Lange patter, ligeså noss.. og grå hår - dét er, hvad vi får af Agnes for tiden..

I skrivende stund har vi, under skrig og skrål, forsøgt at putte hende i en time nu. En TIME! Og der er intet, der tyder på, at heldet er med os sådan meget snarligt. Hun har det, som hun havde det for et par uger siden (tror jeg - hun kan jo desværre ikke fortælle, hvad der er los..) - da håbede jeg på tænder.. De kom aldrig, Til gengæld begyndte hun at falde nemt i søvn og sove igennem om natten igen relativt hurtigt.

Men nu er den så gal igen. For dælen da! 

Og så fornemmer jeg alligevel, at vi virkelig ikke bør/kan tillade os at brokke os. For, hun er jo SÅ nem ellers (7-9-13 og bank under bord). Og at hun vågnede 3-4 gange i nat og tudede i 5-15 min for så at falde i søvn igen, er vist et drømmescenarie hos nogle småbørnsfamilier. Men altså.. man bli'r jo bare godt vant med tiden;) Derfor bli'r vi nok også desto mere opgivende og frustrerede, når hun som nu går all in på at vække naboerne og trylle faderens svindende hårpragt grå. Så SOV DOG!! - hører man måske mig brokke mig sår'n, når jeg skal sove? Niks du. 

Men nå.. Måske hun har ondt et sted? Og, så er det jo da også synd for hende. Stakkels lille lækre babypus.

Vil næsten ønske, at hun kastede op, eller lagde en ordentlig .. sag... i bleen. Min erfaring siger mig, at der nogle gange simpelthen er noget, der skal ud, før end at baby kan sove (hvem der bare havde det sår'n. Her skal der helst noget ind.. Man sover så godt på kage og et glas rødvin..).

Hey! Det lyder sgu som om.. Yuuup, hun sover! Nå, jamen, så har jeg jo faktisk ikke mere at beklage mig over. Kan I ha' det så dejligt.

PS. Har jeg forresten fortalt, at bettemusen er begyndt at kravle? For det er hun altså. Vildt nok.