Jeg havde tænkt mig, at lave et hurtigt lille blogindlæg her til aften. Evt. i listeform, og så kalde det "iøvrigt".. Så slog det mig dog imidlertid, at det da vist egentlig slet ikke rigtig var min idé. Iøvrigt. Men en anden bloggers.. Hm.
Så det lader jeg selvfølgelig være med (ikke fordi, who would ever notice?! Men, stadig.. dårlig "blogkarma", eller noget i den stil).
Så, lad os kalde det en"by the way"-liste istedet..
By the way #1
- .. så har jeg ikke skrevet på bloggen her i ca. 14 dage. Bad blogger.
- .. så har vi lige været på weekendtur med hele (mor)mors side af familien. Det var smadder-hyggeligt. Med svømmepøl, boblebad, billardbord og masser af mad og kage. Jeg var så optaget af at hygge, at det lykkedes mig kun at få taget ét billede på hele turen. Bad blogger, bad bad blogger.
- .. Så kan Agnes nu gå. "Hvor længe har Agnes kunnet gå?!", blev farmand spurgt om, ved afhentningen af Agnes i vuggestuen idag.. - Gå?, hun kan sgu da ikke gå. Men det kan hun. Lidt altså. Hun er for sej. 11 måneder og 6 dage.
- .. så fylder hun meget snart år. Som i at hun så er et HELT år gammel!
- .. så har jeg lige fået byttet min aftenvagt d. 1. november, således at jeg kan være hjemme på Agnes' fødselsdag. Yay. Det er nu engang federe, ikke at sku' smutte just som gæsterne skal spise fødselsdagslagkage. Som man, i øvrigt, selv har lavet.
- .. så skal jeg ha' lavet en ønskeseddel til hende.
- .. så funderer jeg over, om det er ok, ikke at give sin lille pode fødselsdagsgave? Altså, hun ved jo ligesom alligevel ikke, at hun har fødselsdag, og at der således hører gaver til. Måske hun bli'r mindst lige så glad for bare at få en mælkesnitte? (5 styks, 7 kroner i SuperBest idag! - jeg siger det bare..)
- .. Så har hun nu 7 tænder. Måske 8.. It's hard to tell.. Hun er ikke sådan voldsomt pjattet med at flashe tænder for mor her.
- .I øvrigt har vi lige haft besøg af et vennepar her til aften. Agnes opførte sig eksemplarisk og lagde sig til ro for natten efter ca. 5 min, hvorefter de voksne fik kaffe og mælkesnitter..
- .. så er jeg begyndt at læse med på www.miriamsblok.dk - den er sgu ret så sjov...
- .. så er jeg også begyndt på 3. sæson af Homeland, efter at jeg via en anden blog læste mig frem til, at den nu var tilgængelig på NetFlix. Fedt.
- .. så trænger jeg virkelig til at få vasket hår.
- .. så ved jeg ikke, om det er accepteret, sådan i vuggestue/forældre-kredse, at aflevere sit barn klokken 7 om morgenen med en lort i bleen? Altså, en lort, der selvsagt blev lagt på vejen hen til vuggestuen jo. Imorges vurderede jeg, at jeg nok burde fjerne den. Men.. Det var sgu ingen tak eller noget fra pædagogen.. til gengæld kom jeg 5 min for sent på arbejde.
- .. så er Agnes totalt nede med at ha' cykelhjelm på. Tænk engang..
- .. så lyder det altså også ret meget som om, at hun siger "hej hej"..
- .. så vil jeg langt hellere ha' at hun sagde "moar". Eller mojn, i det mindste.
- .. så er der forældremøde i vuggestuen imorgen. Det var der sgu da ingen, der havde fortalt os. Før idag, altså..
- .. så har de åbenbart sådan et forældreintranet oppe i den der vuggestue, hvor man skal finde ud af sådan noget med forældremøder og lign. Det var der sgu da heller ingen, der havde fortalt os.
- .. så er der faktisk ingen, der har fortalt os noget som helst. Og alligevel så ser pædagogen ud som om, at vi bare er en flok (nåja, en flok på to..) lade idioter, der lige burde komme ind i kampen!
- .. så ville jeg helt sikkert kunne tæve hende, hvis det rent faktisk kom til en kamp..
- .. så er Agnes heldigvis glad for at gå i den der meget lidt informative vuggestue alligevel. Dejligt.
- .. så er hun også bare helt vildt dejlig.
- .. så er der kun ca. 6 timer til mit vækkeur ringer. Satens.
Dermed... Godnat!
Jeg har ondt i maven af grin!
SvarSletEj, det er jeg sgu da ked af at høre! Håber den har bedret sig..?
SletHer har jeg lige kværnet en mælkesnitte (118 kalorier i 28 gram snitte. Fandme da klart, at de smager så godt så!), mens farmanden er til forældremøde.. ;)