Nye sko og ny barnedåbsfadæse..?!

Der har vist ikke været synderligt meget med Agnes i de seneste indlæg.. Men som jeg har nævnt så ofte før - hun oplever ikke så forfærdelig meget fedt...

Til gengæld er hun sød. Hun er så sød, så sød, så sød.

En veninde stillede mig for nogen tid siden det yderst upassende spørgsmål, om hvorvidt jeg elskede Agnes med det samme.. Upassende spørgsmål, fordi man jo som nybagt mor selvfølgelig bør svare "ja"..?! Nu er hun dog en god veninde, der aldrig ku' drømme om at blive forarget og dømme mig (ikke hvad dét angår anyway), så jeg måtte ærligt erkende og svare, at nej, det gjorde jeg vel sådan set ikke. Men jeg elskede jo heller ikke Agnes' far fra første sekund (dét havde jo for eksempel bare været mega mærkeligt, ikk'?!)..
Til gengæld syntes jeg, at hun var helt lille, kær og mega sød. Og jeg var glad og helt rundforvirret (og lidt skræmt) over at være blevet mor til sådan en lille lækker sag. Men.. Jeg kendte hende jo ikke. Det gør jeg nu til gengæld, og NU elsker jeg hende. Helt sikkert. Hun er så sød, at jeg (næsten) ikke sukker, når jeg skal op om natten og gi' hende flaske.
Hun er også begyndt at smile kæmpe stort, og der er begyndt at komme lyd på.. Sår'n lidt klukgrin. Det' sååå kært!! Så kan man da ikke andet end at blive forelsket!

Hun vokser sig også større og større, og vi har nu fundet tøjstørrelse 68 (for de uindviede: str. 4-6 mdr.) frem.. Hendes hovede er også enormt stort (Åhhh ve at sku' føde DET baghovede!), men det er heldigvis helt normalt (<3 Google).. Med tid, skal resten af kroppen nok indhente hovedet. I hope..

Imorgen drager vi mod Jylland - Agnes' far har ferie (yay), og så ta'r vi hjem til 2 x bedsteforældre. Delvist for at feriere og hygge, men ikke mindst for at forberede barnedåb, som skal holdes d. 8. marts.

I forbindelse med barnedåben har jeg investeret i nye sko:

... jeg kan nemlig ikke passe en eneste af mine gamle "pænere sko". Enten har jeg fået kronisk større fødder, eller også er rest-graviditetskiloene simpelthen fordelt således, at de også delvist har indtaget mine fødder... Derfor har jeg også aftalt med Agnes' far, at jeg, hvis jeg heller ikke kan passe mine pæne sko, når jeg engang ikke længere er post-gravid, må købe nye sko fra fælleskontoen! Hele min skogarderobe er jo lige til at smide ud så - pga. et fællesprojekt, husker vi nok. Så det må være på sin plads. Han var dog heller ikke afvisende, faktisk. Tværtimod lovede han at FORÆRE mig et par sko, hvis jeg taber de sidste (mange) kilo. Og godt nok er han sød og dejlig, men just gavmild med gaver - dét kan han altså ikke prale af at være.. Konklusion: han ser gerne, at jeg bli'r præ-gravid-Tenna-størrelse igen! Tjah..

Bukserne på billedet er også nye, faktisk. Det er såkaldte postgraviditetsbukser, også kaldet 'barselsbuks'. Det kalder jeg dem anyway. De ku' sikkert også af nogle kaldes pyjamasbukser. Den unge pige i butikken sku' også lige vide, om jeg da ikke sku' ha' mere, nu hvor de havde 20% i hele butikken? Eller evt. bare ha' den tilhørende bluse med til bukserne?
Tak, men ellers tak. Jeg er fuldt ud i stand til selv at træffe beslutninger, og jeg skal kun ha' disse bukser. I forvejen render jeg rundt på gader og stræder i pyjamasbukser - der er ingen grund til at udvide til fullbody-pyjamas-suit. Slet ikke, når man, som jeg idag, også render rundt derude uden BH. For første gang siden jeg var 12 år gammel, har jeg rendt rundt offentligt uden BH (nåja, ingen opdagede det - havde trods alt andet på, men alligevel..) - Barselshjerne.

Som den observante læser (hvis I stadig er med mig..? Det bli'r langt! Og Agnes er endnu engang røget i svinget!) nok har set, så har skoen en bette lille hæl - sådanne har jeg ikke bevæget mig på i.. længe! Så jeg frygter selvfølgelig hvordan det skal gå.. Vi har besluttet, at det er mig, der skal bære Agnes til dåben. Jeg ser et scenarie, hvor jeg vælter, så lang jeg er (ca. 1,70 eksl. sko) med Agnes i favnen. Uhh! Det vil ikke bare være endnu en barnedåbsfadæse - det vil være et barnedåbsmareridt! Jeg må hellere øve mig lidt (og genere underboen!)..
Nu sidder der måske nogle derude og tænke "endnu en barnedåbsfadæse?!".. Og her hentyder jeg selvfølgelig til dengang, hvor Agnes' far stod fader for hans lille niece for ca. 2½ år siden.
Åhh, det var så sjovt så sjovt, og kun lidt tåkrummende pinligt! Han var gudfar, og havde af lille Filippas forældre fået besked på, at ALT hvad han skulle, var at holde pigebarnet og sige nej én gang og så ellers ja til resten af præstens spørgsmål. Hvad de IKKE havde informeret ham om, var at han også sku' sige hendes navn.. Nåja, tænker man så måske.. De klarer han vel nok. Men nææh. For han var MEGET optaget af at få lille Filippa til at stoppe med at skrige. Det var så hårdt ved ham, at jeg måtte bruge hendes stofble, til at tørre sved af panden på ham. Og ikke nok med det - han vidste jo faktisk heller ikke, hvad hun sku' hede! Hvilket efternavn først!? Heh.. Det var sjovt. Og ret skal være ret, det var dåååårlig information.
Med det in mente, har den stakkels mand så erklæret, at han IKKE skal bære Agnes til dåben.
Ergo min tjans. Men, det klarer vi forhåbentlig også fint:)


For at det hele nu ikke skal dreje sig om mine tykke fødder og diverse nyerhvervelser, må jeg hellere vise lidt af Agnes også..

 "Sidder lige her og stener til noget TV, og er ret nederen over, at min mor har klædt mig som en dreng! Blå bukser.. Come on!?"

 Far fodrer Agnes med æblestykker. Hun slikker dog kun lidt på dem (som hun gør med alt andet) 

- der forefindes ingen tænder i munden endnu jo..

Agnes ligger på maven (det skaaaal de!) og ser fjernsyn. 

Bur-unge vs. burhøns.

"Åhh, det er synd og skam og helt forfærdeligt at købe buræg", hører man jævnligt folk sige..
Jeg vælger her at forholde mig fuldstændig neutral i hønsesnakken, da det ikke er det, dette lille indlæg går ud på at diskutere.. Eller, faktisk ønsker jeg jo slet ikke at diskutere noget som helst (jeg er sindsygt konfliktsky!) - jeg tænker bare lige at sætte hele "høns-i-bur"-issuet lidt i perspektiv, og henvise til en lille artikel om en tid, hvor man ikke nøjedes med at sætte høns bag hønsenet.. :

Dailymail.com: Baby-taking-room-Try-solution-1930s--window-CAGE-hanging-air-infant-crawl-in.html

Tjah, hvornår har man da måske nogensinde som (høne)mor set sig for fin til at proppe sin unge bag hønsenet!?

Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke:
 - hvem mon først vil komme forbi og gi' os en reprimande (eller det, der er være), hvis vi fandt på at lave sådan en lille installation til Agnes (hey, vi bor på 4. sal - hun ville få en kanon udsigt!)..? Vil det være de sociale myndigheder, eller vil det være Frederiksbergs Kommunes tekniske forvaltning med krav om symmetri i udseendet af andelsboligen - "Hvis I skal ha' hønsenetsbur ud af vinduet, skal resten af andelsforeningen også!"..

Tjah, det får vi nok aldrig opklaret.

Optager din baby for meget plads? Prøv denne løsning fra 1930'erne.. Et bur til at hænge ud fra vinduet, som din bette bebs kan kravle i...(artikeloverskriften løseligt oversat):

Der er masser af fordele ved denne installation: frisk luft til baby, plads til at lege på og et alternativt sted for babyen at sove. Skønno.

Tak til morbror Mads for dette super gode forslag!

2 of a kind..

Agnes og jeg er lettere specielle. Og jeg mener ikke sådan på den mærkelige måde. Næh, vi er simpelthen fra årgange, hvor der er født få børn.
Hvis man har fulgt med i medierne på det seneste (ved egentlig ikke om det nåede de "rigtige" nyheder, eller om det bare var noget man snakkede om i det der Go'morgen Danmark, som man bli'r afhængig af at se, når man er på barsel. Nåja, man er jo li'som tidligt oppe, og der er ikke meget andet godt på det tidspunkt af døgnet. (lidt senere kommer der dog på TLC noget om folk, der ser herrens ud og derfor får en makeover og efter det kommer der Cakeboss, og det' faktisk ok! - jeg nævner det bare, hvis nu andre ligesom jeg er tidligt oppe..)). Anyways.. Hvis man har fulgt med i, i hvert fald, Go'morgen Danmark ved man også at 2013 er året med færrest fødte børn i 27 år.
Dvs. at sidst der blev født så få børn var i 1986 - MIN årgang. Ahr men, vi ER one of a kind - begge to. (hvis man dykker lidt nærmere ned i det, vil man dog erfare, at det vist nok faktisk var 1983, at der blev født færrest børn.. I Østjylland til gengæld, DA var det i '86. Men altså..).

Det' sgu da egentligt lidt smukt, ikk''!?

Og ikke nok med, at der ikke blev født specielt mange børn i år 2013 - vi er også det land i Norden, der får færrest børn pr. indbygger. Derfor blev Agnes' faderlige ophav og jeg også af en jordemor på barselshotellet spurgt, om vi ville deltage i et interview om hvorfor danskerne får så få børn. Værende til norsk TV forståes. Øhh!? Jeg svarede, som jeg plejer at svare min chef, når hun spørger, om jeg kan blive til kl. 18.00, og jeg egentlig godt kan, men ikke rigtig gider:
"kan du eventuelt spørge nogle andre først, og så vende tilbage, hvis ikke der er bid?".
Jordemoderen vendte aldrig tilbage. Heldigvis.
Jeg er i forvejen ikke meget for at få taget billede m.m., så at sku' optræde på norsk landsdækkende TV umiddelbart 10 timer efter at ha' født en bette bebs var måske ikke liiige så tillokkende.

Danskerne får også kun i gennemsnit 1,8 barn.. Agnes' far og jeg har dog tænkt os trods alt som minimum at få 2 børn. To hele børn. Helst. Så bidrager vi også lige lidt til samfundet på den konto..

Nå, det var så et helt indlæg om ikke rigtig noget.. Tror jeg vil slutte af med et billede af en familie, der har væsentlig mere end 1,8 barn..

Hvem elsker børn SÅ meget!? 

Hvem elsker at være gravid så meget..? 

Hvem elsker vasketøj så meget?!?

Tosset.

(jeg synes egentlig også det forpligter lidt, når man får SÅ mange børn.. Mon faderen har tænkt på, at han har sat 9 drengebørn i verdenen, der sandsynligvis ender med at være skaldede som 30-årige?).

Kan I ellers ha' en fornøjelig søndag derude :)

Surt opstød!

Jeg er træt. Sååå træt. I know, klokken er 21.30 - så gå dog i seng kvinde! Og det gør jeg også, om lidt, når jeg lige har brokket mig lidt..

Agnes har drænet mig i dag. Helt ekstraordinært meget. Så meget, at jeg ikke ku' finde on-knappen på vores nye PC og måtte ha' fat i hotline-farmand (som selvfølgelig ikke er hjemme lige akkurat i aften. Suk.).. Og så meget, at jeg blev sådan rigtig "sikke da nogle mega rådne artikler at skrive"-sur, da jeg surfede rundt på nettet og havnede på voresborn.dk.

Eksempel:

http://voresborn.dk/gravid/foedsel-og-barsel/8822-fodselsforberedelse-kan-man-fode-uden-smerte

"Kan man føde uden smerte"?!?
Presse en i gennemsnit 3,5 kg unge med et hovede på 10 centimeter i diameter ud af skeden uden at det gør ondt..? La' nu vær, ikk'. SELVFØLGELIG kan man ikke det. Det gør pisse ondt at føde. Så spar dog pengene på det fødselsforberedelsespjat, og køb en kage istedet. Slut.

