søndag den 1. december 2013

Det' sørme det' sandt december..

1. december...

.. brugte vi på at sove længe og ta' en tur i Frederiksbergcenteret..

Ikke noget vildt at berette herfra.. Jeg fik købt et par jeans til 99kr i H&M. Så nu har jeg hele 2 par bukser, jeg kan passe. Det er vel næppe for mange... Men meget mere end 99kr vil jeg egentlig heller ikke poste i det, når jeg nu stadig går rundt og ligner en, der er gravid i 2-3 mdr. For dét er jo ikke meningen; kiloene skal jo af på et tidspunkt (og helst snart.. det må være et nytårsfortsæt!? ...man går ikke på kur i december nemlig!) - kan jo ikke blive ved med at bruge "jeg har li'som også lige født"-replikken..

Agnes fik et par strømpebukser, som hun, modsat i mit tilfælde, faktisk er for lille til. Men de passer til julekjolen, som hun jo trods alt først skal passe om 24 dage.. Hun bli'r øøøøndig!

Herefter blev vi inviteret hjem til at par venner. De inviterede til hygge og kaffe, vi blev til risengrød og julekalender - vi er sandelig ikke sår'n lige til at slippe af med!
De havde desuden lige været ude at købe juletræ.. 800 bobs. Ottehundrede kroner!? Sørme godt, at de fik det pruttet helt ned til 750kr..  Straks en meget mere overkommelig pris.

Endnu engang fik Agnes desuden demonstreret sine talenter indenfor 'prut m.m.'. Der var et mandlige venner, som var ganske væmmede ved lugten på badeværelset (og i det tilstødende gangareal!) efter Agnes' bleskifte, og det er ellers mænd, som er vant til, at sidde alene i en bil, når de jobber sammen med faderen...
Som far så datter (det må helt sikkert være arvet fra dén siden af familien!)..  Godt hun er så sød og kær - så kan hun trods alt slippe godt afsted med det.

Og således ser et 800 kr. dyrt juletræ ud. De klippede for ca. 40 kr. af toppen for overhovedet at få plads til det i højden.
Crazy, siger jeg bare. 

1 kommentar: