fredag den 18. april 2014

Påsken i KBH..

"Kostalds-selfies"..

Så er vi vel hjemme fra sommerhustur. Og jeg havde ret; det VAR dødhyggeligt. Og kun et galehus til tider.. Og så alligevel aldrig særlig slemt - lidt skrig og skrål må man nok forvente med 3 småbørn i samme hytte. 

Vi drog hjem til Frederiksberg torsdag aften, just som alle de omkringliggende sommerhuse blev fyldt op af folk på påskeferie (og vups - laaaangsomt blev 3G netværket!). Men Agnes' far skal på arbejde hele påsken, så hjem med os. På den måde overlader vi så, helt legalt, oprydningen og rengøringen til de andre. Win! Og hey, sorry;) 

Det var en dejlig tur. Vi lavede ikke stort.. Gåture i området, et par ture til stranden, fejrede fasters 26 års fødselsdag, spillede brætspil efter aftensmaden, tog en shoppetur til Holbæk, så køer komme på græs, fik skøn mad og slappede aaaaf!
Udfoldelserne på sådanne ferier bliver automatisk lidt begrænsede af småbørnene.. Mændene fandt dog alligevel tid til en heldags-tur på cykel. Selvfølgelig. Det er sådanne noget mænd gør, og med fuldstændig ren samvittighed, er jeg vis på. Men nå, de hyggede sig vist (og som om jeg alligevel ku' finde på nogensinde at bruge 9 timer på en mountainbike!), og Agnes tog heldigvis sin formiddagslur og eftermiddagslur helt efter planen den dag. 
Værre var det med aftenputteriet hele ferien. For søren altså!, hvor hun dog var en smule (ja for, så var det jo heller ikke værre) irriterende. Håber at det vante "putte-mønster" vender tilbage nu, hvor vi er hjemme igen. For det ER da for fedt, at man normalt bare kan gi' hende en ordentlig spandfuld mælk, og så sover hun! Ahh, nem unge! 

Ugen har budt på et par "Agnes' første"...:

- sæt regntøj! (pt alt for stort. Men nedsat med 50%) 
- svømmeheldragt med UV-beskyttelse (ligeledes nedsat 50%. Vi er SÅ klar til en ferie i maj!)
- tur i sommerhus (som Sdbg. Kommune har planer om at sælge dog. Ih!)
- tur til stranden (i vågen tilstand) 
- tur i klapvogn (vi lånte kusine Filippas)
- økodag (hun så hest og ko, for første gang. Man er vel en københavner-baby)

(Lettere uimponeret) Agnes på stranden i lånt klapvogn. 

Alt dokumenteres..










Køer på græs til "øko-dag".
Onkel sidder og vugger kusine Nora i søvn ved stranden.
"Hey, hva' så der!?"
26 lys
(vi måtte ta' en banan til hjælp, da ostekagen ikke sku' udsættes for
smeltende stearin)
Agnes fik en lille lyserød påskehare af farmor..

 Sommerhuset på Udlodden, og karetten på tur i regnvejret torsdag aften.

Agnes i sit alt for store, men super seje!, regntøj.

Påsken holder vi således hjemme på Frederiksberg. Imens far arbejder.. Idag er Agnes vist fornærmet - hun gider ikke sove middagslur, og hun gider da i særdeleshed ikke at lege med mig. Jeg er sgu nok for kedelig, efter at hun nu i en uge har været omgivet af en hel masse mennesker - især kusine Filippa var et hit, ligemeget hvad hun foretog sig, syntes Agnes at det var skide skægt, og hun kluklo røven ud af bukserne! 
Og hvad stiller man op med en baby, der hverken gider at lege med en eller at sove? Man lægger hende alene på legetæppet og får dårlig samvittighed. Men nå.. what else to do!? 

Go' skærtorsdag! :) Langfredag, selvfølgelig (ak, så distret. Gik også i Fakta idag, uden penge. Suk)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar