Heldigvis havde jeg på dagen (skæbnen?!) været ude at købe et "termometer med fleksibel spids - velegnet til babyer og børn". Sgu da egentlig meget heldigt, og sgu da egentlig også meget heldigt, at hun ikke havde haft feber før. (ikke fordi, termometeret alene bevirker jo ingen mirakler under sygdom, men det er ski' meget rart at ku' tjekke temperaturen på sådan et lille pus, der koger af varme).
I løbet af natten forsvandt feberen, og hun er idag helt feberfri. Alligevel har hun stadig nattøj på (kl.12.25), og jeg tror faktisk også, at hendes daglige - og elskede (tror jeg!?) - tur i barnevognen droppes. Vi holder dagen-derpå-sygedag. Og sgu nok egentlig ikke for hendes skyld, for hun er jo næsten frisk igen. Men for min skyld, fordi jeg ikke orker noget.. Fordi jeg var oppe i nat, da jeg burde ha' sovet.. Fordi jeg stadig ikke har strømper på. Eller BH.. (det gav et øjebliks panik, da pakkeposten ringede på døren. Godt jeg har mange cardiganer og bor på 4. sal!). Og fordi vejret er dårligt, og fordi jeg ikke gider gå ned fra 4. sal for efterfølgende at risikere at sku' rende op og ned til en baby i barnevogn, der sover halvdårligt. Måske. For som sagt, hun virker jo ret frisk.
... Så for moren skyld, tager vi en dagen-derpå-sygedag. Og det må man godt. Det er rart. Selvom jeg faktisk fryser mine fødder lidt..
Nårh... Stakkels, syge pus.
Vi ringede også til vagtlægen igår - nåja, vi er første-gangs-forældre og har af gode grunde aldrig haft et sygt barn før - bare for lige at høre, om der var noget, vi sku' være opmærksomme på.. Egentlig vidste vi jo godt, at sålænge hun reagerede på, at vi snakkede til hende, og ikke var helt feber-apatisk, så var det jo nok ok. Men for en siiiikkerheds skyld!
Det var Agnes' far, der ringede.. Bare fordi. Men godt det samme, for jeg havde sgu nok tudet. Hvilket havde været mega-pinligt. For, så var det jo altså heller ikke værre. Men jeg KAN bare ikke det der med læger osv.. (og min lille pus skal da SLET ikke være syg!).
Faktisk fik jeg erklæret "hvidkittel-syndrom" under min graviditet - det betyder bl.a. at mit blodtryk stiger ret kraftigt, når jeg får det taget hos lægen. Det' helt åndsvagt. Især taget i betragtning, at jeg selv arbejder på sygehus og er en af de der hvide kitler. Eller, en hvid uniform i hvert fald (der er lidt forskel!)..
Faktisk var det lige før, at vi ikke fik lov til at komme på barselshotellet efter fødslen, da de kun tog imod "raske" nybagte mødre der. Og jeg havde jo altså RET højt blodtryk. Så fik jeg imidlertid overbevist jordemoderen om, at hun sku' smutte og at jeg bare selv sku' ha' lov til at tage mit blodtryk, og vupti - pludselig var det helt fint. Åndsvagt.
Nu sover hun.. Det tog lidt tid, og hun var ret pylret og drikker heller ikke så meget. Så nåja, lidt små-sløj er hun nok stadig. Stakkel. Det må være faderens immunforsvar, desværre;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar