lørdag den 29. marts 2014

I det sdr. jyske.. And loooving it!

Vi er på 5. dag hjemme i Sdr. Jylland hos (mor)mor og (mor)far.. Og det' skønt! Vi fordriver tiden med cirka ingenting (lidt ligesom hjemme på Frederiksberg, faktisk)..

Pt sidder jeg og læser op på bloggen "Lortemor".. De gamle (det ER man altså lidt, når man kan kalde sig selv for bedsteforældre! Engang var det også halvgammelt og i hvert fald mega voksent bare at være forældre.. Jeg har efterhånden revideret min opfattelse en smule herom..) er nemlig taget i by'. Tænk at de er taget til fest en lørdag aften, og det er mig, der sidder hjemme.. Med en baby tilmed. Tjah.. Tiderne skifter. 
Nå, men i mangel på selskab (og TV-kanaler) er jeg gået i krig med bloglæsning. Og en kold Cola light. Og den chips-skål de gamle ikke fik tømt til forfesten kl.17.30.. (satens også! Jeg KAN jo ikke holde mig fra dem! Chipsene, that is..). 
Imens jeg læser og blogger og drikker usundt sukkervand og spiser tørrede kartofler dyppet i smeltet fedt, koger Agnes' kartoffelmos løs i baggrunden og bettemusen selv ligger på det interimistiske legetæppe og har en fest. 
(Mor)mor er dagplejer, hvilket er yderst praktisk, da der således forefindes legetøj m.m på matriklen, som Agnes kan lege med. Normalt er der ikke legetøj til helt små bebser, men så sent som i mandags påbegyndte (mor)mor pasningen af en lille dreng.. Han er kun lige 14 dage ældre end Agnes, født på hendes terminsdato, til gengæld vejer han allerede 2,5 kg mere end hende - og hun er altså ikke helt let selv. Men hans ankomst har meget passende tilført masser af babysager til hjemmet. Men puhh.. En 10 kg tung (men dog kær) baby og så ellers samtidig 3 andre unger, alle under 2 år, og en arbejdsuge på 48 timer. Jeg er IKKE misundelig. Ligemeget hvad hendes løn lyder på, så er det for lidt! 

... Nå, tiden går, klokken slår og Agnes er nu blevet puttet. Man kan ikke både passe baby, lave kartoffelmos, vaske flasker, spise, læse OG skrive blogindlæg. No can do. 

 Kartoffelmos-selfie

Igår (og idag) drog Agnes og jeg til byen og shoppede. Vi shoppede genbrug og baby-ting og udnyttede at Agnes' far ikke var med. Han har en evne til at ødelægge en sådan shoppingtur.. "Ahr, behøves vi nu også den/det?", "hvor skal det stå henne", "har vi ikke noget lignende derhjemme?" osv osv. Ihh altså! Så skide fornuftig (og træls). Men ha, denne gang var han ikke med! Så vi shoppede genbrug. Men behersket dog. Jeg kan jo godt styre mig. Det var dog lidt sværere, da vi var i Ønskebørn. I ca. 1½ time. Agnes valgte nemlig at droppe sin middagslur, og ville så både op af barnevognen og hygge og ha' flaske og græde og være lettere irriterende, imens jeg troede, at jeg bare lige sku' gå og hyggeshoppe lidt tøj til hende. Nå, men hvorom alting er, så kan man altså nå at finde RET mange ting, når man sådan tuller rundt i baby-mekka i halvanden time. 

Vi så os også halvt nødsagede til at bytte gaven fra Agnes' morbrødre m.fl. - en ellers fin vogn.. Til at sidde på og drøne rundt i lejligheden på. Vi fik nemlig foruden denne, både en Wheely Bug, en gåvogn og en dukkevogn til barnedåben. Og vi bor altså på 4. sal i en 90m2 stor lejlighed, der er desværre begrænset med plads. Og til ære for underboen beholdte vi den vogn med plastichjul (Wheely Bug'en) og byttede den med gummihjul - morbror havde ellers været så flink, at tænke på underboen. Men underboen er sgu egentlig lidt træls, så no need til at være SÅ betænksom.
Istedet købte vi et lille piano. Såå fint. Så nu kan Agnes sige, at hun er vokset op på det mondæne Frederiksberg i et hjem med klaver. Det lyder sgu da meget godt.
Se hvor fint da. 
(Hvis hun har arvet forældrenes mangel på rytmisk sans, 
kommer vi til at hade det klaver SÅ meget senerehen!)

Pt synes Agnes  dog stadigt bare, at den fedeste leg er den, hvor man gemmer sig under noget. 
- her er hun lige oppe efter luft.  
Hun kommer helt sikkert ikke til at lide af klaustrofobi.

Nå.. der er absolut INTET godt i TV. Faktisk har jeg de sidste 10 min siddet og set Frihuset.. Ergo, det er på tide at gå i seng. (DE, værterne, sku' sgu prøve at passe 4 irriterende unger fra 7 til 16.30, så ville de måske ikke være så pisse irriterende og overskuds-glade hele tiden. Og vi ville være fri for fjollede TV-udsendelser.). Nå, det jeg ville sige er: - jeg går sgu i seng. 

Godnat, og sov godt!

2 kommentarer:

  1. Lækkert billede. Agnes har gjort dig fotogen! I ser begge forrygende ud.

    SvarSlet
  2. Og tyk..
    Måske klæder det mig faktisk med ekstra sul på kinderne!? (not..). Men tak tak. Vi kommer snart hjem igen - så skal vi ses!

    SvarSlet