Eller:

http://voresborn.dk/barn-3-8/kost-og-sundhed/8943-sadan-far-du-mor-kroppen-i-topform?Sundhed=

"Sådan får du mor-kroppen i topform."
Yes, det ku' jeg da godt tænke mig. For den krop er sgu langt fra i topform. Men prøv nu at hør her - det kan godt være, at 33-årige Mette har overskud til og kan finde til til at prioritere at gå i center 6 dage om ugen (mon Mettes børn er på børnehjem!?), men altså.. Ærlig talt. Det er jo fuldstændig utopi at tro, at bare en brøkdel af artiklens læsere lige gør Mette kunsten efter. Jeg ku' jo også bare spise salat morgen, middag og aften. Det ville da være nemmere (og cirka ligeså urealistisk).

Jeg ku' brokke mig meget mere.. Er sikker på, at der er flere åndsvage artikler af finde. Men jeg er for træt. Gad vide egentlig, om der er nogen, der læser med? Om ikke andet kan Agnes da nu engang om mange år læse sig til, at hun ikke altid er lutter mega-sød baby. Men faktisk også nogle gange en irriterede (mega-sød) baby, der dræner sin mor for energi, så hun bli'r nødt til at gå i seng før 22.

Og nu sker det - jeg går i seng. Godnat derude (hvis der er nogen..), og sov godt (også selvom I ikke sku' være der..).

To shower og not to shower..

Herhjemme vælger(!?) vi det sidste..

Jeg er lige trådt ud af et dejlig varmt bad (bettemusen sov, og jeg havde en ide om, at hun ville ta' en relativt lang formiddagslur.. Men snydt! Hun fik hikke - og så kan man altså ikke sove) - mandagsbadet. Ja, det er ski' lige før, at jeg kan omtale mine bade sådan. Mandagsbad og fredagsbad.. I sidste uge var jeg nemlig vist kun i bad to gange. Klamt? Tjah.. Det er jo da trods alt én gang mere, eller ligeså meget, som de ældre får tilbudt. Og altså, man kommer langt med klatvask og tørshampoo! Meen, når det nu er sagt, så skal det nok ikke blive en vane.. Lad mig dog alligevel lige nævne, at jeg, selvfølgelig, går ind for god pleje af vores ældre, men altså.. Der er vist for relativt nyligt en eller anden idealistisk og naiv politiker, der foreslog, at ældre sku' bade hver anden dag (i 2007 foreslog Thorning sågar at ældreklientellet sku' ha' bad HVER dag) - hvorfor dog, om jeg må spørge?! Selv hvis ikke det var for bettemusen og hendes tidsrøveri, ville jeg ikke gå i bad hver dag. Og hvis nogen synes at dette (eller 2 gange om ugen!) er ulækkert, vil jeg gerne henvise til nedenstående videnskabelige artikel: 

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvor-ofte-skal-man-ga-i-bad

Idag var det dog rart.. Havde desuden også både gylp ned i ærmet og kavalergangen på min morgen(formiddags)kåbe. Er begyndt at kalde bettemusen for Frk. Gylp. Det gør det lidt svært at huje og trille og blive kastet med, når der står gylp ud af den lille mund i tide og utide. Suk. Tak Gud for stofbleen.

Bettetøsen med gylp i mundvigen efter hendes lille lur.. 

Udover, at der bades, sker her ikke stort. Weekenden brugte vi hos faster Johanna og onkel Casper. De havde lidt praktiske ting i lejligheden, som de gerne ville ha' hjælp til at få ordnet inden Agnes' lille kusine snart kommer til verdenen..

Agnes var ikke megen nytte til, tværtimod. Hun nød dog godt af, at Johanna havde fundet babylegetøjet frem..

Herhjemme er jeg gået igang med lidt papirklip.. Det er grov hyggeligt. Og temmelig tidskrævende, egentligt. Måske, men kun måske, har jeg siddet og klippet/klistret på et tidspunkt engang i den forgange uge, hvor jeg muligvis ku' ha' haft taget et bad..? Men lad nu det ligge. 

Det, det gerne sku' blive til, er en lille uro med mumitroldende til Agnes' værelse. Gad vide, om hun kommer til at sætte pris på den!?

Yup, det er en pandelampe øverst i billedet.. 

Jeg klippe/klistrer nemlig om aftenen, når Agnes sover og lyset er dæmpet.

Det ser top-smart ud.

To be og not to be... fotogen.

Jeg faldt over en interessant artikel her til aften...

Videnskab.dk: hvorfor-er-nogle-ufotogene

Et RET relevant spørgsmål, hvis du spørger mig.. Jeg blev dog desværre ikke væsentligt klogere eller specielt meget gladere af at læse artiklen (havde vel nok håbet på noget i stil med: "kameraets linse har rent teknisk store problemer med at fremstille rigtig kønne mennesker, som de ser ud i virkeligheden. Det er et velkendt, men uforklarligt fænomen, som videnskaben til stadighed får grå hår af"...).

Og apropos ufotogen, så faldt jeg over denne smuksak:

Hvem sagde ufotogen!?

Selv måtte der også tages en del selfies, før vi fik et acceptabelt billede ud af det.. Det handler dog nok i ligeså høj grad om min håndtering af kameraet, som det handler om af være ufotogen..

Doktorbesøg. Næsten..

Så har Agnes fået sin 3 måneders vaccination. Og det nok også kun fordi jeg via mødregruppen, blev oplyst herom (hvem sagde ustruktureret ravnemor!?)..

Men pligtopfyldende som jeg trods alt er, ringede jeg i sidste uge til lægen for at bestille tid. Hertil svarer den lettere sure lægesekretær mig noget i stil med: "ja, det skal du da ikke ha' en tid til - det' jo ikke en lægeundersøgelse! Du skal bare møde op, så klarer sygeplejersken det". Nå, bevares da, undskyld. Men det' li'som ret begrænset hvor mange 3-måneders vaccinationer jeg har deltaget i.. Det er løjerligt egentlig, at jeg ringede i 14 minutter, før jeg kom igennem. Jeg var kun nummer 5 i køen fra start, og med den sekretærs attitude sku' man da tro, at hun hurtigt ku' få afviklet sådan en lille telefonkø..

Nå, hvorom alting er - bettetøsen er nu delvist sikret ikke at pådrage sig hverken polio, difteri, stivkrampe, mæslinger, fåresyge og/eller røde hunde. Og oveni hatten fik vi da også lige en hepatitis B vaccine inkluderet i pakken. Det er ellers ikke kotyme, men for tiden bliver vaccinerne købt udenlands, og der vaccinerer man åbenbart for leverbetændelse. Vældigt vældigt.

Selvom jeg da ikke var pjattet med at bettetøsen sku' ha' en fæl nål i hvert af sine smukke, bløde og lækre lårbasser, så har jeg ikke et sekund overvejet, at hun ikke sku' vaccineres (efter at jeg blev mindet om det altså..). Og ihh, tænk at der findes forældre, der på vegne af deres børn vælger ikke at vil ha' dem vaccineres. De sku' skamme sig! Sådan nogle øko-hipster forældre! 

Gad vide, hvad de fortæller barnet den dag det går med benskinner og får røde hunde?! 

- "Ahr men skatter... Vi synes ikke den vaccine var noget for dig.."..!?

Vi ku' selvfølgelig også bare ha' taget nedenstående forholdsregler og således satset på ikke at pådrage os (Agnes) polio.. Og mon ikke også, at det gælder for de fleste af de andre lidelser?! Eller..

Ingen nye venner til Agnes, ingen sjov og leg, altid pakket i uld og aaaltid med en håndsprit i baglommen.. 

Dengang polio var væsentlig mere gængs, lavedes der reklamer for at advare imod det. Dette billede er fra en tegneseriebog fra 1950'erne..

... og det er så vist en go' 50'er myte.. I hvert fald hvis man tror på lektor i infektionsimmunologi samt professor i virologi fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved KBH's Universitet:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/ti-myter-om-vaccinationer

Og hvorfor sku' sådan en lægmand som mig da ikke det!? (indrømmet, jeg læste kun de første 3 myter.. ).

Tilbage var der bare at håbe, at bettemusen ikke blev skidtmads af vaccinen.

Hun tog sig en dejlig lang skraber efter lægebesøget, og mor her (som den hønemor jeg OGSÅ kan være) endte med at gå ned og hive hende op af barnevognen, før hun selv startede med at protestere mod at ligge der.. Hun kvitterede med 2 højlydte prutter og et kæmpe smil! Fars datter, ingen tvivl derom. Og so far virker hun ikke påvirket af noget.. - men nå, hun er vel også mors datter, og vi tøser lader os ikke sår'n slå ud! (tilbage er der bare at håbe, at jeg nu ikke har jinxet noget - der er trods alt langt fra gået et døgn endnu..)..

Kan I alle ha' en fornøjelig torsdag aften :)

Agnes 3 mdr +. Hurra.

Ahr men, hvor har man da bare ikke megen tid til meget andet end flaskegivning, baby-nusning/hygge/stimulering og div. puslen (pænere ord for skift af ble med forskelligt slags indhold)..

Og når så bettetøsen sover sin, som regel, ganske lange middagslur i barnevognen laaangt væk nede i gården, er det et dagligt dilemma, hvordan og hvorledes jeg skal forvalte min genvundne frihed bedst muligt. 

- Skal jeg rydde op/gøre rent..? Eller læse en bog? Tulle rundt på nettet? Lave et lille indlæg til bloggen her? Træne? Tage et langt varmt bad? Gå på toilettet?

Eller simpelthen bare sove?!? Ak, dagligdagens dilemmaer.

Nu har vi dog farmand hjemme (han har arbejdet en del og haft lidt (for mange) gøremål på det seneste, synes vi), så nu er det ikke min midlertidige "frihed" jeg bruger på bloggen  - Agnes ligger nemlig få meter herfra ved siden af famand på legetæppet og fortæller historier til "spilleharen". Det er ganske uforståeligt babysprog, dog lyder det umiddelbart som en skideballe til haren.. Hvad har den mon nogensinde gjort andet at spille den samme melodi om og om (og om og om og om) igen..?! 

Ikke nok med mangel på nye indlæg, vi har også fuldstændig glemt Agnes' månedsbillede. Det holdt ret præcist 2 måneder. Urutineret! Så her præsenteres istedet..

... Agnes 3 måneder og 10 dage:

6450 gram og ny blestørrelse (nu med giraffer.. Mon de hedder Marius?!)

Og lidt blandet gods fra hverdagen:

Ellers er der vist ikke en masse at berette om her fra babyreden på Frederiksberg.. 

Åh jo, det sku' da lige være skiftet til ny seng. Ud af babykrybben og over i juniorseng med bettetøsen. Åhh, og hvilket skifte. Krybben knagede som et ondt år, hvilket ku' gøre mor-Tenna irriteret som et ondt år.. Og det var ingen jo tjent med! 

Det krævede dog lige en smule arbejde at ku' ta' en ny seng i brug på trods af, at vi har haft en liggende i  en kasse under sofaen i rundt regnet et halvt år.. Vi var i IKEA en dag, og der står den - sengen vi har haft kigget på, sat ned fra 750 kr til 350 kr (eksl. 10% IKEA-plus afslag) - se, sådan et tilbud kan man da ikke afslå! Sengen havde godt nok ikke liiiige den kulør, jeg havde forestillet mig, men.. Så BILLIG! Og som den jyde jeg nu engang er, købte vi sengen med hjem. Men ak, alle de nætter jeg sidenhen har ligget søvnløs hen pga. forkert farvet babyseng.. Derfor blev far, med hjælp fra onkel Casper, sendt i IKEA for at bytte.. Undskyld. Men altså, det var det eneste rigtige at gøre. Og Agnes har heldigvis stiltiende givet mig ret.  

Hun ligger dernede.. et sted (og der er vist relativt gode odds for, at Agnes bli'r god til dansk geografi!)

Modella er på færde, nok engang..

Sidder lige og overveje om man burde punke fotografen for en skilling eller to... Nu optræder bettetøsen på 6 ud af 50 "udstillingsbilleder". Mor er stolt.

Når Agnes bli'r stor...

... skal hun læse tegneserier, li'som mor..

Ligesåvel som jeg aldrig ku' finde på at tvinge mit barn til at dyrke én bestemt slags sport (udover svømning altså!), tvinge mit barn til at høre én bestemt slags musik (omend.. sådan nogle små babyhjerne kan vel hjernevaskes lidt..?), tvinge mit barn til at gå i en bestemt slags tøj (omend, det ER jo mig, der har pengene..) eller tvinge mit barn til at.. well.. whatever..

... ligesåvel kan jeg jo ikke tvinge Agnes til at nyde at læse.. Men jeg skal i hvert fald gøre forsøget! Og jeg vil starte tidligt. Og så skal hun læse Anders And, ligesom sin mor, og slægte Onkel Joakim på (Gud, hvor det da rimer!), og lære at det er godt at være lidt nærig (hun behøves dog ikke blive ligeså nærig, som jeg var, da jeg var barn. Jeg var sågar nærig på mine forældres vegne, så jeg sku' som regel bare ha' "den mindste is", eller i hvert fald ikke den til en tyver. En HEL tyver!?!).. 

Og når hun bli'r lidt ældre skal hun læse Steen og Stoffer og Garfield og ha' en fest! 

Hvis hun vil altså..

Åhh, hvor er det sjovt altså.. 

Tenna og Gorm smider graviditetskiloene...

Tenna og Gorm PRØVER at smide graviditetskiloene...

... Men mandag morgen...

Godt at vi har fået en sød lille pige ud af det i det mindste.. 

babysvømning, babyleg og (ak) babygråd...

Tirsdag d. 28. jan, umiddelbart efter mødregruppe, kørte vi til Valby, hvor Agnes skulle til baby-svømning for første gang.. Yay!

Det var et hit – mest af alt, fordi hun ikke, som mor havde frygtet, sked i vandet (ahr men, det ku' bare være typisk om vi (altså, Agnes, ikk') sked i vandet efter ikke at ha' skidt - ja, undskyld sproget! - i 2½ døgn.. Man ville jo selv blive en kende irritabel, hvis man kom afsted og så bassinet var lukket pga af en eller anden baby, hvis lukkemuskel var blevet påvirket af dejlig varmt vand..).

Men også et hit fordi, hun i den grad så ud til at nyde det. Og nåja, så var hun selvfølgelig som en fisk i vandet – ikke nem at holde lodret med de, meget bevidste(?) crawlbenspark, som hun allerede nu præsterede.. Jow jow, man er vel ikke datter af to tidligere svømmere for ingenting. Farmand og jeg er desuden kommet frem til det kompromis, at hun gerne må blive medleysvømmer. For det’ sgu egentlig meget cool (og så med lang crawl som 2. speciale selvfølgelig.. Omend det måske ikke lige er en konstellation man ofte ser..!?). 

Onsdag havde vi hyggeligt besøg af mors veninder Jette og tante Alice.. Agnes fik en multifarvet, hjemmehæklet elefant foræret af Alice.. Hun er en begavet baby. 

Den får en ordentlig krammer på puslebordet. Men det' ikk' helt nemt, når man ikke selv er meget større end krammeobjektet. 

Til gengæld tyder det ikke på, at hun får natlige drømme/mareridts om lyserøde elefanter ala. Dumbo: 

http://www.youtube.com/watch?v=-wR8FL_2gwI

... hvilket Alice ellers frygtede.

Fredag forcerede vi snevejret og tog ud i Søndermarken for at kælke med kusine Filippa. Faster Johanna var derhjemme - hun brygger godt på en lille kusine til Agnes nemlig, og det gør man bare bedst i sofaen. 

Den terrængående Odder i Frederiksberg Have..

Fredag var også aftenen, hvor Agnes for allerførste gang gav os en idé om, hvordan det må være at have et kolikbarn, da hun stak i et vræl hen ad klokken 22.30 og først stoppede det omkring 2 timer senere. Suk. 

Derfor highfivede far og Agnes også her til aften, da Agnes fyldte bleen (ja Agnes, lort... - det handler din spæde barndom faktisk en del om. Hjemvendt fra arbejde spørger din far også dagligt - "har hun skidt idag?!".. Det er sådan noget vi går op i nu til dags...) - så bli'r nattesøvnen da formentlig ikke genreret af mavekneb.

 

Agnes glad og tilfreds på pilatesbolden.. Agnes hopper og hopper op og ned, og mor og far synger Nik&jay med "Boing boing".. Hvad man ikke gør for babys skyld!