altid lystigt, og vi fik sladret. Om alt. Næsten.
Dagens sladder omhandlede bl.a.: Rema1000's nye bleer og de lorte, der havner heri, babys indtag af grød, fars evne som far, solhatte, store, mælkefyldte patter, mindre, slatne og ikke så mælkefyldte patter (mine), graviditetskilo og strækmærker, trælse (møg)unger der ikke vil sove, badedragte vs. bikinier, babybio, genbrugstøj, sommervejr, fars evne som far (har jeg nævnt det?! Nå, men det snakker vi altså også en del om), rengøringshjælp og robotstøvsugere, ølsmagningsaften, løbeture, babys fysiske kunnen, valg til eu-parlament, pandekagelagkage (vores unger fylder snart ½ år!) osv osv.

Man kommer skisme vidt omkring, når man samles 6 kvinder/mødre, der til dagligt bare tuller rundt blandt baby og mand, hvoraf ingen føler, at de skal/kan afhjælpe ens sociale-snakke-sladre-behov.
Mødregruppe for ever!
(eller indtil 2. juni ayway.. Suk! Mon jeg herefter kan sende farmand, og lade ham rapportere videre til mig, når jeg kommer hjem fra job? Nok næppe..).

Efter mødregruppehygge gik turen til tandlægen for første gang i aaalt for lang tid. Det gjaldt selvfølgelig bare mig - og Agnes' far også faktisk - og ikke bettemusen jo. Hun har trods alt kun en kvart tand. Og vi er stoppet med sukkervandet, så..
På trods af, at tandlægen ikke har været besøgt hverken under min graviditet eller efter, ikke førend idag altså, så gik det egentlig ok(-ich). Ingen behandlingskrævende huller.. Tak.
Til gengæld kritisk rodbehandlet tand med behov for snarlig krone. Not so much tak.

Nåja, og så mente den søde tandplejer også, at jeg nok burde overveje en nat-bideskinne, så jeg ikke slider på tandtøjet, nu hvor jeg desværre på mine ældre dage er begyndt at skære tænder.
Øv. Så kan Agnes vist godt vinke farvel til eventuelle søskende. Som om det ikke er nok, at jeg (og Agnes faktisk!) snorker når jeg sover (men kun lidt jo.. Og bare så Agnes' far ikke skal være bekymret for hvorvidt jeg stadig lever eller ej..), nu skal jeg også bruge bideskinne. Lo-ve-ly!!
Det bli'r så nok lige en overvejer..


Det vinder nok ingen fotokunstpriser, dette billede, men her ses altså 4 styks unger fra dagens mødregruppekomsammen - gemt bag deres solhatte. Agnes er hende med den lyserøde hat. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar