søndag den 22. december 2013

Juledage i Jylland


Glædelige juledage, ønsker Agnes!


Agnes' 1. juleaften bliver holdt i Hørup hos Agnes' farmor og farfar. 

Op til selve juleaften har vi dog tilbragt nogle dage i Marstrup hos mormor Aase og morfar Kaj og det relativt nye familiemedlem Samba (hund!). 
Vovsen er blevet en ordentlig basse, der åbner døre og lister ind og snuser til Agnes kl. 04 om natten, når vi ligger og sover. Men Agnes er også skøn og lugter muligvis stadig lidt af baby! :) 
Og ikke nok med, at han åbner døre, han larmer også lidt, og fik bl.a. ædt pynten af faster Johannas julegave. Det er vist mindst ligeså hårdt at ha' vovse som at ha' baby! 

Vovsen er dog også hyggelig, og vi fik gået lidt ture med ham og Agnes. Julevejret byder jo desværre kun på nederen regnvejr, så da vi tog Agnes med til dyrehaven for at besigtige stedet, hvor vi skal holde barnedåb, lod vi Samba blive hjemme for at undgå at sku' spule ham med haveslangen efterfølgende. Til gengæld bidragede vejret med en fin regnbue over Nørskovgaard og Det Grønne Forsamlingshus. 
Det er et super fint sted vi har fundet til barnedåben, og som den krejler farmand er, fik han lejen ned på 1500kr - 2000kr billigere end den normale pris. Egentlig havde farmand bare kigget forkert på priserne på hjemmesiden, og udlejeren i den anden ende af telefonrøret vidste åbenbart heller ikke bedre.. Men fedt. Penge sparet, er penge tjent! ;) 

Agnes' første tur i dyrehaven ved Marstrup.
Der var masser af dyr at se...
Nørskovgaard og Det Grønne Forsamlingshus.
Forsamlingshuset er den gule bygning, man kun kan se det halve af på billedet.. Og hvis du undrer dig over den gule farve vs. navnet på bygningen, fik vi fortalt, at det hedder det grønne hus, fordi det kører på grøn energi. Aha. 


Den 21. december...

... kørte vi den overfyldte Peugeot til Hørup (det er dog helt okay, at sidde lidt klemt på bagsædet, så længe det er pga. baby og gaver!).
Det hele er ren afslapningen og for meget mad. Agnes har dog fået brugt lidt energi i badekaret, hun plasker på livet løs! - hendes far og jeg er lidt uenige om, hvorvidt hun er en ny Rikke Møller Petersen eller den nye Lotte Friis.. (jeg stemmer for den nye Lotte Friis, selvfølgelig!). 


Farfar i lænestolen (blandt al legetøjet)... 

Farmor i køkkenet...

 Kusine Filippa var også i bad. Det var skæppe-skønt!

 Klokken er 23.20 og tøsen var faktisk lagt i seng for natten (og nej, hun sover ikke hele natten igennem!), men så fik hun hikke (igen!), og så faldet man altså ikke lige sår'n i søvn! Så nu ligger hun og underholder mig, mens jeg skriver dette..
Hvis man stiller skarpt, kan man måske lige ane, at det er Rudolf på sutten. Så er Agnes også pyntet til jul!
Og så kostede den altså kun en 10'er...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar