onsdag den 23. april 2014

NetFlix og barsel.. Not a match.

Da jeg var højgravid, fik jeg øjnene op for Netflix (bogstavlig talt) og noi, hvor så jeg mange serier..
Og eftersom Agnes besluttede at blive i min enorme mave 14 dage længere end planlagt, nåede hendes far og jeg også lige akkurat at se sidste afsnit i sidste (på daværende tidspunkt) sæson af "The Walking Dead".. En åndsvag serie om zombier, der indtager verdenen, samt om en lille gruppe mennesker, der forsøger at overleve i den.. En meget fangende serie dog!

Nå.. Men jeg har altså faktisk slet ikke set Netflix-serier en eneste gang siden den dag, hvor vi så sidste afsnit at ovennævnte serie, og jeg senerehen fødte bettetøsen.. Nu er jeg imidlertid igen gået igang med en serie.. Og det er det dummeste, jeg har gjort i længe. For allerhelst vil jeg jo bare begrave mig i sofaen under et tæppe og se afsnit efter afsnit af mit nye drug. Men no can do.. For jeg har en lille aktiv pige. Og hun er tilmed ved at få tænder. Åhh puh.. Det var sørme ellers godt nok dage, da man ingen bekymringer havde, og bare ku' se serier dagen lang.

Men nå.. Så får jeg anden underholdning. Og det er også skøn underholdning. Selvom der ikke er meget cliffhanger-spænding over at passe Agnes, så er det alligevel - som oftest! - en fryd.
(glæder mig dog allerede til Agnes' næste lur, så jeg igen kan se et afsnit!)

Igår måtte jeg endog se mig nødsaget til helt at undvære mit daglige skud serie. Igår hastede Agnes og jeg nemlig ud af døren kl.08.45 og kom først hjem igen kl.18.15. 
Vi startede hos lægen, og Agnes ankom i nattøj - det var hende eller mig! - da vi endte med at få liiige lidt travlt derhjemme.. Hun sku' ha' foretaget 5 måneders undersøgelse. Et alment sundhedstjek samt endnu et skud vaccine. Hun tog det i stiv arm og fik UG af doktoren. Efter en portion bananmos og tøjskifte travede vi videre ud i det frederiksbergske og fik taget pasfotos (135kr!!) af bettetøsen. Herefter gik turen til Borgerservice, hvor vi fik lavet pas til Agnes - vi skal jo på FERIE!! (wuuhu!). Herefter ku' vi liiige nå et smut i H&M og købe babysommertøj til ferien (hvilket minder mig om, at JEG hverken har badedragt eller shorts jeg kan passe - for slet ikke at tale om at se godt ud i. Satens!), inden vi mødtes med mødregruppen. Og SÅ ku' jeg endelig få mig en kop kaffe. Og en slap-af.. Det var skønt og det er altid dejligt at mødes med de andre damer og deres unger. Og så var vi tilmed udenfor. Men det var også et skønt skønt vejr! 

Fire af ungerne får sig en "gyng-gang". Agnes er ret ligeglad - hun er træt!
I forgårs besøgte vi nogle venner i Valby.. De mødte Agnes sådan her. 
Hun var faldet i søvn i bilen med hattesnøren i munden, det bette pus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar