Agnes' digitale univers: Nye sko og ny barnedåbsfadæse..?!

Der har vist ikke været synderligt meget med Agnes i de seneste indlæg.. Men som jeg har nævnt så ofte før - hun oplever ikke så forfærdelig meget fedt...

Til gengæld er hun sød. Hun er så sød, så sød, så sød.

En veninde stillede mig for nogen tid siden det yderst upassende spørgsmål, om hvorvidt jeg elskede Agnes med det samme.. Upassende spørgsmål, fordi man jo som nybagt mor selvfølgelig bør svare "ja"..?! Nu er hun dog en god veninde, der aldrig ku' drømme om at blive forarget og dømme mig (ikke hvad dét angår anyway), så jeg måtte ærligt erkende og svare, at nej, det gjorde jeg vel sådan set ikke. Men jeg elskede jo heller ikke Agnes' far fra første sekund (dét havde jo for eksempel bare været mega mærkeligt, ikk'?!)..
Til gengæld syntes jeg, at hun var helt lille, kær og mega sød. Og jeg var glad og helt rundforvirret (og lidt skræmt) over at være blevet mor til sådan en lille lækker sag. Men.. Jeg kendte hende jo ikke. Det gør jeg nu til gengæld, og NU elsker jeg hende. Helt sikkert. Hun er så sød, at jeg (næsten) ikke sukker, når jeg skal op om natten og gi' hende flaske.
Hun er også begyndt at smile kæmpe stort, og der er begyndt at komme lyd på.. Sår'n lidt klukgrin. Det' sååå kært!! Så kan man da ikke andet end at blive forelsket!

Hun vokser sig også større og større, og vi har nu fundet tøjstørrelse 68 (for de uindviede: str. 4-6 mdr.) frem.. Hendes hovede er også enormt stort (Åhhh ve at sku' føde DET baghovede!), men det er heldigvis helt normalt (<3 Google).. Med tid, skal resten af kroppen nok indhente hovedet. I hope..

Imorgen drager vi mod Jylland - Agnes' far har ferie (yay), og så ta'r vi hjem til 2 x bedsteforældre. Delvist for at feriere og hygge, men ikke mindst for at forberede barnedåb, som skal holdes d. 8. marts.

I forbindelse med barnedåben har jeg investeret i nye sko:

... jeg kan nemlig ikke passe en eneste af mine gamle "pænere sko". Enten har jeg fået kronisk større fødder, eller også er rest-graviditetskiloene simpelthen fordelt således, at de også delvist har indtaget mine fødder... Derfor har jeg også aftalt med Agnes' far, at jeg, hvis jeg heller ikke kan passe mine pæne sko, når jeg engang ikke længere er post-gravid, må købe nye sko fra fælleskontoen! Hele min skogarderobe er jo lige til at smide ud så - pga. et fællesprojekt, husker vi nok. Så det må være på sin plads. Han var dog heller ikke afvisende, faktisk. Tværtimod lovede han at FORÆRE mig et par sko, hvis jeg taber de sidste (mange) kilo. Og godt nok er han sød og dejlig, men just gavmild med gaver - dét kan han altså ikke prale af at være.. Konklusion: han ser gerne, at jeg bli'r præ-gravid-Tenna-størrelse igen! Tjah..

Bukserne på billedet er også nye, faktisk. Det er såkaldte postgraviditetsbukser, også kaldet 'barselsbuks'. Det kalder jeg dem anyway. De ku' sikkert også af nogle kaldes pyjamasbukser. Den unge pige i butikken sku' også lige vide, om jeg da ikke sku' ha' mere, nu hvor de havde 20% i hele butikken? Eller evt. bare ha' den tilhørende bluse med til bukserne?
Tak, men ellers tak. Jeg er fuldt ud i stand til selv at træffe beslutninger, og jeg skal kun ha' disse bukser. I forvejen render jeg rundt på gader og stræder i pyjamasbukser - der er ingen grund til at udvide til fullbody-pyjamas-suit. Slet ikke, når man, som jeg idag, også render rundt derude uden BH. For første gang siden jeg var 12 år gammel, har jeg rendt rundt offentligt uden BH (nåja, ingen opdagede det - havde trods alt andet på, men alligevel..) - Barselshjerne.

Som den observante læser (hvis I stadig er med mig..? Det bli'r langt! Og Agnes er endnu engang røget i svinget!) nok har set, så har skoen en bette lille hæl - sådanne har jeg ikke bevæget mig på i.. længe! Så jeg frygter selvfølgelig hvordan det skal gå.. Vi har besluttet, at det er mig, der skal bære Agnes til dåben. Jeg ser et scenarie, hvor jeg vælter, så lang jeg er (ca. 1,70 eksl. sko) med Agnes i favnen. Uhh! Det vil ikke bare være endnu en barnedåbsfadæse - det vil være et barnedåbsmareridt! Jeg må hellere øve mig lidt (og genere underboen!)..
Nu sidder der måske nogle derude og tænke "endnu en barnedåbsfadæse?!".. Og her hentyder jeg selvfølgelig til dengang, hvor Agnes' far stod fader for hans lille niece for ca. 2½ år siden.
Åhh, det var så sjovt så sjovt, og kun lidt tåkrummende pinligt! Han var gudfar, og havde af lille Filippas forældre fået besked på, at ALT hvad han skulle, var at holde pigebarnet og sige nej én gang og så ellers ja til resten af præstens spørgsmål. Hvad de IKKE havde informeret ham om, var at han også sku' sige hendes navn.. Nåja, tænker man så måske.. De klarer han vel nok. Men nææh. For han var MEGET optaget af at få lille Filippa til at stoppe med at skrige. Det var så hårdt ved ham, at jeg måtte bruge hendes stofble, til at tørre sved af panden på ham. Og ikke nok med det - han vidste jo faktisk heller ikke, hvad hun sku' hede! Hvilket efternavn først!? Heh.. Det var sjovt. Og ret skal være ret, det var dåååårlig information.
Med det in mente, har den stakkels mand så erklæret, at han IKKE skal bære Agnes til dåben.
Ergo min tjans. Men, det klarer vi forhåbentlig også fint:)

For at det hele nu ikke skal dreje sig om mine tykke fødder og diverse nyerhvervelser, må jeg hellere vise lidt af Agnes også..