tirsdag den 26. november 2013

Den første tid

... jeg er jo way behind..

.. med dokumentationen af Agnes' første tid, da hun allerede snart er 4 uger gammel, og denne blog først nu er kommet op at stå.  Derfor følger her de allerførste dage og uger i, nogenlunde, kronologisk rækkefølge:

Agnes' første...

  • .. besøg: fredag d. 1. nov. af tante Alice (kom med mælkesnitter!)
  • .. gave: hæklet flodhest fra tante Rikke.
  • .. besøg af SP.: tirsdag d. 5. nov. (alt var fint; Agnes havde tabt små 140 g samt sin navlestreng)
  • .. tur med barnevogn: tirsdag d. 5. nov. - dejligt endeligt at komme ud!
  • .. shoppingtur: torsdag d. 7. nov. i Frederiksbergcenteret. Mor powershoppede i H&M og Agnes fik 2 nye natdragter.
  • .. burger: fredag d. 8. nov. Onkel Casper, faster Johanna og kusine Filippa kom med burger. "Det skal være en tradition inden for en uge efter en fødsel!", sagde Casper.
  • .. S-togstur: søndag d. 10. nov. tog vi sammen med Johanna og Filippa til lagersalg. Agnes fik intet herfra dog; 4 styks tøj for 500kr - det var mor her for nærig til!
  • .. bad!: mandag d. 11. nov. - dét ku' Agnes godt lide. Men hun skal jo også være en lille svømmer! (og farmand har sågar allerede sørget for at tilmelde hende babysvømning)
  • .. første fødselsdagsfejring: Agnes' fars havde fødselsdag tirsdag d. 12. nov. 29 år og endelig far! :)
  • .. bryllup: lørdag d. 16. nov. hos vennepar Jacob og Belinda. Vi var dog kun med i kirken og til reception. Agnes sov fra det hele.
.. og sådan vil der vist i lang lang tid fremover ku' laves en liste med Agnes' første oplevelser.


Efter at ha' ligget og ruget 14 dage "ekstra" i mors mave kom hun endelig til verdenen. 7 timer med veer og masser af lattergas resulterede i en smuk lille pige (SMURT ind i fosterfedt!) på 3740 g med længde på 53 cm.
Hun blev født 1. november 2013 kl. 01.44.


Efter fødslen fik vi serveret det typiske "hurra-og-tillykke-du-har-født"-bord, bestående af ristet toast, ost og marmelade. Jeg havde selv sørget for kakao (genialt Tenna!).



Vi overnattede 2 nætter på Rigshospitalets barselshotel. Det var betryggende og hyggeligt (far og datter sover godt).
Her fik vi bl.a. besøg af farmor Grethe, farfar Thomas og Casper, Johanna og kusine Filippa.

De første barselsgaver og en smuk mor-barn-buket (fra Johanna og Casper).




Hjemme i lejligheden på Frederiksberg fik vi hyggeligt besøg af de nybagte bedsteforældre - mormor Aase og morfar Kaj (faktisk havde vi ikke én dag i halvanden uge efter fødslen uden gæster!).



Til fars fødselsdag havde vi besøg af Johanna og Filippa. 
Vi fik hotdogs til aftensmad, og hjemmekøbt kage fra bageren til dessert..



Agnes' første bad! Hun tissede i vandet efter ca. 2 min., hvorefter vi tog hende op. Vi blev dog sidenhen enige om, at det nok ku' være ligegyldigt om hun sku' bade i en smule tis.. Ku' forestille mig, at hun ofte vil tisse en lille tår i badekaret nemlig...




På gåtur i efterårsvejret gennem kirkegården og Frederiksberghave. 5 af de store elefanter og den lille babyelefant  (nuttet!!) var ude. Vi så også et egern (hvilket næsten er et kriterium for en god tur i haven..).





3 kommentarer:

  1. jeg har lige læst at alle top svømmer tisser i vandet så det er helt okay.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ergo var jeg aldrig nogen top-svømmer! Det' for ulækkert. Der er jo ingen top-svømmere, der hopper i vandet til et løb med fyldt blære! Det kan kun tilnærmelsesvis undskyldes på en 1500m... Og til træning er det da bare en kærkommen ekstra-pause! ;)
      Men hey, go' go' Agnes!! Vi "diskuterer" lidt om hun skal være medley-svømmer med bryst som speciale, eller lang crawler,,,

      Slet
    2. husker ikke hvem det var der udtalte sig. men der blev sagt at det ikke var under løb men netop træningen. begrundelsen var at der midt i et hårdt pas ikke var tid til at gå op og tisse. så måske alle de ekstra pauser er grunden til at vi aldrig blev top.svømmer ;)
      Bryst går sgu for langsomt, til gengæld måske de kvindelige svømmer med den mindst maskuline krop. Lang crawl er dog bare så frygtlig kedeligt at træne. nej medley lyder fint, gerne med et twist af fly, fordi det bare er det sejeste i alle mugglernes øjne.

      Slet