lørdag den 26. april 2014

En duft af undulat..

Her til aften sidder Agnes' faderlige ophav og snuser lidt til hendes hovedbund (det er sådan noget, der er helt legalt at gøre ved babyer..), da han siger: "hun dufter som min gamle undulat Sofus".. 
Say what!? 

Men nå, der er da næsten heller intet, der som dufte, kan bringe minder frem.. Men, Sofus? Undulaten?
Det må ha' været en yderst velduftende undulat, eller også trænger Agnes vist seriøst til et bad.

Hun har dog også svedt lidt idag, det lille pus. Hun har vist arvet moderens varmeregulering, eller manglen på samme (pigerne i børnehaven, hvor jeg arbejdede insisterede på, kun at ha' undertrøje på - ligesom Tenna. Hmm..). Det ER dog også varmt varmt varmt derude. Men det er skønt! Og det bliver ved. 
Se bare her:

Landsudsigten

Og må jeg så lige ha' lov til at pointere, at jeg er på barsel?! (lidt endnu..). Dvs, at jeg OGSÅ har fri på mandag og tirsdag og onsdag (osv..). Ja tak!

Idag slikkede vi en smule sol i Hareskoven, og imorgen har vi tænkt os at gøre det samme - dog hjemme i haven hos nogle venner; med en tændt grill. Fedest. 
Men når nu, at Agnes' far kommer her og ta'r den gode barselstid - sommeren (jeg er lidt harm og bitter på ham faktisk. Selvom det jo ingenlunde er hans skyld, at sommeren falder som den gør!), så synes jeg ærlig talt også, at Agnes og jeg har gjort os fortjent til et godt forår. Det synes vejrguderne heldigvis også. 

Forleden dag havde vi dog faktisk lidt skidt vejr. 
Men at blive pakket væk under regnslag gør såmænd ikke stort, 
når man som Agnes synes, at huler er det fedeste i verden!

"I seng...? Hvem? MIG?!
Ahr, hva'..?"

God rest-weekend
- og nyd vejret! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar