Sig mig, hvis unge er det her egentlig!?

Ja, man bli'r da, uvilkårligt af at fødselsoplevelsen, strækmærkerne og hængebugen stadig præger mig i min hverdag, helt i tvivl... 

Den føromtalte kartoffel/gulerods-mos er nu to dage i træk blevet SLUGT til aftentide. Bettetøsen sidder i sin skråstol og sitrer og bli'r helt hys, hvis det går for langsomt med madningen. Og ja, JEG har da i hvert fald ved Gud aldrig opført mig sådanne, når jeg blev præsenteret for kartoffelmos - heller ikke selvom der var most gulerødder i (muligt at mor(mor)-Aase nu sidder og siger "ork jo, da du var baby, spiste du også gladeligt kartoffelmos". Men, jeg-tror-ikke-på-det!) 

Og, som fortalt igår, så er hun hyper. Og, det har hun da HELT sikkert ikke fra mig. (ved ikke, hvordan jeg var som baby dog.. Ved bare, at jeg altid var snottet. Og at min nusseklud var et lagen (dumt?!). Det har mor(mor)-Aase fortalt. Det lyder ikke som om, at jeg har været en særlig tiltalende baby - slet ikke ligesom Agnes!).. 

Det kunne snildt være fra faderen dog, det der hyper-noget. Det første han sagde, da han fandt ud af, at vi ventede os en pige var da også, at "så skal hun være en adventure-pige!"..

Hun ligner mig heller ikke.. Det er blevet konstateret af egne familiemedlemmer og sågar af mødregruppe-damerne (der så Agnes' far igår). Hm. Hun ligner sin far. Hun har hans runde hovede. Åbenbart. 

Men! Agnes' far er mørkhåret, har en temmelig ok kulør og grøn/brune øjne. Dét har Agnes i det mindste ikke arvet. Ha! Eller.. Ærgerligt nok egentlig. Hun er til gengæld mega baby-bleg, har blå øjne, og vi synes også at ane lidt rødligt skær i det leverpostejsfarvede hår. 

Så ja, hun er sgu nok min, trods alt.. Heldigvis ;)